søndag den 21. oktober 2018

Anmeldelser af Agnes Slott-Møller

Agnes Slott-Møller: 'Kong Valdemars bryllup med Dronning Dagmar', 1932. Olie på lærred (foto: Ole Akhøj)

"MEN RESULTATET af dette tidsmæssige kollaps i Slott-Møllers værker er noget, som bedst kan betegnes som kitschet. Tydeligst kan man se det i de store billeder i 'Valdemar Sejr-serien' fra 1920'erne og 30'erne, som er ren Hollywood eller måske snarere stumfilm - Asta Nielsen på speed"
Mathias Kryger i Politiken om udstillingen 'Agnes Slott-Møller: Helte og heltinder' på ARoS

"Agnes Slott-Møller er imponerende som kunstner og hun har ydet et bemærkelsesværdigt bidrag til dansk kunsthistorie og til kvindelige kunstneres position - hun er faktisk en slags helteskikkelse - men det er alligevel svært at se bort fra de meget problematiske understrømme, der er i hendes tilgang  til valg af motiver og deres udførelse, og jeg synes ARoS både i udstillingen selv og i kataloget svigter ved ikke at ville se denne side i øjnene og behandle den"
Erik Meistrup i Kunstavisen om udstillingen 'Agnes Slott-Møller: Helte og heltinder' på ARoS

Det er pudsigt - og et sammenfald af tilfældighedernes logik - at Mathias Krygers anmeldelse af den store Agnes Slott-Møller-udstilling  ARoS bliver publiceret i Politiken samme dag som min egen anmeldelse af samme udstilling bliver bragt i Jyllands-Posten. 

Under overskriften "Man får kvalme" giver Kryger to hjerter til udstillingen, som han besidder flere kritikpunkter over for. 

Det samme gør sig gældende hos Kunstavisens anmelder Erik Meistrup, som dog beskriver Slott-Møller som "en meget stærk kunstner, der tror på sit projekt og er kampivrig". 

Udstillingen 'Agnes Slott-Møller: Helte og heltinder' kan ses på ARoS frem til d. 6. januar 2019.

fredag den 19. oktober 2018

Satire i Vejle


Billeder fra åbningen af 'Lige til stregen - en satirisk jordomrejse' (fotos fra Vejle Kunstmuseums Facebookprofil)

Det er nok muligt, at overskriften til dette indslag virker lidt gådefuld, og det er da også en lidt pudsig sammenfatning, ordene giver associationer til. 

Kan man overhovedet sætte lighedstegn mellem satire, som vel i sin forbilledlige form inkluderer humor, og den lettere søvnige by i Sydøstjylland? Det kan man imidlertid godt! 

På Vejle Kunstmuseum er netop åbnet udstillingen 'Lige til stregen - en satirisk jordomrejse', som kaster lys over en genre inden for tegnekunsten, som de fleste har stiftet bekendtskab med. 

Her er det vigtigt at påpege, at Kurt Westergaards Muhammed-tegning, som satte hele den muslimske verden på den anden ende for mere end ti år siden, ikke optræder på udstillingen - og hvad mere mærkeligt er, at fortalere for ytringsfrihed - altså de, der ellers har været fortalere for, at denne tegning bør udstilles i enhver mulig sammenhæng, tilsyneladende ikke har følt det umagen værd at protestere mod udeladelsen. 

Dette var ellers et tema, da Skovgaard Museet i Viborg for et par år siden satte fokus på temaet blasfemi i billedkunsten. Her blev museet stærkt kritiseret, da man havde valgt at kuratere en udstilling uden de famøse Westergaard-tegninger. 

Hvad udstillingen i Vejle handler om i detaljen, vil jeg snarest prøve at finde ud af, da jeg har planlagt en tur til den nydelige købstad og byens kunstmuseum. 

Der ligger naturligvis en tanke bag denne handling, hvilket vil sige, at jeg besøger udstillingen i embedes medfør.    

onsdag den 17. oktober 2018

En, to og tre stjerner


Installationsfotos fra 'Aktion Painting 1985-2017' (fotos: Anders Sune Berg)

"Julian Schnabels kunst lægger altså op til en mere sanselig og intuitiv tilgang til kunstoplevelsen, hvilket egentlig er et godt udgangspunkt - så længe værkerne rent faktisk kan bære det.
Udstillingens altoverskyggende problem er nemlig, at blandt de mange eksperimenter med materiale og tekstur, er alt for mange ligegyldige værker, der ikke efterlader det helt store, blivende indtryk. Som et kunstens svar på Donald Trump, er det bombastisk, men alt for ofte rodet og udygtigt"

Citatet stammer fra Christian Sallings anmeldelse i Århus Stiftstidende af Julian Schnabel-udstillingen 'Aktion Painting 1985-2017' på kunstmuseet ARoS i Aarhus, og i samme avis har kulturjournalist Hans Petersen konstrueret en sammenfatning af de anmeldelser - inklusive Sallings - som allerede foreligger af den aktuelle udstilling: "Julian Schnabel kom til Aarhus som en verdensstjerne. Men den amerikanske kunstmaler og filminstruktør får alvorlige hug af anmelderne for den udstilling, han lige nu og frem til marts har på Aros Aarhus Kunstmuseum". 

