En klar taber

Julian Schnabel: 'Big Girl Painting', 2013, olie på lærred. 414 x 386 cm. (foto: Tom Powel Imaging)

"Det ene hjerte, som udstillingen fik tildelt i Politiken, faldt helt i tråd med, at 'Aktion Painting', som var titlen, blev afholdt på niveau 1 - museumsbygningens laveste etage. Men den rigtige årsag var snarere, at der kun her var tilstrækkelig med plads til de enormt høje billedformater, som den amerikanske maler har fyldt med kæmpefigurer"

Under overskriften "En klar taber" har Politikens kunstredaktør Peter Michael Hornung beskrevet den eneste udstilling ud af fem af de udvalgte, som jeg har set i 2018. 

Det handler naturligvis om udstillingen med titlen nævnt i citatet af Julian Schnabel på kunstmuseet ARoS. 

Jeg havde sådan set lovet mig selv og læserne af denne blog ikke mere at beskæftige mig med Schnabels opblæste og impotente værker, men måtte - efter at have læst avisen - omgøre min beslutning. 

Hornung nævner i sin redegørelse fire vellykkede udstillinger, som jeg desværre ikke har set: 'Månen' på Louisiana, Van Gogh på Arken, Odilon Redon på Ny Carlsberg Glyptotek og Danh Vo-udstillingen på Statens Museum for Kunst.

Genvej til berømmelse

Nogle gange er det virkeligt op ad bakke, hvis man som billedkunstner skal oparbejde blot en smule berømmelse. 

Lars Heiberg er ganske vist medlem af kunstnersammenslutningen Corner, men selv et medlemskab af en hæderkronet gruppering er langt fra nok til, at man bliver kendt ud over en snæver kreds. 

Nu er samme Heiberg imidlertid kommet frem i tabloidpressen på grund af en udstilling, man afholder for tiden i regi af Glostrup Kunstforening, der har ophængt et antal af Heibergs værker i Glostrup Svømmehal, og her er brugerne mildt sagt forargede - og ikke usædvanligt - på deres børns vegne, da man mener, at Heibergs værker er pornografiske og stødende hvorved de kommer i konflikt med paragraffen om blufærdighedeskrænkelse. 

En af svømmehallens brugere har meldt Glostrup Kommune til Politiet, og sagen bliver sågar omtalt i Ekstrabladet, som har indhentet følgende kommentar fra formanden af kunstforeningen på spørgsmålet, om man har tænkt over, at værkerne kan virke stødende: 

"Ikke stødende! Vi har hængt dem på de røde murstensvægge, hvor cirka halvdelen af dem, der besøger svømmehallen, går forbi. De tre forsider (kunstneriske gengivelser af erotiske magasiner fra 1970'erne. Red.) har vi hængt så ingen går forbi dem. Man skal opsøge dem for at se dem". 

Nu er der sikkert rigtigt mange, der er nysgerrige og opsøger de pågældende værker. Der er ikke overvejelser hos kunstforeningen om at pille værkerne ned.

Illustrationen, der ledsager dette blogindlæg, er Heibergs version af en Ugens Rapport-forside, som er ét af de værker, der har forarget folk i Glostrup. Måske skulle de lade være med at glo så meget derude i Glostrup? 

Årets bedste kunstudstillinger

Installationsfotos fra udstillingen 'Maskiner for lys og skygge'.

Overskriften skal naturligvis modificeres i kraft af, at jeg langt fra har set alle de kunstudstillinger, der har fundet sted i Danmark i 2018. 

Men et hurtigt blik ned over listen af udstillinger, jeg har anmeldt, bekræfter blot, at kun to udstillinger i det forløbne år har kunnet begavet med seks stjerner ud af seks mulige. 

Det er selvfølgelig pauvert, men måske samtidigt et tegn på, at der her i Jylland har været en slags tomhed ovenpå den store satsning med kulturhovedstad i 2017. 

Det er da også uden for Region Midtjylland, den ene udstilling, der kunne oppebære seks stjerner, fandt sted. 'Magtens smykker' på Koldinghus markerede på ganske imponerende vis slottets jubilæum ed en alsidig og overordentlig smuk udstilling med smykker i alle afskygninger og fra diverse epoker - og i tråd med jubilæet - helt tilbage fra, da slottet blev bygget. 

Den eneste rendyrkede kunstudstilling, der kunne opnå fuldt hus i 2018 var 'Maskiner for lys og skygge' på Museum Jorn i Silkeborg med arkitektonisk forankrede værker samt genskabninger af murstensskulpturer af Per Kirkeby, som desværre døde i 2018. 

Dermed blev udstillingen en posthum markering af denne del af Kirkebys produktion, og den udmærkede sig ved at rumme adskillige emner fra det meget omfattende Kirkeby-arkiv, som nu befinder sig på Museum Jorn. 

Jeg vender senere tilbage med flere udmærkede udstillinger, der kunne ses i danske udstillingsinstitutioner i 2018 senere.

"Mystiske" Fjordenhus

"Uanset hvad, er der kommet et overdådigt stykke formgivning til havnen, som man ikke lige bliver færdig med, og for det skal de have prisen for årets mest mystiske hus. Studio Olafur Eliasson stod bag dette rendyrkede gesamtkunstwerk med lysskulpturer og offentligt rum i stueetagen"

På dagbladet Politiken er man begyndt at samle sammen på de forskellige tendenser inden for diverse kunstneriske udtryk, som har præget året 2018, og i kategorien arkitektur har avisens redaktør inden for genren, Karsten R.S. Ifversen belyst forskellige værker fra året, der snart går på hæld. 

