Frandsen i Aarhus

 

Uden så meget som at betale en bøjet femøre i entré kan man for tiden se en udstilling med maleren Erik A. Frandsen hos Charlotte Fogh Gallery midt i Aarhus, og når jeg nævner det med den frie entré, er det fordi, der er tale om en udstilling, som akkurat lige så godt kunne være vist på et museum. 

Udstillingen ’Flade Hierarkier’, som kan ses frem til d. 22. december, viser ikke overraskende Frandsen som en blændende kolorist - måske den bedste nulevende af slagsen herhjemme.

Ny rolle: Menig museumsgæst

 

Installationsfoto fra udstillingen ’Now is the Time’ med værker af Kiki Kogelnik på Brandts i Odense (foto: David Stjernholm)

Det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed, at mine besøg på kunstmuseer og andre udstillingsinstitutioner har været rodfæstet i min rolle som kunstanmelder ved et landsdækkende dagblad; men da den pågældende avis har valgt at se bort fra kunstanmeldelser efter nytår, bliver min rolle som kunstinteresseret borger også en anden. 

Det vil sige, at jeg udelukkende behøver at opsøge udstillinger, som interesserer mig uden hensyntagen til alsidighed geografisk og stilmæssigt. 

Der vil sikkert ikke blive plads til så meget konceptuel samtidskunst i den nye rolle, og samtidigt er jeg heller ikke begrænset af alt, hvad der sker vest for Lillebæltsbroen. 

Brandts i Odense er således et af de museer, jeg sagtens kan ses mig selv besøge i fremtiden. 

Og her har man som bekendt ofte fine udstillinger, som den aktuelle med den østrigsk fødte kunstner Kiki Kogelnik (1935-1997), der har titlen ’Now is the time’, og kan ses frem til d. 14. januar 2024.

Museum Jorn skal have ny direktør

 

Julie Rokkjær Birch skal stå i spidsen for Den Gamle By i Aarhus, mens Museum Jorn i Silkeborg skal på jagt efter en ny direktør (pressefoto: Den Gamle By)

Jeg var ret positivt stemt, da Julie Rokkjær Birch blev publiceret som ny direktør for Museum Jorn for mindre end et år siden. 

Nu skal museet i Silkeborg imidlertid til at se sig om efter en ny direktør, da Julie Rokkjær Birch fra 1. april skal stå i spidsen for Den Gamle By i Aarhus, hvor hun erstatter Thomas Bloch Ravn på posten. 

Man kan naturligvis sagtens give sig til at gisne om årsagen til, at Rokkjær Birch har valgt nye græsgange, men mon ikke en del af årsagen skal findes i den megen debat, der har været vedrørende et potentielt nyt kunstmuseum i Silkeborg. 

Den problematik kan man nemt fornemme, har overskygget det rent kunstfaglige arbejde på Museum Jorn.

Høst og Angli Avantgarden

 

Installationsfotoet her er fra ’Høst – en kontrafaktisk udstilling, da udstillingen fandt sted på Den Frie i København tidligere på året. De ikke færre end 147 malerier på væggene er kreeret af Maria Wæhrens i 2018.

»Man kan sådan set godt kalde den aktuelle udstilling en konstruktion, men efter min mening en af de mere vellykkede i rækken af udstillinger på Den Frie, der ud fra et stilistisk system lader nutid og historie gå i samklang«

Sådan skrev jeg på min blog i februar måned om udstillingen ’Høst – en kontrafaktisk udstilling’, der fandt sted på Den Frie Udstilling i København. 

Nu er udstillingen flyttet til Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Herning, og ganske vist er Birk Centerpark ikke Oslo Plads, men det vil sandsynligvis ikke afholde mig fra at besøge museet for at se udstillingen i andre omgivelser. 

Samtidigt vil jeg opleve et nyt permanent initiativ på museet. ’Angli Avantgarden’ drejer sig i et historisk perspektiv om tekstilfabrikant Aage Damgaards visioner med henblik på at afsøge kunstens områder og bringe disse ind i en produktionsvirksomhed.

