Den uundgåelige abe

For nyligt skrev jeg en fem-stjernet anmeldelse i Jyllands-Posten af udstillingen 'Kay Bojesen - Humøret i dansk design, som nu kan ses på kunstmuseet Trapholt i Kolding.

Kay Bojesen er naturligvis verdenskendt - ikke mindst i Danmark - på grund af den uundgåelige abe, som er blevet en slags symbol på "god smag" og almen småborgerlighed i kongeriget.

Derfor var jeg meget omhyggelig med at undgå aben i træ, da jeg foreslog billeder som illustrationer til min anmeldelse.

Jeg er samtidigt klar over, at netop denne abefigur har en vis betydning i de flestes opfattelse af Bojesen, og jeg er ganske bevidst om, at netop aben altid flytter med, hvilket jeg også bruger som en morsom metafor i anmeldelsen.

Derfor var jeg også ved at falde ned af stolen af grin over, at man på avisredaktionen havde lagt en reference på forsiden af avisen som en "teaser" til anmeldelsen - illustreret af... Aben!

Ganske morsomt! Bojesens abe har tilsyneladende en stor betydning - ud over som salgsobjekt i diverse gave- og isenkrambutikker. 

Undersøgelse af den digitale verden og kunsten

"Udstillingen letmein er skabt som en totalinstallation, hvor 2000 kvadratmeter specialvævet tæppe beklæder både vægge og gulve i museets største udstillingssal. Publikum omsluttes af en dystopisk fortælling der sætter spørgsmålstegn til internettet som en magtfaktor i vores sociale liv og ved samspillet mellem det fysiske og det forestillede i vores verden præget af de allestedsnærværende digitale skærme"

Teksten herover beskriver i kort form, hvad en ny udstilling, der åbner d. 29. september på kunstmuseet HEART i Herning, handler om. 

Kunstnerne Ry David Bradley (f. 1979) og Jon Rafman (f. 1981) står bag en udstilling, der er svær at beskrive, før man har set den. 

Der åbnes dog en smule for tingene på HEARTs hjemmeside, hvor man blandt andet kan læse, at "de to kunstnere har opnået international anerkendelse for deres værker, der undersøger, hvordan teknologien skaber og påvirker vores opfattelse af kunst". 

Samtidskunsten er fyldt med undersøgelser, og jeg vil, inden udstillingen åbner, rejse en tur til Herning med henblik på at rekognoscere mig frem til, om de to kunstnere er nået frem til en konklusion af disse undersøgelser. 

Udstillingen, som er en del af HEARTs Future-program, kan ses helt frem til d. 17. februar 2019.

Berlinerbilleder

Hver gang, jeg er i Berlin, bliver der produceret flere værker på papir, og disse har hidtil været akvareller, tegninger og raderinger. 

Nu er jeg imidlertid gået i gang med at lave arbejder baseret på oliepastel, og da det efterhånden er et stykke tid siden, jeg sidst  har været i Berlin, har det været nødvendigt at hjælpe hukommelsen lidt på vej med diverse fotos taget i metropolen over en årrække. 

Og udvalget er såmænd rigeligt!

Berlins bystyre blokerer murprojekt

Et stykke af den oprindelige Berlinmur - her ved Bernauer Strasse.

For nyligt kunne jeg her på blog'en berette om et projekt, der skulle genopføres et stykke af Berlinmuren i et område omkring boulevarden Under den Linden i den tyske hovedstad i forbindelse med en kunstfilmfestival i oktober og november. 

Her skulle der ifølge planen konstrueres en "by i byen", hvortil krævedes visum for at passere. 

Nu har bystyret i Berlin imidlertid blokeret for projektet og det er der primært to årsager til. Man har alt for sent indhentet byggetilladelser til det 50 millioner kroners projekt, og samtidigt mener man fra officielt hold, at projektet kan virke nedladende over for de østberlinere, der levede i Berlinmurens skygge og dermed blev afskåret fra den øvrige del af byen, og dermed venner og familie. 

Distriktskommissær Sabine Weissler udtaler ifølge kunstportalen Artdaily.com, at man ikke har haft tilstrækkelig tid til at få synspunkter fra beboere i området, som ville blive berørt af projektet og hun tilføjer: "Det har ikke været muligt for organisationen at garantere, at arrangementet kunne udføres sikkert". 

