Fire hjerter til "den gode smag"

Vilhelm Lundstrøm: Nature morte, ca. 1923-25 (pressefoto: Brandts, Odense)

"Første Verdenskrig var lige forbi, men åbenbart ikke for kunstkritikerne, og med rasende ord angreb de Lundstrøm fra alle sider. Disse lydcitater kører i en båndsløjfe, og hvis man giver sig bare nogenlunde god tid til Lundstrøms ungdomsbilleder, må man høre de samme injurier en halv snes gange. Det er hverken god reklame for Lundstrøm eller et godt eksempel på afbalanceret formidling. Man savner alternative synspunkter, der kan fremhæve Lundstrøms format, og hans egne noget spagfærdige reaktioner er ikke tilstrækkelig kompensation. Her kunne nogle velvalgte citater fra det meget omfattende katalog til udstillingen have genoprettet balancen mellem kritik og ros"

Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung besidder visse kritikpunkter i forhold til udstillingen 'Vilhelm Lundstrøm og den gode smag', som kan ses indtil d. 27. august på Brandts Museum for kunst og visuel kultur i Odense. 

Det er dog ikke Lundstrøms kunstværker, som Hornung retter skytset imod i sin fire-hjertede anmeldelse i avisen, men derimod de rammer, som er sat op i forhold til udstillingens iscenesættelse og formidling. 

Jeg glæder mig til at opleve "den gode smag", når udstillingen senere i år kan ses på kunstmuseet Kunsten i Aalborg.

Salvador Dalis lig skal graves op

En af de mere morbide historier, der dukker op her i sommerperioden, som vel udmærket kan betegnes som "agurketid" inden for nyhedsformidlingen af billedkunst, er at den excentriske, spanske, surrealistiske maler Salvador Dalis lig nu skal tilvejebringes med henblik på - via en DNA-analyse - at få fastslået om kunstneren er far til Pilar Abel, som angiveligt skulle være resultatet af en affære mellem Pilars mor og surrealisten tilbage midt i 50'erne. 

Pilar Abel har lagt sag an mod den spanske stat med henblik på at få gravet liget op af Dali, så en DNA-prøve kan fuldbyrdes - og nu har hun altså fået medhold. 

Dette er dog ikke uden komplikationer, da fonden, der administrerer boet og formuen bag Salvador Dali, som døde i 1989, har anket sagen, men det ser nu ud til, at Pilar Abel nu har fået sin sag igennem, og det kan betyde, at hun kan arve 25% af formuen, som befinder sig i boet efter Dali. 

Det er i sig selv et ikke ubetydeligt antal euro, som dermed kan overgå til Pilars bankkonto. 

Det hører naturligvis med til historien, at Dali ingen børn havde i sit ægteskab med fru Gala Dali.

Summertime

"Somme har det dejligt på en sommerdag", sang den skæve og skægge sanger Rudi sammen med sit letbitre band i 70'erne - og dette var efterfulgt af linjen: "...og så ta'r man nemlig tøjet af!"

Nu er det som bekendt ikke længere 70'erne, men 10'erne, og det med at smide tøjet er måske ikke så meget et tema længere.

Heldigvis findes der da steder, hvor dette sker - og så går en disciplineret kunstner naturligvis i gang med at foretage nogle tegninger under betegnelsen "strandcroquis".

Kunsten gror i Aarhus

For tiden kan man se og opleve udstillingsprojektet 'The Garden The Present The Future' i Aarhus og nærmeste omegn, og især de installationer, som kan ses i området i skoven ved Ballehage har i den seneste måned udviklet sig. 

Man kan roligt sige, at værkerne nu - i forhold til da jeg var indbudt til pressemøde på begivenheden - er groet, og nu fremstår i den udgave, som de oprindeligt er tiltænkt. 

Især Tue Greenforts skulpturgruppe 'Prototaxites' er værd at beskæftige sig med, og det samme kan siges om Henrik Mennés "skovanordning", som stille og roligt står og producerer skulpturer af et ikke nærmere defineret materiale. 

Et andet værk, som udvikler sig i et biologisk forankret tempo, er Meg Websters fine haveinstallation 'Concave Room for Bees', som er placeret lige neden for Varna-palæet. 

Et andet værk, som har undergået en forandring i udstillingsperioden, er til gengæld Katharina Grosses rødmalede parkudsnit, som nu til dels er helt væk. 

Her er den røde farve, der tidligere har sat en voldsom debat i gang, kun aktuel på cykelsti og fortov samt i forbindelse med enkelte træer og buske. Debatten vedrørende det nævnte værk er samtidigt ophørt. 

Udstillingen kan ses i Aarhus byrum samt ved området fra Tangkrogen til Ballehage indtil d. 30. juli.

Hein sanser verden

Jeg har netop fået tilsendt bogen 'At sanse verden i dig selv', som understøtter en udstilling med værker af Jeppe Hein, som for tiden finder sted på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. 

Faktisk har Hein tillige indtaget Lidenlunds byrum med nogle af de karakteristiske bænke, som han er blevet berømt for, men bortset fra disse, er det en alternativ Jeppe Hein, man kan opleve på det fine museum med den fantastiske beliggenhed. 

Det ser i hvert fald ikke ud til, at der optræder hverken springvand eller effekter fra Heins spejlkabinetter på udstillingen. 

Udstillingens titel lægger op til en serie værker, som har det spirituelle og meditative som temaer. 

Udstillingen kan ses på Museet for Religiøs Kunst frem til d. 17. september.

Solkorset uden spørgsmålstegn

"Det er scenekunst uden mennesker. Det er tingenes skuespil. Og det er meget, meget fint. Så hvorfor skal man kigge på Solkorset i dag. Det skal man, hvis man vil forstå noget om kunstnerisk kollaboration og iscenesættelse. Og man bør se Opløsningstid: En video nu. For én af Solkorsets regler var, at deres installationer skulle destrueres efter hver endt udstilling. Og mon ikke den samme regel gælder denne gang."

Det er ikke fordi, at tasten med spørgsmålstegnet ikke fungerer på min computer. Jeg har afskrevet citatet, som stammer fra Rikke Hansens anmeldelse af udstillingen 'Opløsningstid: En video af Solkorset', direkte. 

Anmeldelsen er publiceret på kunstportalen Kunsten.nu, og Rikke Hansen har fuldstændig ret i, at det er en udstilling, man bør se, og den finder sted i Kunsthal Aarhus frem til d. 13. august.

Mens vi venter på sommeren

Ifølge kalenderen, som i skrivende stund siger 4. juli, er det sommer i kongeriget, men det kan man ikke umiddelbart mærke på vejret, for mens de kæmper med rekordtemperaturer og tørke i Sydeuropa, viser den danske sommer sig vedholdende fra sin sædvanlige, ustadige side. 

Akvarellerne herover er fra en stranddag - dog for nogle uger siden. Man må leve på minderne, når det er nødvendigt.