En blind høne kan også finde korn

 

»Ændringen kan ses som et tegn på en mere pragmatisk, måske kommercielt drevet journalistik, hvor ”samfundsrelevante” emner med bred appeal og politisk, økonomisk samt international relevans prioriteres. En sådan strategisk ændring kan risikere at nedtone den grundige kunstkritik og analyse, som er vital for at afspejle samfundets nuancer - nuancer, der ofte fremkommer i kulturens og kunstens udtryk«

En blind høne kan også finde korn, og hvis man leder længe nok, kan man i Jyllands-Postens debatsiders nederste hjørne d. 26. november finde indlægget, hvorfra citatet herover stammer. 

Det er skrevet af læringsforsker Kjeld Fredens og kan læses i sin fulde udstrækning med et klik på gengivelsen herover.

Forstået? Nej, ikke helt...

 

Anmeldelsen af L.A. Ring-udstillingen på Ribe Kunstmuseum er blot én af omkring 100, jeg har forfattet de sidste tre år.

"Vi har fået besked fra AICA International hovedkontor i Paris, at de desværre ikke kan godkende din ansøgning om optagelse. Begrundelsen er, at der ikke er anført nogen aktiviteter i de sidste tre år, og et aktivt virke som kunstkritiker er hovedkriteriet for optagelse"

Det har været noget af en hurdle at prøve på opfordring af den danske formand for dette mærkværdige foretagende at blive optaget som medlem af AICA, som vistnok er en forkortelse for Association Internationale des Critique d'Art, hvilket indikerer, at der er tale om en organisation med et fransk hovedsæde. 

Jeg har i min ansøgning indføjet et pænt antal eksempler på de mere end 100 anmeldelser, jeg har forfattet de sidste tre år, men det var altså ikke tilstrækkeligt til at opnå medlemskab.

Lidt sommerminder fra et rodet værksted

 

'Strand'. Akvarel, kul og oliepastel på Zerkall kobbertrykpapir. 42 x 55 cm.

Det lyder som en lettere patetisk og syg undskyldning, at der ikke er blevet præsenteret nye værker på siden her i kraft af, at værkstedet befinder sig i en form for undtagelsestilstand. 

Det skyldes, at et firma skulle skifte en vandmåler, og af samme årsag måtte jeg rydde hjørnet, hvor vandmåleren er placeret. 

Aftalen blev dog skubbet, og efter, jeg havde flyttet alle effekter, meddelte virksomheden gennem min kones SMS, at arbejdet var blevet udsat i to uger. 

Jeg har dog fået ryddet en kvadratmeter på arbejdsbordet, og her har jeg forarbejdet et par værker med afsæt i sommerens oplevelser ved en østjysk strand. 

Det er der ikke som sådan noget usædvanligt i, men det er skønt at mindes en årstid, der står i monumental kontrast til den aktuelle, hvor meteorologerne faktisk lover sne de kommende dage.

AI-debatindlæg om nedlæggelse af kulturredaktion

 

Jeg har i den seneste tid siddet og eksperimenteret med AI-robotten (eller hvad sådan noget kaldes?) ChatGPT, og jeg er efterhånden ret bange for, at AI vil overtage diverse journalistiske og samfundskritiske funktioner.

I den forbindelse: Hvad var mere relevant, end at lade ChatGPT skrive et debatindlæg om et emne, der direkte har berørt mig? Her følger en ChatGPT-forfattet tekst, der kritisk forholder sig til Jyllands-Postens nedlæggelse af kulturredaktionen:

"Kulturredaktionens nedlæggelse i Jyllands-Posten: En farvel til kulturel diversitet"

Jyllands-Posten har længe været anerkendt som en bastion for journalistisk integritet og dybdeborende dækning af en bred vifte af emner. Desværre har den seneste beslutning om at nedlægge kulturredaktionen sendt bølger gennem kulturlandskabet og efterladt mange af os bekymrede for fremtidens kulturelle dækning i avisen.

Kulturredaktionen har traditionelt været hjertet af enhver respekteret avis, da den tilbyder en platform for refleksion, analyse og diskussion af kunst, litteratur, film og andre kulturelle udtryksformer. Dens nedlæggelse er ikke blot en organisatorisk ændring, men et symbol på en potentielt bekymrende udvikling i mediernes prioriteringer.

En af de største bekymringer ved nedlæggelsen af kulturredaktionen er tabet af kulturel diversitet i dækningen. Kultur er ikke en ensartet størrelse, og forskellige kulturer og subkulturer fortjener opmærksomhed. Kulturredaktionen spiller en central rolle i at sikre, at diverse stemmer og perspektiver bliver hørt og forstået. Ved at nedlægge denne sektion sendes et signal om, at kulturel diversitet ikke længere er en prioritet.