Det eneste eksempel blandt værkerne, som jeg selv har stiftet bekendtskab med, er Fjordenhus i Vejle, der, som det nævnes, har en offentlig tilgængelig stueetage, som rummer en masse fotoegnede detaljer.

Boesen og Bjørn i Viborg

Overskriften lyder næsten som er en ny erhvervsvirksomhed opstået i domkirkebyen, og havde der optrådt et lille "aps" i sammenhængen, havde der nok ikke været så meget tvivl, men det handler imidlertid om to nye udstillinger, der netop er åbnet i Viborg Kunsthal. 

Her udstiller videokunstneren Katja Bjørn (tre øverste billeder) og maleren og installationskunstneren Trine Boesen (de seks nederste billeder) i en ganske interessant harmoni. 

Fordelen ved Viborg Kunsthal er, at man kan lave to udstillinger inden for samme ramme uden at disse "forstyrrer" hinanden. Det har man aktuelt benyttet sig af med stor fordel, da Bjørns installation 'A Ride on the River' lever sit helt eget liv som en brusende strøm af vand, der løber på langs ad udstillingsrummet med flere overraskende elementer optrædende i vandskorpen. 

Trine Boesen har valgt at vise et antal malerier og - ikke mindst - tegninger i et installatorisk miljø, men disse værker suppleres dog af et antal rendyrkede installationer, herunder videoværket 'The Beautiful Dark' som afspilles på en buet konstruktion. 

I det hele taget har de to kunstnere hver især givet nyt liv til kunsthallen, og dette skal ikke se som en antydning af, at Viborg Kunsthal til dagligt mangler liv... 

Tværtimod har man under ledelse af Bodil Johanne Monrad skabt en væsentlig udstillingsinstitution for dansk og international samtidskunst i Viborg.

Dyre Jorn-værker svære at sælge

Asger Jorn: 'Déserteurs du Désert', 1968. Olie på lærred. 27 x 35 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

For nyligt kunne jeg her på blog'en fortælle om en tema-auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København, og temaet er Cobra-gruppen, som jeg netop har siddet og fulgt på auktionshusets live-stream. 

Hammerslagspriserne blandt Cobra-kunstnerne følger ganske godt Bruun Rasmussens vurderinger, men det er påfaldende at opleve, at flere af de dyreste værker af for eksempel Asger Jorn måtte trækkes tilbage, da de ikke kunne trække tilfredsstillende priser. 

Blandt andet ramte Jorn-maleriet, som jeg brugte som eksempel på blog'en her kun et bud på kr. 1.500.000, hvilket ikke var nok i forhold til en vurdering på mellem 1,8 og 2 millioner. 

Et par af de øvrige dyre Jorn-værker måtte ligeledes trækkes ud, da man ikke var i stand til at få tilfredsstillende priser for værkerne. 

Et enkelt Jorn-værk - et mindre maleri - blev dog solgt til godt og vel det dobbelte af vurderingen, og det er faktisk dét maleri, der illustrerer denne tekst. 

Helt galt så det imidlertid ikke ud for Cobra trods de skuffende priser. Et eksempel er et skralderelief af Henry Heerup, som gik til omkring tre gange vurderingen, hvilket er kr. 210.000 i forhold til en vurdering på 60.000-75.000. 

I kategorien moderne kunst viste et maleri af Harald Giersing sig endnu en gang salgbart til en pris langt over vurderingen. 

Her lød hammerslaget på en fordobling af vurderingen på 1,2-1,5 million. 3.100.000 kr. måtte køberen slippe for et maleri af den store modernist.

ARoS fejrer 50-året for pornoens frigivelse i 2019

Art and Porn: Wilhelm Freddie: 'Sex-Paralysappeal', 1936. Mixed media (foto ARoS Aarhus Kunstmuseum)

I et ikke specielt sindsoprivende udstillingsprogram har man på kunstmuseet ARoS i Aarhus i 2019 valgt at markere 50-året for billedpornografiens frigivelse. 

Udstillingen finder sted på museet i perioden 29. maj-8. september 2019, hvorefter den kan ses på Kunsthal Charlottenborg i København. 

Ud over den svedige porno kan man blandt andet opleve en ny samlingsudstilling, der sætter fokus på temaet bevægelse. Udstillingen 'Move' finder sted fra d. 9. februar til d. 22. april. 

Til efteråret og 2019 ud kan man se udstillingen 'Objects of Wonder', og her drejer det sig om primært den moderne skulptur. Her kan man se værker af blandt andre Louise Bourgeois, AnishKapoor, Damien Hirst, Anthony Caro, Sarah Lucas og Ai Weiwei. 

Fremtidsudstillingen 'Tomorrow is the Question rummer måske noget, der kunne ramme et højt tal på museets karakterskala, og her bliver man i perioden fra 6. april til 4. august præsenteret for nogle af verdens fremmeste samtidskunstnere - herunder en af museets yndlinge Doug Aitken. 

Skotske Douglas Gordon er én af nutidens væsentligste videokunstnere, og han optræder på ARoS i tidsrummet 7. september 2019-16. februar 2020.