mandag den 18. marts 2024

Det endelige resultat

 

’Ved stranden’. Olie og spraymaling på lærred. 60 x 81 cm.

Andetsteds på blog'en her optræder et kort videoklip, der viser en del af processen i udførelsen af et maleri, som nu er færdiggjort. 

Det er på én eller anden måde lykkedes mig at bryde et mønster, der overvejende har givet mine seneste malerier en blå tone, hvilket ikke er så besynderligt, da motiverne er hentet ved en østjysk strand om sommeren. 

På billedet herover er det stadig sommer, men måske i en lidt mere nuanceret, koloristisk version. 

Og maleriet blev faktisk færdigt indenfor rammerne af Uge 11.

fredag den 15. marts 2024

Fabriksudsmykning som avantgardeprojekt - nu som udstilling

 










Jeg har faktisk været en ung mand en gang, og jeg kan fra den gang huske skjorter med benævnelsen ”perma press”. Altså: Strygefri. 

Jeg er dog ikke i stand til at danne mig nogen erindring om, hvilke fabrikater, der var tale om. 

Måske har jeg ejet en eller flere skjorter fabrikeret af tekstilvirksomheden Angli i Herning? 

Jeg håber det efter at have oplevet en permanent udstilling, der illustrerer historien om Angli og fabrikkens stifter og direktør Aage Damgaard (1917-1991). 

Damgaard fandt det vigtigt at implementere billedkunst i produktionsmiljøet, og primært er værkerne i installationen udført af den konstruktivistiske maler Paul Gadegaard (1920-1996), som Aage Damgaard havde et tæt samarbejde med. 

Udstillingen ’Angli Avantgarden’ kan ses i Angligården ved Birk Centerpark i udkanten af Herning og der er adgang gennem Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum.

Værkstedet d. 15. marts 2024

 


Kunstig intelligens i et kropsligt perspektiv

 

’Teknokroppen’: Hannah Toticki: 'RE:RE:RE:RE:RE:RE:', 2021

'Teknokroppen’: Emilie Alstrup: 'Self Assemby', 2023

’Teknokroppen’: Marie Munk: 'Cable-to-Cradle', 2020

’Teknokroppen’: Stine Deja: 'Cold Sleep' 2021



’Teknokroppen’: Avida Byström: 'Et dukkehjem', 2022

»Udstillingens force er netop, at værkerne hver for sig, men særligt sammen, åbner for blikke og nuancer, vi måske dagligt overser. Derfor er udstillingen for mig (som hvid kvinde i samme aldersgruppe som de udstillende kunstnere) et absolut ”det skal du se” for både at opleve disse værker samlet samt få et nuanceret indspark i debatterne om kroppe og teknologi«


Den hvide kvinde, som der refereres til, er Stine Lundberg Hansen, som i sommeren 2023 anmeldte udstillingen ’Teknokroppen’ da den fandt sted på Fuglsang Kunstmuseum. 


Det foregik på kunstportalen kunsten.nu, og i mellemtiden er udstillingen flyttet til HEART i Herning, hvor man kan opleve, hvordan kunstig intelligens har vundet indpas i den måde, hvorpå man kan opleve kroppen og det fysiske rum. 


Jeg kunne genkende et enkelt af værkerne, da jeg så udstillingen for nylig i Herning, og jeg mener faktisk, det er lidt slattent, at kunstværker på den måde går ”på omgang” mellem kunstmuseerne, alt imens andre og nok så begavede kunstnere systematisk holdes ude af udstillingsinstitutionerne. 


Men OK! Det omtalte værk er naturligvis en del af et projekt, som det var i en helt anden konceptuel sammenhæng i en udstilling på Kunsten i Aalborg for ikke så længe siden.


Til gengæld er det vanskeligt ikke at se fremtidens kropsdyrkelse, trods en aktuel farverig iscenesættelse, i et dystert perspektiv her skildret af et antal kvindelige kunstnere, der med en enkelt udtagelse alle er født i 1980'erne.


’Teknokroppen’ kan ses frem til d. 21. april på HEART.





torsdag den 14. marts 2024

Museernes samlinger #4

 

Piero Manzoni: ’Linea Lunga 7200 metri’, 1960. Zink, bly, papir

Piero Manzoni: 'Achrome', 1961. Kasse af strå og kaolin på sokkel af forkullet træ.

Piero Manzoni: 'Achrome', 1961. Bomuld på velour

Jeg tager lige temaet op igen vedrørende kunstmuseernes samlinger og hvordan disse bliver udstillet og formidlet i institutionerne. 

Ofte oplever jeg, at f.eks. HEART Herning Museum of Contemporary Art fungerer som en stor kunsthal med vægten lagt på skiftende udstillinger - og bevares: Som oftest begavede og interessante udstillinger inden for nogle bestemte rammer. 

For tiden kan man dog med udbytte se og opleve en samlingsudstilling på museet og det bør vel ikke være overraskende, at denne udstilling, som har titlen ’Manzoni Infinito’, lægger hovedvægten på den italienske konceptkunstner Piero Manzoni (1933-1963), der jo som bekendt ofte opholdte sig i Herning inviteret af skjortefabrikanten Aage Damgaard, der dermed lagde grunden til den store og imponerende samling af Manzonis kunst, som nu er kommet frem i dagens lys (eller mørke) i en af museets udstillingssale. 

Jeg er lidt usikker på, hvor længe udstillingen løber, da der er divergerende oplysninger, og hvis man går efter HEART’s hjemmeside, slutter den ganske snart, men regner man budskabet fra kunsten.nu’s Art Guide for gode varer, kan den ses frem til d. 21. april. 

Jeg håber det sidste!


onsdag den 13. marts 2024

Erindringer om sommer

 


Uden titel. Kul og spritopløst shellak på papir. 22 x 30 cm.

»Du bor i den forkerte del af verden«!


Således bekendtgjorde en god bekendt af mig på et tidspunkt, hvor jeg brokkede mig over en gennemsnitlig sommers ustadige vejrlig her til lands. 


Ikke nok med, at vejret ofte er foranderligt; men tillige er sommeren kort - strækkende sig, optimistisk set, fra slutningen af maj til begyndelsen af september. Med lidt god vilje kan den således spiles ud til 3½ måned. 


Tegningerne herover er resultatet af en viderebearbejdning af et antal skitser foretaget i sommeren 2023 ved en østjysk strand.


mandag den 11. marts 2024

Gensyn med 'Æter'

 

'Æter / Aether’: Inge Lise Westman: ’Partikeldans’, 2007. Olie på lærred

’Æter / Aether’: Pekka Paikkari: 'In Cloudy Water', 2023. Diptykon Brændt ler/fotografi.

’Æter / Aether’: Barbara Skovmand: 'Aerial'. Skulpturel lydinstallation - mixed media

Det er måske en overdrivelse, når jeg i rubrikken her antyder et ”gensyn” med udstillingen ’Æter’, der for tiden kan ses på KunstCentret Silkeborg Bad. 

Jeg var ganske vist til stede ved åbningen, men her gik der naturligvis ferniseringsdialoger i begivenheden, men ikke desto mindre har jeg foretaget et gensyn med den glimrende udstilling, der forholder sig - kan man sige ”æstetisk til det æteriske”. 

Det er under alle omstændigheder en udstilling, der tager beskueren med ind i adskillige rum, der blander det billedkunstneriske med det videnskabelige. 

Udstillingen kan ses på ”Badet” frem til d. 2. juni, og så er det jo sommer… Forhåbentligt!?