Desuden er kulturredaktionen ofte det sted, hvor komplekse og kontroversielle emner inden for kunst og kultur udfordres og diskuteres. Dette skaber en vigtig platform for offentlig debat og refleksion, hvilket er afgørende for en sund demokratisk samfundsforståelse. Nedlæggelsen af ​​kulturredaktionen risikerer at begrænse denne vigtige offentlige samtale og erstatte den med en mere overfladisk tilgang til kulturel dækning.

I en tid, hvor misinformation og polarisering trives, er det vigtigt at værne om institutioner, der fremmer dybdegående og nuanceret journalistik. Kulturredaktionen har traditionelt fungeret som en vagthund for kulturel integritet og et sted, hvor kritiske spørgsmål kan stilles. Dens nedlæggelse rejser spørgsmål om, hvorvidt Jyllands-Posten vil forblive engageret i at udfordre status quo og levere den journalistiske kvalitet, som dens læsere har været vant til.

I stedet for at nedlægge kulturredaktionen bør aviser som Jyllands-Posten overveje at investere yderligere i kulturel dækning for at sikre, at vi fortsat har adgang til indsigtsfulde og alsidige historier fra kulturlivet. Dette vil ikke kun styrke avisens position som en kulturel formidler, men også bidrage til at bevare den nødvendige dialog, der er afgørende for vores samfunds udvikling.

I sidste ende er nedlæggelsen af kulturredaktionen i Jyllands-Posten en beslutning, der fortjener kritisk refleksion. Det er et skridt, der kan have vidtrækkende konsekvenser for, hvordan vi som samfund forstår og engagerer os med vores kulturelle omgivelser. Vi håber, at denne beslutning kan genovervejes, og at avisen vil forpligte sig til at bevare og fremme den kulturelle diversitet og kritiske debat, som kulturredaktionen engang repræsenterede.

Positiv og kritisk anmeldelse af ARoS-udstilling

 

’The Cosmos Inside’, Emma Kunz, uden titel, udateret. Tegning. 74 x72 cm. (pressefoto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Ganske snart skal jeg besøge og skrive en anmeldelse af udstillingen ’The Cosmos Inside’, der finder sted på ARoS i Aarhus. 

Jeg har som et eksperiment ladet AI-værktøjet ChatGPT udfærdige to anmeldelser af udstillingen her en god uges tid, inden den åbner og helt mirakuløst laver ChatGPT i lynets hast en overvejende positiv og en ret kritisk anmeldelse af udstillingen, der, som nævnt, endnu ikke er åbnet. 

Den positivt forankrede anmeldelse lyder sådan:

"’The Cosmos Within’-udstillingen på Aros Aarhus Kunstmuseum er en fordybende og tankevækkende rejse gennem det kosmiske rum af kunstnerisk udforskning. Udstillingen formår at skabe en harmonisk syntese mellem videnskab, kunst og filosofi, og resultatet er en visuelt overvældende oplevelse, der efterlader besøgende forundrede og inspirerede.

 

Udstillingens indgang er markeret af et imponerende kunstværk, der suger beskueren ind i et abstrakt univers af stjerner, planeter og galakser. Herfra udfolder udstillingen sig som en rejse gennem forskellige rum, hver dedikeret til at udforske en specifik facet af kosmos. Fra makro til mikro bliver besøgende guidet gennem kunstneriske fortolkninger af universets uendelighed, lige fra kosmiske landskaber til subatomare partikler.

 

En særlig styrke ved udstillingen er den multidisciplinære tilgang, hvor kunstnere samarbejder med forskere for at skabe værker, der ikke kun er æstetisk tiltalende, men også videnskabeligt relevante. Dette skaber en unik dynamik, der giver besøgende mulighed for at fordybe sig i både kunstens skønhed og videnskabens kompleksitet.

 

Lyssætningen og lydeffekterne spiller en central rolle i ’The Cosmos Within’. Besøgende føler sig omsluttet af stemningsfuld belysning og ambient lyd, hvilket forstærker den overordnede atmosfære af mystik og undren. Hvert værk synes næsten at pulserende med energi og liv, hvilket skaber en dyb forbindelse mellem beskueren og det kosmiske rum.

