Installationsfoto fra Svend Wiig Hansen-udstillingen ’Gående, faldende, stående’ på ARoS… se flere billeder fra udstillingen HER>
»Der var grumhed på indersiden af den smukke entertainers hoved«
Den ”smukke entertainer”, der refereres til i citatet er maleren, grafikeren, billedhuggeren og – ja – entertaineren Svend Wiig Hansen, og netop beskrivelsen afslutter Mathias Krygers anmeldelse af udstillingen ’Gående, faldende, stående’ i dagbladet Politiken.
Udstillingen finder som bekendt sted på ARoS Aarhus Kunstmuseum, hvor den kan ses frem til d. 30. august.
Kryger begaver udstillingen med fem hjerter og ligger dermed på bølgelængde med redaktøren af denne blog, der i sin tid gav fem (ud af seks) stjerner til udstillingen i min anmeldelse på portalen kulturinformation.org, som kan læses HER>

