Kunst på Arbejde skifter direktør

En gang midt på sommeren kunne jeg her på blog'en fortælle, at tidligere kunstnerisk leder på Kunsthal Nord, Henrik Broch-Lips, var blevet ansat som direktør hos Kunst på Arbejde, som er en organisation, som formidler kunst blandt 3.700 værker til danske arbejdspladser. 

Broch-Lips' engagement blev påbegyndt d. 1. september, men allerede nu modtager jeg en pressemeddelelse fra virksomhedens bestyrelsesformand, Lisbeth Heyde, som kan fortælle at man nu har ansat den tidligere kurator ved Brandts og ARoS, mag. art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet Anna Krogh (billedet) som direktør. 

Her hedder det desuden, at Henrik Broch-Lips har valgt at fratræde sin stilling efter få uger på posten. 

Ifølge kunstportalen kunsten.nu forklarer Heyde det ophørte samarbejde med ordene "manglende match", og i øvrigt vil formanden hellere se fremad, end hun vil se tilbage. 

Det kan man måske godt forstå?

Foto: Søren Rønholt

En stor præstation på Trapholt

'Sense Me': Jeppe Hein: 360º illusion, 2018. Spejlglas, motor og mixed media (foto: Kenneth Stjernegaard)

"Det er et stort arbejde og et stort projekt, Trapholt har begivet sig ud i. En vilter skov af muligheder for at reflektere over, hvem vi er hver især. Og det er godt. Kataloget er en fin manual til forståelse af værkerne, men måske er emnet for stort til at gribe på en samlet måde"

Citatet er hentet fra Erik Steffensens anmeldelse af udstillingen 'Sense Me' på Trapholt i Kristeligt Dagblad, og som Steffensen ganske rigtigt antyder, er der tale om en stor og omfattende udstilling, der gerne afprøver publikums sanser på et hav af måder. 

Steffensen giver fem stjerner til udstillingen - og således er han og jeg på bølgelængde, når det drejer sig om uddelingen af stjerner.

Om at "gå sig til" motiverne

Uden titel (Avnsø; "Brillerne"), olie på lærred, 74 x 100 cm.

'Almind Sø set fra Kroghs Bænk', oliepastel og akvarel på Zerkall, 41 x 54 cm.

For nyligt var jeg sammen med billedhuggeren Thomas Andersson på en længere automobiltur med henblik på at være til stede ved åbningen af en kunstudstilling i Vordingborg, hvor man i KulturArkaden viser et antal af vore værker. 

På vejen derover kørte vi lige omkring en lille landsbykirke på Fyn, hvor samme dag billedkunstneren John Olsen blev bisat - og for at komme i den rette begravelsesstemning hørte vi på vejen en podcast, hvor Olsen blev interviewet af Radio24syv. 

Her fortalte Olsen om forfatteren Peter Seeberg, der på et tidspunkt var blevet spurgt om, hvordan han havde udviklet idéen til en roman, han på daværende tidspunkt netop havde udgivet. 

"Den har jeg gået mig til", svarede Seeberg, og det fik mig til at overveje, hvad jeg skulle fremhæve over for publikum i Vordingborg, da jeg skulle introducere mine egne værker og motiver ved ferniseringen. 

Jeg fraveg min oprindelige plan, hvilket faktisk er mere reglen end undtagelsen, når jeg skal sige et eller andet i forbindelse med mine egne eller andres værker ved udstillingsåbninger. Og sådan forholder det sig faktisk. 

Motiverne på de ting, der er gengivet her på siden, har jeg faktisk i bogstavelig forstand "gået mig til", da de er et direkte udkomme af traveture rundt i det østjyske søhøjland. 

Man kan jo akkurat lige så godt finde motiverne, hvor de er - skulle jeg mene...

I det mindste er der kvinder på 'Art Strikes Back'

I min anmeldelse i Jyllands-Posten antyder jeg, at der på udstillingen 'Art Strikes Back - from Jorn to Banksy' på Museum Jorn i Silkeborg optræder en klar majoritet af maskuline kunstnere, hvilket er ganske i tråd med tidens debat vedrørende ligestilling mellem kønnene i kunstverdenen. 

