To vidt forskellige udstillinger på Holstebro Kunstmuseum

Der er både eksempler på Olivia Holm-Møller, J.F. Willumsen og Asger Jorn på dette installationsfoto fra udstillingen 'Gnist'.

Fra udstillingen 'Hard Coding soft tactics' med værker af Christine Overvad Hansen

For nylig kunne man her på blog'en læse om et "kunstnerisk trekantsdrama", som indbefattede de tre malere Olivia Holm-Møller, J.F. Willumsen og Asger Jorn. 

Det drejede sig om en udstilling, som efter at have været vist på Gl. Strand i København, nu kan ses på Holstebro Kunstmuseum. Her åbnede udstillingens kurator Erik Steffensen med en - ikke overraskende - veloplagt tale. 

Udstillingens titel 'Gnist' kan nemt ses som en reference til de tre kunstneres farvemættede værker, men også til en - synes jeg - ret vellykket disponering/iscenesættelse i Holstebro. 

Samme dag som 'Gnist' åbnede man på museet en udstilling med titlen 'Hard Coding soft tactics' med værker af Christine Overvad Hansen, der i 2020 modtog Astrid Noacks prestigiøse legat. 

Udstillingens titel har jeg netop fundet ud af er ret præcis, da kunstneren arbejder med industrielle enheder, som ofte optræder som organiske former. 

Der er ikke så meget andet at sige om denne udstilling, men jeg har netop færdiggjort en anmeldelse, og den vil selvfølgelig indeholde en masse ord om begivenheden. 

Denne udstilling kan ses på Holstebro Kunstmuseum indtil d. 3. april 2022 og 'Gnist' kan ses til d. 20. februar samme år.

Tyvstart af Museum Ovartaci på ny adresse

'Kropsidealer - Undertrykkelse & frigørelse': Maj Manczak: 'Indeni udenpå', 2021 - udsnit af fotografi

»Mange kvinder har et anstrengt forhold til nøgenhed og deres krop. Vi er hæmmet og undertrykt af idealet om den evigt unge, smukke og slanke krop«

Citatet er fra en tekst, der ledsager et fotografi af Maj Manczak, og som netop nu vises på en udstilling, der finder sted på Museum Ovartacis nye adresse på Olof Palmes Allé i det nordlige Aarhus. 

Udstillingen kan sagtens ses som en form for "tyvstart" af museet, som stadig er under ombygning, inden de mange værker fra den tidligere bygning i Christiansbjerg bliver flyttet til den nye adresse. 

Den omtalte udstilling har titlen 'Kropsidealer - Undertrykkelse & frigørelse' og temaet er som bekendt højaktuelt i en tid, hvor mange kun ser dem selv nøgne i spejlet efter mørkets frembrud. 

Om udstillingen hedder det i museets formidlingsmateriale: »Resultatet er en interessant og nærværende udstilling med bidrag fra både ind- og udland. De mange bidrag skaber et polyfonisk samtalerum med en bred vifte af individuelle vinkler og personlige fortællinger om emnet«. 

Jeg var til et preview på for nylig og arbejder nu på en anmeldelse af udstillingen, der kan ses indtil d. 16. januar 2022.

 

Værkstedet d. 23. november 2021

 

Min rolle på Grafisk Værksted i Silkeborg

Øv.: Grafisk arbejde uden titel, 1987. Ned.: Et billede, som Søren Bredahl Rasmussen tog af mig efter samtalen på værkstedet.

For nyligt havde jeg besøg på værkstedet af Søren Bredahl Rasmussen, der ville have min beskrivelse af de år, jeg benyttede Grafisk Værksted som udgangspunkt for min produktion af grafik. 

Tidsafsnittet spænder fra 1987 til 1995, men samtalen rakte længere ud end dét, og det er der kommet en meget lang dialog ud af, som nu er blevet transskriberet - hvorefter jeg læste korrektur, hvilket tog et par timer - og lagt ud på Grafisk Værksteds hjemmeside, hvor den optræder ledsaget af nogle illustrationer. 

Den kan findes HER>

Kunstnerisk "trekantsdrama"

Olivia Holm-Møller: 'Læsende drenge', ca. 1925 (pressefoto: Holstebro Kunstmuseum)

»Og ja ja, jeg fatter godt den pædagogiske pointe med denne trekant. Det handler om at introducere Olivia Holm-Møller til et bredere publikum og at trække hende ind i historien om maleriets historie i Danmark. Det fortjener hun. Og udstillingens kurator, Erik Steffensen, gjorde, for præcis seks år siden, et langt bedre forsøg på Holstebro Kunstmuseum med udstillingen 'Olivias verden'. For sagen er, at pædagogik ikke gør det alene, når vi taler om billedkunst«

Anmeldelsen, som jeg bringer uddrag fra herover, er ved at have nogle måneder bag sig, og den drejer sig om en udstilling med titlen 'Gnist', der fandt sted i Kunstforeningen Gl. Strand i København. 

