tirsdag den 16. juni 2026

’As Seen Below – The Dome’ snart klar til indvielse: Hvad skal man forvente?

 


Billederne her skal illustrere effekterne i James Turrells ’As Seen BelowThe Dome’ på ARoS (fotos: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

For det meste, når jeg bliver præsenteret for et nyt kunstværk eller en udstilling, har jeg en forventning om, hvad jeg kan opleve; men med James Turrells Skyspace, som indvies på ARoS ganske snart, befinder jeg mig totalt på bar bund, og det er faktisk underligt, da den slags installationer er lanceret 99 gange rundt omkring i verden. 

Det nye værk er dog det største af sin slags og diameteren på kuplen, som er en væsentlig del af værket, er på hele 40 meter

Til sammenligning er kuplen over Pantheon i Rom 43,3 meter, og netop en sammenligning med det berømte bygningsværk kunne måske komme i spil, når jeg skal beskrive/anmelde ’The Dome’, som jeg er indbudt til pressevisning på et par dage inden indvielsen. 

Hypen omkring bygningsværket har i hvert fald akkumuleret en vis nysgerrighed hos mig.