torsdag den 27. juni 2019

Overraskende valg af kulturminister

Joy Mogensen (foto: Regeringen.dk)

De fleste er nok bekendt med, at Danmark skal have en ny regering efter en serie forhandlinger ledet af Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, der også bliver landets nye statsminister. 

Posten som kulturminister er overraskende faldet på Roskildes borgmester Joy Mogensen, der samtidigt bliver minister for kirkelige anliggender. 

Joy Mogensen fik en lidt ufrivillig rolle i medierne, da hun for nyligt udtalte, at hun ville være enlig mor ved hjælp af donorsæd

Dette faldt en af partikammeraterne, Simon Simonsen, så meget for brystet, at han offentligt kritiserede beslutningen.

Nu bliver Joy Mogensen kendt i en bredere sammenhæng, mens Simonsen måtte opleve ikke at bliver valgt ind i Folketinget.

tirsdag den 25. juni 2019

Første oliemaleri i halvandet år

Uden titel (Almind Sø), olie på lærred, 146 x 97 cm.

Nu skal jeg nok lade være med at gøre en sensation ud af det; men det afbillede værk herover udgør det første oliemaleri, jeg har foretaget det sidste halvandet år. 

Det er rigtigt! I 2018 blev det ikke til et eneste maleri, men allerede nu har jeg spændt syv lærreder op, så dette maleri bliver med garanti ikke det sidste i 2019.


Museumsdirektør inkognito på museumsbesøg

"Hvordan er det at besøge et kunstmuseum, hvis man ikke har prøvet det før og ikke ved noget om moderne kunst. Altså, hvis man ikke har tilbragt mere end halvdelen af sit liv med at lave kunstudstillinger, diskutere kunst med kollegaer og ved spisebordet derhjemme, endsige er gået til utallige styrelsesarrangerede museumskonferencer og læst lige så mange bøger om kunst og kunstteori som der er klatter på amerikaneren Jackson Pollocks malerier?"

Sådan spørger museumsdirektør Jacob Thage (billedet), Museum Jorn i Silkeborg, i en kronik, der for nyligt blev bragt i Politiken. 

Thage forvandlede sig til en uvidende - i hvert fald i forhold til billedkunst - person og begav sig - inkognito - ud i museumslandskabet med henblik på at finde ud af, om der var hjælp at hente blandt museernes formidlere, som dog nok i første omgang bestod af institutionernes receptionspersonale. 

Alle steder blev han godt modtaget, men i et enkelt tilfælde undertrykte en pige i billetsalget dog en let fnisen, men alle forsøgte efter bedste evne at være behjælpelig med at gøre opmærksom på teksterne på væggene, der nok skulle hjælpe den modne person med en spritny interesse for kunst på vej med henblik på en forståelse for, hvad moderne kunst er for en størrelse. 

Formidlingen var med museumsdirektørens egne ord, at "det var lidt som en besked fra en fremmed planet, når jeg sammenlignede med det, jeg forstod var kunstværkerne. Hvad havde det med mig og min tilværelse at gøre?" 

Museumsdirektøren har nok en pointe? Måske er kunstformidling blevet lidt lige som kunsten? Et anliggende for de få... For elitært? 

Paradoksalt nok skriver Jacob Thage i kronikken, at ikke færre end over fire millioner besøgende ifølge Dansk Statistik har løst billet til landets museer. 

Ikke desto mindre er formidlingen af den moderne kunst igen og igen blevet et tema i kulturlivet, og måske skal institutionerne være lykkelige for, at så mange af de såkaldt "grå hjelme" (modne kvinder med en praktisk korthårsfrisure) frekventerer kunstmuseerne i en stadig strøm. Og jeg er sikker på, at de gør det af interesse og fordi, de ikke er helt forudsætningsløse, da de sandsynligvis læser en bog med kunsthistorisk indhold fra tid  til anden. 

Set i det perspektiv behøver Jacob Thage i hvert fald ikke længere at ligge søvnløs på grund af salig lagerforvalter Rindals evigt spøgende uhyre.

(pressefoto: Museum Joen, Silkeborg)

Aars' manglende respekt for æresborger

'Muren' af Per Kirkeby i Aars (foto: VisitVesthimmerland)

"Jeg kan garantere, at vores projekt er i stor respekt for Per Kirkebys mur, som jo er helt unik og kendt på verdensplan. Det er helt afgørende, at vi sikrer, at udsynet til muren opretholdes"

Ordene er fremsat af Aars Borgerforenings næstformand, Jørgen Kristensen, i en udtalelse på kulturportalen Kulturmonitor, hvor portalens journalist Mads Gordon Ladekarl har sat sig for at afsløre en plan vedrørende en overdækning af en central plads i Aars, hvor dette initiativ tilsyneladende vil komme i fysisk karambolage med Per Kirkebys omfattende skulptur 'Muren' på Kimbrertorvet. 