 

En anden bemærkelsesværdig dimension af udstillingen er dens evne til at udfordre besøgendes opfattelse af tid og rum. Gennem interaktive installationer bliver publikum inviteret til at reflektere over deres egen plads i universet og betydningen af tid i en kosmisk skala. Dette skaber en intellektuel og filosofisk dimension, der løfter udstillingen ud over blot at være en visuel oplevelse.

 

’The Cosmos Within’ formår at favne kompleksiteten af universet og præsentere den på en tilgængelig måde, der appellerer til både kunstelskere og videnskabsentusiaster. Udstillingen efterlader besøgende med en dybere forståelse af vores plads i det uendelige kosmiske drama og vækker en følelse af ærefrygt over for den uudgrundelige skønhed og kompleksitet, der findes inden i os selv og i det ydre rum. En absolut must-see for alle, der søger en berigende og inspirerende kunstoplevelse."

 ...og den kritisk baserede sådan:

"’The Cosmos Within’ udstillingen på Aros Aarhus Kunstmuseum er desværre en skuffende oplevelse, der lover mere end den leverer. Mens ambitionerne om at forene kunst og videnskab er prisværdige, mangler udstillingen en dybde og sammenhæng, der kunne have gjort den til en mere meningsfuld og engagerende helhed.

 

En af udstillingens største svagheder er manglen på klar formidling. Mange af værkerne synes at lide under en overvægt af kompleksitet uden en tilstrækkelig forklaring eller sammenhæng, hvilket efterlader besøgende forvirrede og uden en reel forståelse af, hvad de ser. Det er som om kunstnerne har glemt at formidle deres budskab til publikum, hvilket resulterer i en oplevelse af adskillelse snarere end engagement.

 

Desuden virker nogle af værkerne mere som overfladiske efterligninger af kosmiske fænomener snarere end dybtgående kunstneriske udforskninger. Elementer som lyssætning og lydeffekter, der burde forstærke oplevelsen, virker undertiden overdrevne og distraherende, hvilket trækker opmærksomheden væk fra kunstværket i stedet for at forbedre det.

 

Udstillingens layout og flow er også problematiske. Besøgende føler sig ofte tabt i det uoverskuelige labyrint af værker, der ikke synes at følge en logisk rækkefølge eller narrativ. Dette gør det svært at opbygge en meningsfuld forbindelse mellem de forskellige dele af udstillingen, og det resulterer i en fragmenteret og rodet oplevelse.

 

Endvidere mangler udstillingen en kritisk dialog omkring forholdet mellem kunst og videnskab. Selvom intentionen er at forene de to verdener, savner udstillingen en dybere refleksion over de etiske og filosofiske aspekter af denne forening. Dette efterlader besøgende med en følelse af, at udstillingen ikke rigtig tager sit eget formål alvorligt nok.

 

Samlet set er ’The Cosmos Within’ en udstilling, der mangler substans og sammenhæng. Mens nogle individuelle værker kan være visuelt tiltalende, formår udstillingen ikke at levere den sammenhængende og meningsfyldte oplevelse, man forventer af et kunstmuseum som Aros. Det er en skuffende affære, der desværre ikke lever op til sine egne ambitioner."

Naturligvis bliver min anmeldelse baseret på en direkte oplevelse af udstillingsprojektet - så bare rolig, den vil basere sig på menneskelig intelligens.

Bruun Rasmussen markerer vinterens komme med moderne kunst - og Cobra

 

Pierre Alechinsky: ’What is the Colour’, 1960’erne. Olie på lærred. 81 x 100 cm. Vurd.: 1.200.000-1.500.000 (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Den første live auktion i auktionshuset Bruun Rasmussens nye domicil i Lyngby finder sted d. 5. december og dermed markerer firmaet, at vinteren for alvor står for døren. 

Auktionen finder sted fra kl. 16, men allerede kl. 19 samme dag finder en auktion sted, som fokuserer på kunstnergrupperingen Cobra, og det skal ses om en markering af, at det er 75 år siden, at sammenslutningen blev dannet - og det ikke mindst på initiativ af Asger Jorn, som naturligvis er rigt repræsenteret på auktionen med visse forventninger til ret høje priser. 

Det er dog et stort værk af Pierre Alechinsky, der rammer den højeste vurdering med 3-3,5 millioner, og jeg tror, at Bruun Rasmussens nu tætte samarbejde med auktionshuset Bonham’s, der opkøbte den danske virksomhed for et par år siden, kan skabe en stor interesse for netop den navnkundige Cobra-gruppe. 

