Berlin i en global verden

Den 4. november 1989 fandt en kæmpe demonstration sted på Alexanderplatz i Berlin og det var blot få dage, inden grænserne mellem Øst- og Vestberlin blev åbnet. Mange af de skilte, som blev brugt under demonstrationen bliver vist på udstillingen 'Berlin Global' på Humboldt Forum. Blandt andet dette.

Man kan vel dårligt bebrejde tyskere og berlinere, at deres selvforståelse fik et alvorligt knæk, da de blev tvunget til at dele landet og byen op i en vestlig og en østlig zone. 

Alt dette og meget mere kan man få belyst på en omfattende og ganske interessant udstilling i det relativt nyåbnede Humboldt Forum, som faktisk er en genopførelse af det under 2. Verdenskrig sønderbombede Berlin Stadtschloss, som DDR-styret i begyndelsen af 1950'erne sprang i luften og dermed fjernede fra jordens overflade for blot at erstatte det med en socialistisk form for æstetik i kraft af bygningsværket Palads der Republik, som efter genforeningen blev jævnet med jorden, hvilket efterlod slotspladsen som et øde og forblæst område. 

I 2013 påbegyndte man opførelsen af Humboldt Forum, som blev indviet i 2021, naturligvis efter adskillige budgetoverskridelser og forsinkelser. 

Nu fem milliarder kroner og flere år senere står slottet der nu og udgør et væsentligt forum for historie og kultur. 

Jeg har netop set udstillingen 'Berlin Global', der fortæller historien om en by, der har været delt og er blevet genforenet. 

Hvis man interesserer sig for denne del af Berlins historie - og hvem gør ikke det? - er udstillingen oplagt og meget flot disponeret med digitale og analoge virkemidler.

 

Udflugt til Potsdam

 

Jeg kan genkende værker af Clifford Still, Mark Rothko og Barnett Newman på dette installationsfoto  fra udstillingen 'The Shape of Freedom - International Abstraction after 1945' på Museum Barberini i Potsdam (foto: David von Becker)

I Potsdam kan man blandt meget andet finde kunstmuseet Museum Barberini, og netop dette museum fangede min interesse, da jeg fik øje på et billboard uden for Gropius Bau midt i Berlin. 

Årsagen til min spontane interesse skal findes i, at man på Barberini for tiden har en med titlen 'The Shape of Freedom - International Abstraction after 1945'. 

Jeg har besøgt museet hjemmeside med henblik på at finde mere om udstillingen, og jeg må sige, at den viser en sand perlerække af abstrakt ekspressionisme fra perioden efter 2. Verdenskrig. 

Jeg kan i flæng nævne navne som Jackson Pollack, Mark Rothko, Helen Frankenthaler, Barnett Newman og Joan Mitchell. 

Det lyder umiddelbart som et ret amerikansk anliggende, men mon ikke man finder et geografisk bredt udvalg af kunstnere på udstillingen? 

Jeg glæder mig i hvert fald til at besøge Barberini og Potsdam.

Værkstedet d. 17. august 2022

 

Motivvalg

 

Der er sikkert nogle, der vil mene, at de motiver, jeg vælger i serien af akvareller/oliepasteller, er lidt mærkværdige. 

Når Berlin er fyldt med imponerende seværdigheder, hvorfor i alverden maler jeg en sandørken inde midt i Grunewald eller en simpel togstation i en forstad, der ikke ligefrem oser af stemning? 

Udgangspunktet er blot at beskrive de steder, jeg har været den pågældende dag og turen ud til f.eks. Strandbad Müggelsee har sin endestation ved S-Bahn-stationen i Rahnsdorf - altså med mindre jeg vælger at tage en sporvogn fra Friedrichshagen og direkte ned til strandbadet. 

Stoppestedet i netop Friedrichshagen har således også udgjort et tema i et af værkerne, som opstår i de pauser, der opstår på mine ture rundt i byen samt i forstæderne.

Stærkt disponeret Louise Bourgeois-udstilling i Gropius Bau

 

Den fransk-amerikanske kunstner Louise Bourgeois levede fra 1911 til 2010, og set i netop dette perspektiv, er det ganske imponerende, hvad hun i sine seneste leveår fik produceret af skulpturer, installationer, relieffer samt arbejder på papir. 

Da jeg så udstillingen 'The Woven Child' på Gropius Bau i Berlin for nyligt, registrerede jeg det ældste værk som værende fra 1992 - altså på et tidspunkt, da Bourgeois har været 82 år. 

Der er med andre ord tale om sene værker af kunstneren, der arbejdede til det sidste. 

Udstillingen er omfattende, og netop de mange forskelligartede værker, der kan ses, har naturligvis krævet en stram og stærk disponering, og jeg må sige, at det er lykkedes at iscenesætte Louise Bourgeois på et højt niveau. 

Udstillingen, der åbnede i juni, kan ses i det imponerende museum for samtidskunst på adressen Niederkirschnerstrasse 7 i Berlin frem til d. 23. oktober.

Værkstedet d. 15. august 2022

 

En akvarel/oliepastel om dagen

Man kunne i overskriften muligvis tilføje et »holder doktoren borte«, men det tror jeg ikke, der er noget videnskabeligt belæg for at påstå. 

Ikke desto mindre er denne regelmæssighed blevet et tilbagevendende tema under mit ophold her i Berlin og målsætningen er 20 arbejder på papir, når slutdatoen d. 31. august er nået. 

Det er naturligvis noget pjat, at lave sådanne formålsprincipper, men når nu maskineriet tilsyneladende er velsmurt? 

Jeg arbejder videre i alle ugens dage.