Sidste år op til jul var skulpturen midtpunkt i en diskussion, da Borgerforeningen helt uden nogen som helst brug af fornuft og almen omtanke havde placeret juleguirlander på værket. 

En lokal elektriker blev sat på sagen, og han borede huller i murstenen med henblik på at hæfte Borgerforeningens idé fast til skulpturen. 

Denne skade er ikke endnu udbedret, så set i dét perspektiv, er det nok ikke så underligt, at man nu ser med en vis skepsis på Borgerforeningens nye idé. 

Per Kirkeby døde i foråret 2018, så han er desværre ikke i stand til at gøre indsigelser mod en samling dilettanter i en by, som Kirkeby selv for år tilbage beskrev som "et hul i jorden". 

Senere gik den verdenskendte kunstner og Aars som bekendt i fin harmoni - og Kirkeby blev udnævnt som æresborger. 

Nu sjofler samme bys officielle repræsentanter Kirkeby, så det driver ned ad væggene. 

Var der nogle, der sagde "bonderøve"? Jeg gjorde i hvert fald ikke!!!

mandag den 24. juni 2019

Ny Carlsbergfondets formand trækker sig på grund af sygdom

Karsten Ohrt (pressefoto: Ny Carlsbergfondet)

"Jeg har af flere omgange haft den store glæde at være medlem af Ny Carlsbergfondets bestyrelse, siden 2014 som formand. Det har været et meget stort privilegium at stå i spidsen for en af Danmarks mest indflydelsesrige fonde, og jeg er stolt over de mange værker og kunstprojekter, som vi gennem tiden har støttet"

Udtalelsen er fremsat i forbindelse med en pressemeddelelse, der fortæller, at Ny Carlsbergfondets formand Karsten Ohrt efter længere tids alvorlig sygdom har besluttet at trække sig fra posten med omgående virkning. 

Professor Morten Kyndrup har i Ohrts sygdomsperiode varetaget hans opgaver, og han fortsætter dette arbejde, indtil en ny formand er udpeget.

lørdag den 22. juni 2019

Og maj blev til juni...

...sådan går tiden og i skrivende stund har vi ramt det tidspunkt, hvor dagen begynder at aftage i længde, hvilket i sig selv kan fremkalde nogle melankolske følelser og et blik frem i tiden til stormende efterårsdage og en lang og ulidelig vinter. 

Til gengæld er jeg i gang med nye oliemalerier, som naturligvis gengives her på siden, når der er noget mere specifikt at vise.

Den viste gengivelse er et kombineret akvarel/oliepastel-arbejde. 

torsdag den 20. juni 2019

Gavludsmykning i Brande skrottes sandsynligvis

Billedet her yder ikke relieffet 'Escalator Liberta' af Marco Evaristti fuld retfærdighed (foto: visitikast-brande.dk)

I 2018 kunne man fejre, at det var 50 år siden, at et antal borgere i Brande skabte et billedkunstnerisk fokus på byen, da man inviterede et antal yngre kunstnere til at udsmykke et tilsvarende antal gavle centralt i stationsbyen. 

Imidlertid blev initiativet så stor en succes, at der løbende er blevet lavet nye udsmykninger, og en af de mest radikale af disse blev foretaget af den dansk-chilenske konceptkunstner Marco Evaristti i 1994. 

I Bogen, der markerede fejringen af jubilæet hedder det blandt andet om dette værk, at det "er et usædvanligt og konfrontatorisk monstrum af et værk". 

Dette er svært at argumentere imod, da værket fremstår i en narrativ kollision til arkitekturen, som har rummet Brande Rådhus. 

Ifølge Brande Bladet skal bygningen nu rives ned, og ifølge avisen har Ikast-Brande Kommune besluttet at værket bliver skrottet på trods af, at kvalificerede kunstfaglige eksperter har vurderet værket som bevaringsværdigt. 

Kultur- og fritidsudvalget ved kommunen har herefter besluttet, at man bevilger 40.000 kr. til dokumentation af værket i form af opmåling, fotografering og materialebeskrivelse. 

Ikast-Brande Kommunes Billedkunstråd har imidlertid en helt anden plan på vegne af kommunen. Her foreslår man, at udsmykningen fremadrettet bliver en del af en skole, der skal opføres på lokaliteten. 

Selv vil jeg ikke være bleg for at beskrive 'Escalator Liberta' som et hovedværk af en kunstner, der ellers ofte har begået sig i forbindelse med aktioner over hele verden. 

Marco Evaristti har en baggrund som arkitekt, og dette forhold spiller også ind i samspillet mellem relief og den aktuelle arkitektur. 

Der bør findes en løsning, der bevarer værket; men dybest set handler det vel om kommunale prioriteringer... Altså penge!