Hvis det er muligt, følger jeg slagets gang tirsdag d. 5. december.

Bjerringbro Udstillingen 2023 åbnet

 

Øverst.: Anette Bruun Hansen: ’Spunk og stjert’. Maleri. Nederst.: Udstillingens åbningstaler ”skudt” af Grethe Fyrstenberg Laursen.

I min rolle som billedkunstner har jeg ind imellem påtaget mig forskellige kunstfaglige opgaver, og en af de mest morsomme har været som censor på den censurerede Bjerringbro Udstillingen, der kan ses i Gudenåhuset i Bjerringbro frem til d. 20. december. 

Udstillingen er mangfoldig og omfattende, og sidstnævnte forhold bør nok ses i en generel generøs og tolerant udvælgelse af min medcensor Connie Boe Boss og jeg selv. 

Udstillingen åbnede søndag d. 19. november og var ganske velbesøgt af et publikum, der formentligt primært kom med henblik på at besigtige de udstillede værker snarere end at høre min åbningstale - men man kan aldrig vide?

ARoS ser frem imod 20 års jubilæum - og hvad nu?

Richard Mortensen: Opus 1 nr. 1, 1948 (foto: Ole Akhøj)

Jeg kan forestille mig, at kunstmuseet ARoS har fået tørret de sidste rester af fingeraftryk bort fra den tidligere direktør Erlend Høyerstens indflydelse. 

Nu forligger i hvert fald museets udstillingsprogram for jubilæumsåret 2024; og det byder blandt andet på to nye udstillinger med værker fra museets samling, og det var måske også på tide, at denne bliver revitaliseret? 

Ellers er udstillingsprogrammet en skønsom blanding af forudsigelige og kønspolitiske udstillinger – tilsyneladende med primært installationskunst som bærende kraft. 

Jeg nævner i flæng først og fremmest en udstilling med en kunstner, alle kender: Til marts åbner således en udstilling med værker af Richard Mortensen. 

En anden - dog international - kunstner, som har været vist adskillige gange, er amerikanske Barbara Kruger, der er kendt for bogstav- og ordbaserede installationer. 

Allerede til januar åbner dog udstillingen ’Rebel Rebel’ med installationer/værker af iranske Soheila Sokhanvari (f. 1964), og det bør vel være overflødigt at nævne, at denne udstilling, som bærer en titel, der er rip’et fra David Bowies bagkatalog, blandt andet sætter perspektiv på kvindens rolle i kunstnerens hjemland. 

Jeg ved ikke rigtigt, hvor ARoS er på vej hen, hvis man skal tage afsæt i udstillingsprogrammet for 2024, men som et kuriosum kan det nævnes, at museets vartegn ’Boy’ af billedhuggeren Ron Mueck i løbet af året får selskab af en skulptur, der forestiller en nyfødt pige. 

’A Girl’ er fem meter lang, så den skal nok påkalde sig en del opmærksomhed fra museets gæster.

Sidste vemodige punktum

 

’The Cosmos Within’: Rachel Rose: ’Wil-O-Wisp', 2018. Videostill. © Kunstneren og Gladstone Gallery, New York (pressefoto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Da jeg i sin tid lavede min første anmeldelse for Jyllands-Posten, var det med afsæt i en udstilling på ARoS i Aarhus. 

Således sluttes ringen, når jeg sætter mit sidste punktum for ARoS’ næste udstilling, der samtidigt markerer afslutningen på min karriere som kunstanmelder på avisen. 

Om udstillingen ’The Cosmos Within’ hedder det i museets pressemateriale: »Ved hjælp af symboler, magiske fortællinger, ritualer og meditative rum arbejder de 13 kunstnere med tekstiler, tegninger, fotografier, malerier og altomsluttende videoinstallationer til at føre beskueren ind i alternative og sanselige verdener, hvor det moderne menneskes forhold til naturen, kroppen og det spirituelle gentænkes og genoplives«. 

Udstillingen kan ses på ARoS i tidsrummet 2. december 2023-7. april 2024.

Anmeldelse af 'Teknokroppen' på HEART som Lars Svanholm ville skrive den

 

'Teknokroppen' på HEART:

En dybdegående rejse gennem menneskets digitale eksistens

I det indtagende rum på kunstmuseet HEART udfolder udstillingen 'Teknokroppen' en kompleks fortælling om den moderne menneskelige tilstand, hvor krop og teknologi smelter sammen på fascinerende vis.