Heldigvis viser det sig dog, at der faktisk er kvindelige kunstnere på udstillingen om end, de er i klart mindretal, men det kan naturligvis skyldes, at det primært er mænd, der har beskæftiget sig med at bruge andre kunstneres værker i deres egen produktion. 

Her antydes udstillingens tema vel ret klart? Der var dog en enkelt kvinde, jeg havde overset, og det undrede mig, at en kunstner, som jeg talte en del med under ferniseringen ved udstillingen - Cat Phillipps - ikke optrådte med navn i udstillingens katalog; men det skyldes, at hun er en del af af kunstnerduoen kennardphillipps, som deltager på udstillingen med et collageværk, der måler ikke mindre end 2,7 x 7 meter. 

På billedplanet ses en grafisk fremstilling af USA's præsidents talerstol, og værkets titel 'Presidential Seal' refererer til det aftryk det officielle USA har sat på det amerikanske samfund - og for den sags skyld samfund rundt i verden. 

Collagen ser ret slidt ud, men det skyldes, at den er blevet udstillet adskillige gange siden 2006, da den blev produceret. 

Kunstnerne har valgt at gøre denne slitage til en del af kunstværkets materialitet. 

Et gok i nødden til den almene kunstforståelse

I princippet skal en nyåbnet udstilling på Museum Jorn i Silkeborg sætte fokus på et begreb inden for kunsten, som Asger Jorn i sin tid benævnede som "modifikationer", og den slags værker befinder sig i høj grad på udstillingen, der  - foruden Jorn - rummer værker af så kontroversielle kunstnere som Paul McCarthy, Ai Weiwei, Jake &Dinos Chapman, Marcel Duchamp, Richard Prince, Jonathan Meese og Banksy, hvilket giver glimrende mening i relation til udstillingens titel: 'Art Strikes Back - from Jorn to Banksy'. 

De nævnte kunstnere er kun en lille del af de mange kunstnere, der repræsenterer et par hundrede kunstværker på en udstilling, der i mange tilfælde gør op med kunstbegrebet som noget, der blot skal dekorere vægge og rum. 

Altså et velanbragt gok i nødden på den alment spidsborgerlige kunstforståelse. 

Udstillingen, som jeg netop nu skriver en anmeldelse af, kan ses på Museum Jorn frem til d. 8. december.

Illustrationerne, der ledsager dette blogindlæg, fokuserer - foruden installationsfotoene - på de værker af Jorn og Banksy, som kan opleves på udstillingen.

Begrænsede forventninger hos Bruun Rasmussen

Peter Doig: 'Curious', akvatinteætsning. Vurd.: kr. 25.000-30.000,- (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Xie "Lalan" Jinglan: 'La lune était bleue', 1967-69, olie på lærred (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Man har netop åbnet for eftersynet til de kommende auktioner i auktionshuset Bruun Rasmussen i København. 

Jeg har gennemgået emnerne i kategorien moderne kunst, og her ser det ud, som om det er de traditionelle kunstnere og værker, der skal trække læsset. 

Der er dog ikke noget, som ifølge vurderingerne, antyder store sensationer på de kommende auktioner, der finder sted d. 24. og 25. september i Bruun Rasmussens lokaler i Bredgade, hvor der ellers som bekendt ingen smalle steder er. 

I den senere tid har man i dagspressen kunnet læse om den kinesiske kunstner Xie "Lalan" Jinglan (1921-1995), som havde en udstilling hos Galerie Moderne helt tilbage i 1971. 

Dengang blev malerierne solgt for få tusinde kroner, men nu er det imidlertid sådan, at værker af "Lalan" er blevet fantastisk eftertragtede, og et maleri af den er på den aktuelle auktion vurderet til kr. 500.000,-.

Rent kunstnerisk er en serie grafiske arbejder af den skotskfødte kunstner Peter Doig interessante. 

Det drejer sig om nogle akvatinteæstsninger, som viser, at grafikken egner sig godt til Doigs udtryk.

Sansebombardement på Trapholt

Normalt er det synssansen, der bliver sat i spil, når det drejer sig om kunstudstillinger, men nu har kunstmuseet Trapholt netop åbnet en udstilling, der udfordrer samtlige publikums sanser. 

Udstillingen, som har fået den ganske sigende titel 'Sense Me', kan ses helt frem til d. 1. juni 2020, og jeg arbejder på en anmeldelse.