Blandt andet sådan hedder det i Petersens artikel, og det er da også rigtigt, at der er faldet en, to og tre stjerner af til udstillingen fra anmeldere fra Politiken, Jyllands-Posten og Stiften. 

Når det er sagt, bør det nævnes, at flere andre dagblade ikke endnu har publiceret anmeldelser af udstillingen. 

Der var under alle omstændigheder repræsentanter fra Børsen og Kristeligt Dagblad samt fra webportalen Kunsten.nu til stede ved pressemødet op til udstillingsåbningen.

lørdag den 13. oktober 2018

Kunst på gavlene i 50 år

Man har valgt en grafisk version af Kai Führers gavlrelief fra 1968 til bogens forside

Ved en reception i Remisen i Brande blev det for nyligt markeret, at det i disse dage er 50 år siden, Brande så at sige indskrev sig i kulturbevidstheden i kraft af, at man havde inviteret et antal kunstnere til at lave et tilsvarende antal gavlmalerier på nogle af byens husmure. 

I begyndelsen blev der set en anelse skævt til projektet af indbyggerne i den lidt søvnige stationsby, men efterhånden lærte borgerne, at holde af initiativet, som er levende og i konstant udvikling. 

Således er der kommet adskillige nye værker til, og de oprindelige er blevet restaureret, således der er sammenhæng mellem de oprindelige værker og de nye. 

Ved receptionen deltog tre af de overlevende kunstnere, og der blev fortalt adskillige anekdoter fra 1968, og ved samme lejlighed blev bogen 'Kunsten på gavlen' publiceret. 

Det er en historisk beskrivelse af hele processen om Brande som gavludsmykningernes hjemsted. 

Bogen er illustreret med historiske billeder samt nye fotografier af Lars Bay. 

Teksterne i bogen står - primært - Lene Bilgrav-Nielsen, Bente Jensen og Kurt H. Jørgensen for.

fredag den 12. oktober 2018

Et hjerte til Julian Schnabel

Julian Schnabel (i hvidt) underholder pressen på ARoS

"Malerierne er dannet af klæde vædet i maling, som Schnabel har slynget op på lærredet. Som et ekstremt svagt ekko af Jackson Pollock og action painting og af Yves Kleins performance-malerier med malingindsmurte kvindekroppe er den fysiske aktivitet væsentlig for værkerne, forstår man. Dette understreges i udstillingens titel 'Aktion Painting' (europæificeret med k i stedet for c). Et lige så svagt ekko af Cy Twombly emanerer fra værkerne"

Politikens kunstanmelder Mathias Kryger viser ingen nåde i sin vurdering af Julian Schnabel-udstillingen 'Aktion Painting 1985-2017' på ARoS i Aarhus. 

Man kan udmærket antyde, at Kryger har fat i adskillige fornuftige påstande vedrørende den højt estimerede, amerikanske maler (og filminstruktør). Dog vil jeg sige i retfærdighedens navn, at jeg mener, udstillingen måske rummer enkelte udmærkede enkeltværker, og at en anmeldelse ledsaget af ét sølle hjerte (ud af seks mulige), måske er lige at stramme kritikerskruen. 

Ikke desto mindre er det befriende at opleve en kunstanmelder på et større dagblad være - netop - kritisk og ikke blot falde ind i den almene strøm af ord, der blot har til hensigt at tale kunstudstillinger op i et niveau, hvor de ikke bør befinde sig. 

Schnabel-udstillingen på ARoS kan ses frem til d. 3. marts, så der er god tid til, at man som beskuer kan danne sig et egenhændigt blik på værkerne, som ikke blot er store, men gigantiske. 

I sin tre-stjernede anmeldelse i Aarhus Stiftstidende hedder det i overskriften, som er forfattet af avisens kunstanmelder Christian Salling, at det ikke altid er størrelsen, det kommer an på. Her beskrives en del af Schnabelsværkerne som "impotente". 