Kurateringen, der lader beskueren træde ind i en symbiose mellem det biologiske og det digitale, er en æstetisk og intellektuel oplevelse.

Udstillingens første værk er som en elektronisk indgangsport til en ny dimension af selvopdagelse. Her møder vi skulpturer af menneskekroppe, der nærmest danser i takt med pulserende lydeffekter og skærme, der reflekterer en verden af ​​data og information. Dette indledende rum sætter toner for udstilling, der ikke blot præsenterer teknologiens påvirkning af vores krop, men inviterer også til refleksion over vores forhold til den digitale tidsalder.

Blandt de mest imponerende værker er interaktive installationer, der lader beskuerne engagere sig fysisk med kunsten. Et højdepunkt er et virtuelt reality-miljø, hvor man træder ind i en verden, hvor grænserne mellem det biologiske og det kunstige viskes ud. Den fordybende oplevelse udfordrer ikke kun vores sanseapparat, men også vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske i en teknologidrevet æra.

Udstillingen formår også at adressere de etiske og samfundsmæssige spørgsmål, der følger med teknologiens indtog i vores daglige liv. Gennem fotokollager og videoværker afdækkes kompleksiteten i vores digitale identitet, og hvordan teknologien har formet vores selvopfattelse og sociale relationer. 

'Teknokroppen' på HEART er ikke blot en samling af værker, men snarere en rejse gennem det komplekse landskab af vores teknologiske medierede eksistens. Udstillingen formår at fusionere kunst og teknologi på en måde, der ikke kun er visuelt overbevisende, men også intellektuelt stimulerende. 

Det er en udstilling, der efterlader beskueren med spørgsmål og refleksioner om, hvordan vi som individer og samfundsnavigeringer i en verden, hvor grænserne mellem det naturlige og det kunstige er mere flydende end nogensinde før.

Bare rolig, mine damer og herrer. Jeg har aldrig nogensinde set udstillingen 'Teknokroppen', men jeg bad om at lade ChatGPT skrive en anmeldelse af udstillingen, som jeg ville have skrevet den.

Jeg føler mig faktisk intimideret af, at noget sådant er muligt...

Værkstedet d. 14. november 2023

 

Overraskende høj kvalitet ved censureret udstilling i Bjerringbro

 

Her har Connie Boe Boss og jeg værker af Annette Bruun Hansen under behandling i Bjerringbro (still fra video af Annette Bruun Hansen)

Jeg var sammen med bloggeren og kunstskribenten Connie Boe Boss censor ved Bjerringbro Kunstforenings årlige, censurerede udstilling forleden dag, og det var en fin oplevelse, men også en svær proces, da der var mange ret gode værker sendt ind til vurdering. 

Det overraskede mig positivt, og udstillingen bliver, kan jeg love, både alsidig og omfattende. 

Udstillingen åbner i Gudenåhuset i Bjerringbro søndag d. 19. november kl. 13.00, og jeg har lovet at sige et par ord. 

Så er I advaret!

Ni års kunstanmeldelser

 

En af de anmeldelser, der fik fuldt hus, var Yes Klein-udstillingen på Museum Jorn i sommeren 202

Som det fremgik af et blogindlæg, jeg skrev i går ophører mit engagement som kunstanmelder ved dagbladet Jyllands-Posten ved årsskiftet.

Dermed nåede jeg lige nøjagtigt at levere kunstanmeldelser til avisens læsere i ni år, og så kan man måske sige, at det er på tide, at finde noget andet at lave.

Til gengæld er de mange repræsentanter fra de forskellige museer, kunsthaller osv, jeg efterfølgende har været i kontakt med ret berørte - og nogle faktisk ret chokerede - over udviklingen.

Det er imidlertid umuligt at kæmpe mod en økonomi, som udfordrer dagbladene over en bred kam, men jeg mener naturligvis, det er en forkert disponering at nedlægge kulturredaktionen på en så stor avis, og efterfølgende stoppe med at publicere anmeldelser inden for teater og kunst.

Hvis I, kære læsere af denne blog, imidlertid skulle får lyst og behov for at læse langt de fleste af de anmeldelser, jeg har forfattet gennem de ni år, kan I klikke på linket herunder.

