Richard Mortensen-udstillingen på ARoS udgjorde et kvalificeret vidnesbyrd om kunstnerens livsforløb og værker
Jeg har de seneste år lavet nogle indslag på blog'en her, der viser, hvilke udstillinger og begivenheder inden for kunstverdenen, der i særdeleshed har gjort indtryk på mig, når året så småt er ved at finde sin afslutning.
I en periode i 2024 havde jeg ikke en platform at boltre mig på som kunstanmelder, så derfor var jeg afskåret fra at besidde en offentlig mening om Richard Mortensen-udstillingen ’Mellem Linierne’ med værker af den store danske maler på ARoS.
Det var en udstilling, der gjorde et vist indtryk på mig og, tror jeg, en stor del af de øvrige gæster, der besøgte udstillingen, da den åbnede i det tidlige forår.
Jeg blev i hvert fald ganske berørt af at opleve ”Mortens” livsværk foldet ud i et forløb, der viste kunstneren fra de tidlige surrealistiske værker og frem til en form for ekspressionisme, der stille og roligt opløste sig til det konkrete formsprog, der senere blev hans signatur.
Selv om jeg havde sluppet rollen som dagbladsanmelder, skrev jeg alligevel en vurderende tekst om udstillingen på min diskrete blog ’kunstsyn.wordpress.com’ og den kan læses HER>