Projektet var planlagt til at løbe fra d. 12. oktober til d. 9. november, hvor en ritualistisk nedrivning af den midlertidige mur skulle finde sted.

Anmeldelse af Niels Skovgaard-bog

I anledning af den store dobbeltudstilling med maleren, keramikeren og skulptøren, Niels Skovgaard, på Skovgaard Museet i Viborg og på Vejen Kunstmuseum, er der blevet udgivet et bogværk om og med kunstneren, der var en del af det store Skovgaard-dynasti i sin tid.  Niels Skovgaard blev født i 1858 og døde i 1938. 

I anledning af udstillingerne fik jeg den omfattende biografi om Skovgaard, og den fandt jeg så interessant, at jeg skrev en boganmeldelse til Kunstmagasinet Janus, som netop er udkommet med blandt andet denne anmeldelse. 

Udstillingerne med fokus på "den ukendte Skovgaard" kan stadig ses i Viborg og Vejen, og der er god tid til at få dem set, da de varer til d. 6. januar 2019. 

I Viborg handler det primært om kunstnerens malerier og i Vejen om keramikken og skulpturerne.

Klik på anmeldelsen og se den i læsbar gengivelse.

Symbolisme på ARoS

Agnes Slott-Møller: Dansk komedie Recensenten og Dyret. 1916-17, Odense Teater (foto: ARoS/Ole Akhøj)

"På den ene side var Agnes Slott-Møller en del af det moderne fremskridt. På den anden side så hun med melankoli tilbage på tiden før. Det gjorde hende til en sammensat skikkelse og kunstner. Hun havde en central placering i den danske symbolisme, og hendes søgen efter at finde en stærk dansk identitet i en urolig samtid minder om nutidens søgen efter nationale symboler. Derfor er udstillingen vigtig netop nu"

Ordene er fremsat af direktøren for kunstmuseet ARoS, Erlend Høyersten, og det drejer sig om udstillingen 'Helte og heltinder' med værker af den danske symbolist Agnes Slott-Møller, der åbner på museet sidst i september. 

Høyersten har en pointe i, at dansk nationalidentitet har fået en helt ny betydning, da danskhed er blevet synonym med racisme, kulturforskrækkelse, afvikling af public service-organer samt styrkelse af sentimental småborgerlighed. 

Det bør dog nævnes, at Agnes Slott-Møller ikke er en repræsentant for symbolistisk kunst i dag. 

Hun levede i tidsrummet 1862-1937. Udstillingen, som jeg deltager i pressemødet på, kan ses på ARoS fra d. 28. september og frem til d. 6. januar 2019 i museets Niveau 5.

Rock and roll - efter koncerten

Umiddelbart ligner gulvet i en af udstillingssalene på Horsens Kunstmuseum noget, der trænger til en grundig rengøring. 

Eller faktisk ser det ud som om museets personale netop i dét rum har haft en fest med fadøl i papkrus, cigaretter og shots, men går man en anelse tættere på - dog ikke for tæt - vil man opdage, at de mange genstande, der udgør billedet af en affaldsdynge efter en rockkoncert, er minutiøst lavet i keramik, og det er de af billedkunstneren Rose Eken, der gennem de sidste år har beskæftiget sig med den æstetik, man kan se i forbindelse med rock and roll. 

Nu er koncerten tilsyneladende forbi, og Eken tager under titlen 'Afterbeat' sporene under behandling. 

Det gør hun tillige med et ganske interessant indslag, som vel nok er mest vedkommende, hvis man - som jeg - nørder lidt med rockmusik. 

Hun har genskabt - som broderi - de trommeskind, som diverse trommeslagere har doneret til projektet, og det er der kommet en serie ret morsomme værker ud af, og disse besidder fine grafiske udtryk, og et vidnesbyrd på, hvordan en rocktrommeslager rammer skindet på, hvad jeg formoder, er lilletrommen i trommesættet. 

'Afterbeat' kan ses på Horsens Kunstmuseum frem til d. 13. januar 2019.