tirsdag den 2. marts 2021

Gallerier genåbner

 

Interiørbillede fra en tidligere udstilling på Galleri Lene Bilgrav i Aarhus (foto: Galleri Lene Bilgrav)


"Vi glæder os helt usigeligt til at genåbne galleriet. Vi har et fysisk rum, hvor det er mødet - det fysiske møde - med kunsten, der er hele essensen. Vi har installeret en ny udstilling, og når vi genåbner på tirsdag, glæder vi os til, at den endelig kan opleves, mærkes og tales om, som det bør være med alle udstillinger. Og så håber vi virkelig at alle museer og kunsthaller også vil genåbne snarest. Det har vi alle sammen brug for"


Udtalelsen er fremsat af Gitte Johannesen fra galleriet Specta i København, i forbindelse med en reportage på portalen kunsten.nu, som tager udgangspunkt i genåbningen af gallerierne i Danmark. 


På netop Specta kan man snart se en udstilling med Thordis Adalsteindottir og Svend-Allan Sørensen med titlen 'Absurd Birds and Other Animals', og netop Svend-Allan Sørensen er hovedpersonen i en soloudstilling i Aarhus, hvor Galleri Lene Bilgrav fra d. 4, marts blænder op for en udstilling med titlen 'Kragen, svinet, hammeren, skruetrækkeren, øksen & fastnøglen', og hvad der gemmer sig bag denne løjerlige titel, har jeg tænkt mig at finde ud af, når jeg besøger udstillingen med henblik på en anmeldelse. 


Udstillingen kan ses i galleriet på adressen Vestergade 56A, Aarhus C. frem til d. 17. april.

mandag den 1. marts 2021

Nye prøvetryk



Tre nye tryk er netop udført som prøvetryk på værkstedet. 

Jeg tror i princippet, at jeg er så forholdsvis tilfreds med trykkene, at de kommer til at indgå i det samlede oplag, der som sædvanligt er udført som streg/akvatinteætsninger og koldnål på Zerkall kobbertrykpapir.
 

Kunstmagasinet JANUS 50 år

 

Værk af Bruno Kjær pryder jubilæumsudgaven af Kunstmagasinet JANUS


Som sædvanligt kan abonnenter af Kunstmagasinet JANUS, som har sit fysiske udspring ved Janus Vestjyllands Kunstmuseum i Tistrup ved Varde, glæde sig over et antal velskrevne artikler af veloplagte skribenter i det nye nummer, der netop er sendt ud. 

Faktisk markerer udgivelsen magasinets 50 års jubilæum. Ganske vist udkom det første og mange efterfølgende under navnet HRYMFAXE, men konceptet er det samme som da man sendte det første magasin ud under temaet "Folkeligt kunsttidsskrift" i februar 1971. 

Det er dog i dag et flot tidsskrift i forhold til dengang, hvor det sidste maskinskrevne og sværteduplikerede eksemplar er nr. 4 i 1972. Herefter var økonomien så solid, at man kunne gå over til offset-tryk. 

Aktuelt er det interessant at læse artikler om billedkunstneren Bruno Kjær forfattet af Anne Lie Stokbro, Jorn og Kirkeby på ARoS og om grafikeren Lise Buurgård af Gitte Tandrup samt en historisk fortælling om Hjørring Grafisk Værksted af Troels Laursen. 

Jeg vil da lige afslutningsvis helt ubeskedent fremhæve mit eget bidrag til magasinet. Det handler om en boganmeldelse af publikationen 'Tegn og skitser 1960-2020' om og af billedkunstneren Leif Dræby. 

Bjarke Regn Svendsen er stadig redaktør på tidsskriftet, som han var tilbage i 1971, men det er Janus' kunstneriske leder Anne Grethe Sværke, der nu fungerer som ansvarshavende redaktør. 

Herudover er en fast skare af skribenter tilknyttet magasinet, som man kan tegne abonnement på ved at henvende sig på adressen mail@janusbygningen.dk.

Værkstedet d. 1. marts 2021


 

torsdag den 25. februar 2021

tirsdag den 23. februar 2021

Ironisk accept af myndighedernes genåbningsplaner

 

Julie Boserups udstilling 'Transformer' i Viborg Kunsthal var planlagt til at åbne samme dag som alle udstillingsinstitutioner blev nedlukket. Her er et installationsfoto fra udstillingen, hvortil der er udviklet et meget smukt katalog, som jeg netop har modtaget med posten.


