Det skal ikke udgøre en hemmelighed, at den nyåbnede udstilling med den østrigske kunstner Martha Jungwirth på Museum Jorn i Silkeborg, voksede i min bevidsthed, efter jeg oplevede den ved åbningen for nylig.
Om kort tid publiceres min anmeldelse af udstillingen på kulturinformation.org - og Museum Jorn har produceret et interview med Jungwirth, som kan ses herover.
»Det er vel en form for livsværk, da det er en retrospektiv udstilling, som jeg nok næppe kommer til at gentage«
Udtalelsen er fremsat af den keramiske skulptør Bente Skjøttgaard i et interview med Charlotte Jul på sidstnævntes hjemmeside, og anledning skal findes i udstillingen, som Skjøttgaard nævner, nemlig ’Natur og glasur’, der netop er åbnet på Clay Keramikmuseum Danmark i Middelfart.
Og hvorfor nu denne pludselige interesse for Skjøttgaard? Såmænd fordi, jeg har planlagt en anmeldelse af udstillingen med kunstneren, som jeg for et par år siden stiftede bekendtskab med på en gruppeudstilling med keramik på Vejen Kunstmuseum.
Derfor ruller vi en tur til Middelfart i nær fremtid med henblik på at opleve udstillingen, der kan ses frem til d. 26. oktober 2025.
Charlotte Juls interview med Bente Skjøttgaard kan læses HER>
»Martha Jungwirths poetisk-ekspressive kunst forbinder abstraktion og figuration og den placerer sig i en egen kunsthistorisk kategori mellem efterkrigsavantgardens konceptkunst, informel kunst, tachisme, og abstrakt ekspressionisme. Hendes markante udtryks- og farvemæssigt energiske og livlige tegninger, akvareller og malerier fremstår som hukommelsesmatricer af en åben, legende og samtidig umiddelbar og beslutsom maleproces«
Man kan udtrykke sig på mange måder omkring en kunstners praksis, og teksten herover er blot et udsnit af forordet i kataloget til en udstilling med værker af den østrigske nutidskunstner Martha Jungwirths udstilling på Museum Jorn i Silkeborg.
Jeg er i gang med at tage tilløb til en anmeldelse af udstillingen med Jungwirth, der er født i 1940 og således har en lang karriere bag sig.
Allerede i begyndelsen af 1960’erne begyndte hun en omfattende udstillingspraksis, og udstillingen i Silkeborg viser, på hvilken måde hun er nået til en poetisk enkelthed i sine værker.
Udstillingen kan ses frem til d. 3. august.
Maleriet herover har stadig udgangspunkt i skitser foretaget i 2024.
Nu lysner det imidlertid, og mon ikke, at der bliver mulighed for at lave nye skitser inden for de næste par måneder?
»Longos til tider enorme, hyperrealistiske kultegninger baseret på fotografiske kilder ligner på afstand fotografier. Tæt på er det en helt anden sag: De rejser sig foran os, fysiske og som en slags samtidshistorisk maleri i kæmpestørrelser, der engang var forbeholdt herskere og historiemaleriet. Den slags udvekslinger mellem kunsthistorien og en bredere samtidig kultur har altid haft Louisianas interesse«
Mens jeg spændt venter på, at ARoS i Aarhus åbner en udstilling med europæiske modernister, har jeg haft stor fornøjelse af at læse den seneste udgave af Louisiana Revy, som husstanden modtager med jævne mellemrum i kraft af, at en af husets beboerne er medlem af Louisiana-klubben.
Temaet er en udstilling med den amerikanske kunstner Robert Longo, der arbejder i et helt specielt felt med gigantiske kultegninger, der blandt andet omtales i teksten herover.
Louisiana åbner ofte udstillinger med kunstnere, der måske ikke har det brede publikums bevågenhed; men det bifalder jeg klart.
Udstillingen med Robert Longo kan ses i perioden 11. april-31. august.