Vi skal faktisk helt tilbage til begyndelsen af august, da Mathias Kryger anmeldte udstillingen i Politiken. 

Han nævner Holstebro Kunstmuseum og relevant nok kan man se udstillingen lige om lidt netop dér, og udgangspunktet er et kunstnerisk "trekantsdrama", der inkluderer tre væsentlige kunstnere, J.F. Willumsen, Asger Jorn og altså Olivia Holm-Møller. 

Jeg skal ikke anmelde udstillingen, da min udmærkede kollega Tom Jørgensen for længst har haft den under sin kritiske pen, da den kunne ses i København, men mon ikke der er noget andet at komme efter i Holstebro? Det kan jeg næsten ikke tro andet. 

Gnist kan under alle omstændigheder ses på Holstebro Kunstmuseum frem til d. 20. februar 2022.

Jørgen Haugen Sørensen-citater

Jørgen Haugen Sørensen (foto fra haugensorensen.com)

Den 18. november sov billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen stille ind i Pietrasanta i Italien. 

Når en personlighed som Haugen Sørensen dør, er det ofte oplagt at finde nogle udtalelser fra en kunstner, der i nekrologen af Peter Michael Hornung i Politiken blandt andet beskrives som »den store , selvberoende, trodsige og helt igennem antiautoritære danske billedhugger«. 

I forbindelse med Haugen Sørensens død har jeg modtaget en mail fra kunstneren Per Arnoldi, der gengiver en tale, han holdte i forbindelse med en udstilling, der fandt sted på J.F. Willumsen Museet i Frederikssund i 2019. 

Her sagde han blandt andet »Jørgen Haugen illustrerer ingenting, men går lige til benet. Fra afsender via ler, sten og bronze til modtager, er der ingen slinger eller sproglig pynt. Dette er, hvad han vil vise os. Det er ikke primitivt - det er direkte!« 

Således blot nogle få sætninger om Jørgen Haugen Sørensen; men han var faktisk heller ikke selv karrig med udsagnene, da han levede. Jeg har samlet nogle få af dem, som er hentet fra diverse interviews i dagblade. De kredser ironisk nok ofte om døden som tema:

 

»Som teknologien er i dag, kan enhver idiot blive billedhugger. Du kan aflevere en hundelort, og så kan en robot lave den om til en skulptur på otte meter for dig«

Fra et interview med Brian Nygaard i Weekendavisen i 2017

»Livet er i virkeligheden forfærdeligt. At man overhovedet tør stå op om morgenen, er forunderligt. Digteren Morten Søndergaard siger, at man har en stående aftale. Med døden. Det er alvorligt«

Fra et interview med kunstanmelderen og bloggeren Trine Ross i 2016

»Jeg synes, det er mærkeligt at snakke om håb, eftersom vores liv er en tragedie. Det ender jo med døden.«

Fra et interview med Helene Høm i Bornholms Tidende i 2015

»Vi hader jo virkeligheden. Vi er bange for den. Derfor prøver vi at styre den. Men vi kan ikke styre den i sidste ende, vel? Vi kan ikke styre, at vi skal dø«

Fra et interview med Nils Thorsen i Politiken 2003.

Jørgen Haugen Sørensen 1934-2021

Jørgen Haugen Sørensen (foto fra Hans Alf Gallerys Facebook-profil)

For mange år siden slog billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen sig ned i Italien og en historie går på, at han erklærede over for en højtstående militærperson med en masse sildesalat på brystet, at »medaljer hænger man på idioter«. 

Jeg kan ikke huske, om Sørensen efterfølgende blev buret inde, men historien underbygger ganske glimrende billedet af en karakter, som ikke gik på kompromis med noget som helst. 

Hvis han mente, at der var personer på det kunstneriske parnas, der var nogle dumme svin, så lagde han ikke fingre imellem i sin vurdering af vedkommende; og så var det flintrende ligegyldigt, om det var direktøren for nationalgalleriet eller formanden for Ny Carlsberg Fondet. 

Få har som Jørgen Haugen Sørensen sat et aftryk på dansk kunst. I Danmark har Haugen Sørensen samarbejdet med et utal af gallerier og på Hans Alf Gallerys Facebook-profil kan man således læse følgende: 

»Jørgen Haugen Sørensen var sin generations uden sammenligning største billedhugger - og vel foruden Thorvaldsen en af de største, vi har haft i dette land. Han kunne være indsigtsfuld, medfølende og blid, og han kunne være benhård, uforsonlig og halsstarrig... Den sidste bog er næppe skrevet om Jørgen Haugen Sørensens kunstneriske virke. Som hans personlighed var det egensindigt og mangefacetteret og umuligt at sætte i bås. Han var en mesterlig formgiver, og hans hænder var i stand til at gøre ting, man ikke troede muligt«. 

Den 18. november, indløb beskeden om, at Jørgen Haugen Sørensen er død i Italien, hvor han boede i det meste af sit liv. 

Han blev 87 år gammel.