"Den eneste måde, jeg kan tolke det på, er, at man fra myndighedernes side ikke betragter kunst og kultur som et betydningsfuldt erhverv til trods for, at den kreative industri er næsten lige så stor økonomisk som landbruget i Danmark"


Udtalelsen er fremsat af direktøren for Kunsthal Charlottenborg i København, Michael Thouber, som dermed tager forskud på kritikken af de politikere og myndigheder, der mener at kunstudstillingssteder må vente en rum tid med at genåbne. 


Det mest absurde i forhold til de meldinger, der er sluppet ud, er den tilsyneladende manglende lyst til at give museer og kunsthaller samme muligheder som visse erhvervsvirksomheder. 


Thouber understreger dog i et interview med Berlingske, hvorfra citatet herover også stammer, at han følger myndighedernes og eksperternes anbefalinger. "Er det deres vurdering, at kunsthallen ikke kan åbne, "så accepterer jeg selvfølgelig det"", siger han. 


Her er Dina Vester Feilberg, direktør for Den Frie Udstillings bygning og formand for Foreningen af Danske Kunsthaller, på bølgelængde med Charlottenborgs direktør. Hun tilføjer: "Smittefaren på et museum eller i en kunsthal er begrænset, og danskernes mulighed for at besøge kulturinstitutioner er også med til at bidrage til at komme igennem den krise, vi befinder os i". 


Formanden for brancheorganisationen Danske Museer, Flemming Just, er dog lidt mere defensiv i sin kritik af myndighederne. Han konstaterer blot, at "det jo længe har været kendt, at vi har ligget langt tilbage i køen. Vi har givet de argumenter, vi kunne". 


På spørgsmålet om, hvorfor påvirker det ikke påvirker ham mere, at museer ikke får lov til at åbne, når det nu en gang kan gøres forsvarligt, svarer han afvæbnende: "Fordi jeg også læser aviser og analyser. Men det her forbavser mig ikke, for vi har jo som nævnt aldrig været forrest i køen". 


Museumsdirektørerne rundt i landet må føle sig en smule tilsidesat, når formanden for deres egen organisation udtaler sig på den måde. 


Imens venter vi på nyt fra politikerne, og her har man på det sidste oplevet en mere og mere rådvild sundhedsminister tale med munden fuld af uld, så der er ingen grund til at være optimist på museernes vegne.

Til preview på 'Miró & Jorn'

 























"Udstillingen formidler det gnistrende æstetiske forhold mellem to giganter, mellem det nordiske eksistentialistiske og den sydeuropæiske idealisme og ikke mindst mellem den introverte drømmende skeptiker Miró og den udadvendte sociale rebel Jorn"


Jeg kan jo sagtens sidde her på min kontorstol og vigte mig af, at jeg har været på besøg på det for publikum nedlukkede Museum Jorn i Silkeborg, hvor jeg er blevet præsenteret for museets store satsning i år 'Miró & Jorn', som er blot én i en tilsyneladende endeløs række af dialogudstillinger med Asger Jorn som den ene part. 


Det er dog ikke helt uinteressant, at man aktuelt har valgt at parre Jorn med den spanske kunstner Joan Miró, der som stærkt fabulerende billedkunstner havde sin gang på jord i væsentlig længere tid end Jorn. 


Dels blev Miró født i 1893, hvor Jorn blev født i 1914, og dels døde Miró i 1983, hvilket er ti år senere end Jorn og dermed har Miró haft omkring 30 år længere til at udvikle sit billedsprog end Jorn. 


Hvordan det afspejler forholdet mellem de to kunstnere, vil jeg ikke komme nærmere ind på her; men det vil da muligvis blive en del af temaet i en anmeldelse, som jeg har planlagt, når museerne en gang om forhåbentlig ikke for længe får grønt lys til at genåbne. 


Nu skylder jeg blot at nævne, at citatet herover stammer fra udstillingens katalog, og at udstillingen er kurateret af Christian Kortegaard Madsen, som er inspektør på Museum Jorn.


Jeg har som illustration til dette blogindlæg valgt primært at fokusere på værker af Joan Miró.