Valg af kunstværk til Skagens Kunstmuseum afsløret

Holger Drachmann: 'Skagens Gren', 1907. Blyant på lærred. 112 x 174 cm. Skagens Kunstmuseer, Drachmanns Hus (affotograferet fra kataloget til udstillingen 'Jeg er hav - Holger Drachmann med pen og pensel')

For nyligt blev jeg forespurgt om, hvorvidt jeg havde mulighed for og lyst til at deltage i en begivenhed på Skagens Kunstmuseer i forbindelse med en udstilling med titlen 'Vores Værker'. 

Min rolle går helt enkelt ud på at udvælge et kunstværk fra museets samling og derefter forklare lidt om min baggrund for at vælge netop dét værk, og nu kan jeg her på siden afsløre hvilket værk, der er tale om. 

Det bliver en stor tegning af Holger Drachmann foretaget i 1907 på lærred, og netop det valg fortæller jeg lidt om i en videoskvens, der optræder i det forrige indslag her på blog'en. 

Udstillingen er opbygget efter samme princip, da man på kunstmuseet har spurgt et bredt antal personer med diverse roller i det danske kulturliv, om de hver især havde lyst til at vælge et værk til udstillingen. 

Det har 63 personer takket ja til, og fra d. 7. november og frem til d. 11. april 2021 kan man på museet i Skagen se, hvad der er kommet ud af projektet.
 

Værkstedet d. 24. oktober 2020

 

Sejr i The White Room

 

Søren Sejr: 'Compostion black/Circle bottom', 2020. Akryl og oilstick på lærred. 160 x 115 cm. (foto: Bjørn & Gundorph Gallery)

I de senere år har jeg på afstand fulgt maleren Søren Sejr og hans eksperimenter med at gøre maleriet til et stærkt abstrakt og minimalistisk anliggende. 

I skrivende stund er jeg i gang med at planlægge en tur til Aarhus, hvor Sejr ganske snart åbner udstillingen 'Traces of a Silent Sailor'. 

Den finder sted hos Bjørn & Gundorph Gallery, som er en aflægger af Jacob Bjørn Gallery, der gennem nogle år præsenterede publikum for kunstnere, der muligvis var nye på kunstscenen eller mere etablerede kunstnere fra udlandet - primært USA. 

Filosofien videreføres tilsyneladende i det nye galleri, der er beliggende på adressen Klosterport 4, Aarhus C. Den aktuelle udstilling med værker af Søren Sejr kan opleves frem til d. 21. november. 

Overskriften til dette indlæg skal ikke ses i forlængelse af rockbandet Creams sang 'White Room' fra 1968, men som en understregning af, at galleriet, som rummer den aktuelle udstilling, fremstår - netop - hvidt. 

Det er helt rart i en tid, hvor udstillingsarkitekter på f.eks. museerne har en ganske kulørt dagorden, når det drejer sig om at iscenesætte kunstudstillinger.

Dialogudstilling: Willumsen-Kirchner

 

Øverst: J.F. Willumsen: 'Lola danser', 1921. Willumsens Museum. Nederst: Ernst Ludwig Kirchner: 'Gade med passater i natbelysning', 1926-27. Museum Frieder Burda (pressefotos: Willumsens Museum)

 "De tos kamp for farvens frigørelse og billedets suveræne frihed over for forlægget gjorde dem til brødre i vitalismens store broderskab. Og begge viste, at naturens kræfter var større end noget menneskes, i hvert fald når de lagde farve og form til tolkningen"

De to kunstnere, som Peter Michael Hornung refererer til i sin anmeldelse i dagbladet Politiken, er J.F. Willumsen og Ernst Ludwig Kirchner, som netop nu og frem til d. 31. januar 2021 kan ses på en dialogudstilling på Willumsens Museum i Frederikssund. 

I museets pressemeddelelse hedder det blandt andet: "Begge kunstnere iscenesatte naturen og mennesket i naturen i deres malerier, men de var også stærkt selvbevidste, iscenesatte sig selv som kunstnere og forsøgte at kontrollere receptionen af deres værk og deres eftermæle gennem en ublu selvmytologisering". 

Trods denne akademiske og konstruerede beskrivelse af de to kunstnere, kunne jeg udmærket forestille mig, at der er tale om en seværdig udstilling. 

Hornung giver fem hjerter.

Værkstedet d. 19. oktober 2020

 

Den rød/blå kunstner

Albert Mertz: 'Signalmand', 1982. Sorø Kunstmuseum (foto: Anders Sune Berg)

"Det har omkostninger at tvivle, og det ville være en overdrivelse at sige, at Albert Mertz altid var lige produktiv. Til gengæld kunne han være innovativ, når han tog fat, og han blev det især, da han i slutningen af 1960'erne fandt på at reducere sit udtryksregister til to farver, rødt og blåt, den røde farve altid til venstre, den blå altid til højre"

Teksten herover er et uddrag af en anmeldelse foretaget af Peter Michael Hornung i dagbladet Politiken, og temaet er - som det vist fremgår - en udstilling med udgangspunkt i billedkunstneren Albert Mertz (1920-1990). 

Udstillingen, der markerer 100-året for kunstnerens fødsel, finder sted for tiden på Sorø Kunstmuseum, hvor den kan ses indtil d. 31. januar 2021, hvorefter den flyttes til Holstebro Kunstmuseum, hvor den kan ses i tidsrummet 20. februar-16. maj 2021. 

Således får de jyder, der måske ikke i disse corona-tider har mod på en rejse til Sjælland, mulighed for at opleve kunstneren for hvem den røde tråd i kunsten var både blå og rød.

 

Monumenternes kvinde

'Helen Schou Monumenternes kvinde' - udstillingsvues (fotos: Mark Dyer/Randers Kunstmuseum)

Billedhuggeren Helen Schou levede fra 1905 til 2006 og blev altså temmelig gammel, inden hun døde. Hun er primært berømmet for to monumentale udsmykninger, og det drejer sig om rytterstatuen af Kong Christian X, som er opstillet på Bispetorv i Aarhus, og 'Den Jyske Hingst', som siden 1969 har fungeret som et vartegn for Randers på byens brede boulevard, Østervold. 

For nyligt åbnede på Randers Kunstmuseum en udstilling med titlen 'Monumenternes kvinde', som viser et detaljeret billede af Schou. 

Det er såmænd en udstilling, jeg har planlagt at besøge med henblik på en anmeldelse, og udstillingen kan faktisk ses helt frem til d. 7. marts 2021.