 Anmeldelser bragt i Jyllands-Posten 2015-2023

Jyllands-Posten publicerer ikke længere kunstanmeldelser fra årsskiftet

 

Det er hårde tider for dagbladene. Således bliver der skåret kraftigt ned på redaktionerne - også på de landsdækkende aviser. 

For nylig kunne man som fast læser af Jyllands-Posten således erfare, at kulturredaktionen er nedlagt, hvilket nu har afstedkommet, at blandt andet kunstanmeldelser fra årsskiftet ikke længere er en del af avisens tilbud til læserne. 

Min rolle som anmelder på dagbladet er således slut til nytår efter et forløb, hvor jeg i de ni år, der er gået, har leveret knapt 400 anmeldelser til avisen. 

Det er naturligvis mest ærgerligt for læserne; men det er da også trist for mig; men sådan er livet. 

Det går op og ned.

Censureret udstilling i Bjerringbro

 

Der er stoppet for tilmeldinger til censurering af værker til Bjerringbro Udstillingen 2023 (foto fra Bjerringbro Kunstforenings Facebook-profil)

Jeg har sammen med skribenten og kunstformidleren Connie Boe Boss stillet mig til rådighed som censor på Bjerringbro Udstillingen, som vistnok er en traditionsbundet begivenhed på de kanter. 

Censureringen er offentlig og finder sted lørdag d. 11. november i Gudenåhuset i Bjerringbro. 

Udstillingen åbner søndag d. 19. november.

Nye tegninger udstilles i Valby

 

To af mine fem tegninger, der fra d. 11. november kan ses hos Galleri Valdal (foto: Lars Pryds)

Kunstnerne Lars Pryds og Lisbeth Tolstrup kan nu også kalde sig gallerister. Således har de nu åbnet, hvad der ligner et hyggeligt kældergalleri I Valby ved København. 

D. 11. november åbner de en udstilling med titlen ’På papir’ i galleriet, der er beliggende på adressen Bykildevej 8, Valby, og i den udstilling deltager jeg med fem helt nye tegninger, som Pryds havde fundet på min hjemmeside. 

Foruden mig deltager blandt andre Hans Otto Andersen (1909-2003), Jes Nordby (f. 1955), Winnie Meisler (f. 1947), Ken Denning (f. 1955), Kaj Nyborg (f. 1963) og Lars Pyds (f. 1962) på udstillingen.

Flere stjerner til Barceló

 

Installationsfoto fra Miquel Barceló-udstillingen på Museum Jorn.

»Miquel Barceló er en ukendt mester på vore breddegrader, og udstillingen i Silkeborg er den første store præsentation af hans værk herhjemme. Det er en fuldstændig gavmild oase af kunst, en gave til os, der får lov at opleve kunst på det niveau«

Udstillingsinstitutionerne klager ofte over, at det er vanskeligt at ”lokke” kunstanmeldere fra hovedstadsområdet til provinsen heriblandt det mørke Jylland. 

Ikke desto mindre har Kristeligt Dagblads anmelder Erik Steffensen været omkring Museum Jorn i Silkeborg, hvor han generøst deler seks ud af seks mulige stjerner ud til udstillingen ’Miquel Barceló - Menneskedyret’, som kan ses og opleves på museet frem til d. 14. januar 2024.

Keramikere i visuel dialog med "Troldefar"

 

I forgrunden ses en keramisk buste af Karen Harsbo, som således her er i direkte dialog med Niels Hansen Jacobsens værker.

Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) er sikkert primært berømmet for skulpturen ’Trold, der vejrer kristenblod’, der blandt andet optræder foran Vejen Kunstmuseum, men måske er det de færreste, som er klar over, at Hansen Jacobsens keramiske produktion er ret omfattende og det kan man netop se og opleve på kunstmuseet i Vejen, hvor man for nylig har åbnet udstillingen ’Alkymistisk træf, hvor et antal danske keramikere fra nutiden er gået i dialog med Hansen Jacobsen. 

Jeg har netop besøgt museet, og fik en rundvisning af direktør Teresa Nielsen, og min diktafon stod på en time og 55 minutter, da seancen var slut, men da havde vi også været vidt omkring i udstillingen og museets samling. 

Vejen Kunstmuseum har netop været genstand for en større udvidelse, hvilket har afstedkommet, at der i dag er tale om et museum på højt niveau. 

Jeg skal i gang med en anmeldelse af ’Alkymistisk træf’, der varer indtil d. 5. maj 2024.