Min egen anmeldelse er sendt til redaktionen på et tredje dagblad, og den kan læses på et senere tidspunkt.

torsdag den 11. oktober 2018

Reportage fra Schnabel-pressemøde

TV-producer Jack Fridthjof, ATV, var til stede ved pressemødet til udstillingen 'Julian Schnabel - Aktion Painting 1985-2017'. 

Det samme var jeg, hvilket fremgår af reportagen. 


Schnabel i 32 år

Julian Schnabel - i hvidt - fortæller den danske verdenspresse om sine værker

Installationsfoto af udstillingen 'Aktion Painting 1985-2017 (foto: Anders Sune Berg)

"Han ankommer som en rockstjerne. En halv times tid for sent og med et slæng af folk efter sig. Og to hunde". 

Det er sympatisk af Århus Stiftstidendes kulturjournalist, Hans Petersen at antyde, at kunstneren Julian Schnabel kom ca. en halv time for sent til pressemødet i forbindelse med udstillingen 'Aktion Painting' på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

I sandhedens navn bør det præciseres, at Schnabel var tre kvarter for sent på den - og, da han endelig dukkede op, brugte en rum tid i udstillingen sammen med sit følge - og de nævnte hunde. 

En sådan optræden synes naturligvis arrogant og respektløs, og det kan tillige synes amatøragtigt, at man fra museets side ikke lukker presserepræsentanterne ind i udstillingen, da det stod klart, at "superstjernen" ville blive forsinket pga. åbningen af en udstilling på Museum d'Orsay i Paris. 

I skrivende stund er man på ARoS i gang med at forberede åbningen af udstillingen, der viser værker af Schnabel fra tidsrummet 1985 til 2017. Det vil sige, at man viser et relevant udsnit af primært malerier fra en periode på 32 år. 

Jeg arbejder koncentreret på en anmeldelse af udstillingen, som snart vil indskrive sig i køen over anmeldelser, jeg på det seneste har leveret til et større dansk dagblad.

tirsdag den 9. oktober 2018

Søde sommerminder











Tørke og høje temperaturer var, hvad der prægede den danske sommer i 2018. 

Det gav naturligvis mulighed for at dyrke den specielle kunstneriske disciplin "strandcroquis" i stor udstrækning. 

Tegningerne herover er alle eksempler på, hvad man kan bruge en blyant og et stykke papir til, når man tilbringer nogle timer ved stranden. 

Der kommer flere af den slags tegninger senere på efteråret.

mandag den 8. oktober 2018

Gavlmalerier i Brande i 50 år

Kai Führer var én af de kunstnere, der kreerede gavlmalerier i Brande i 1968. Her med et organisk, abstrakt relief.

Et udsnit af Lisbeth Eugenie Christensens gavlmaleri i Brande (Fotomontage: Lisbeth E. Christensen)

"Trods den udbredte skepsis, der var dengang, så var - og er - gavlmalerierne i den grad med til at placere vores by på Danmarks-kortet. De er i dag en meget væsentlig del af bybilledet og Brandes identitet, hvorfor vi må gøre alt for at bevare og udvikle dem"

Udsagnet er fremsat af formanden for Gavlmaleriforeningen Muren, Jytte Gottlieb, i forbindelse med en reportage af Uffe Christensen i Jyllands-Posten, der sætter fokus på Brandes mange gavlmalerier. 

Det er i år 50 år siden, at et antal kunstnere blev inviteret til at lave nogle kunstværker på byens gavle, og det har man valgt at fejre med en proces, der har haft til hensigt at renovere de oprindelige værker samt at få lavet et helt nyt værk, som er blevet udført af billedkunstneren Lisbeth EugenieChristensen. 

Dette værk er netop blevet indviet og fredag d. 12. oktober fejres jubilæet med blandt andet en bogudgivelse, der beskriver historien bag de mange gavlmalerier og idéen bag projektet i 1968.


Schnabel på ARoS

Julian Schnabel: 'Hat Full of Rain', 1996 (foto: Julian Schnabel Archive)

Måske er Julian Schnabel bedst kendt af den kulturinteresserede offentlighed som filminstruktør. 

Således er han manden bag en helt ny spillefilm om kunstnerskæbnen van Gogh, og filmen har blandt andre danske Mads Mikkelsen på rollelisten. 

Det er imidlertid i rollen som billedkunstner, man nu kan opleve Schnabel i forbindelse med udstillingen 'Aktion Painting 1985-2017' på kunstmuseet ARoS

Udstillingen åbner d. 12. oktober og kan ses frem til d. 3. marts 2019. Jeg har tilmeldt mig pressemødet, og kan derfor snart beskrive udstillingen grundigere.

fredag den 5. oktober 2018

Problematisk renovering af skulpturpark










For omkring fire år siden besøgte jeg den cirkulære skulpturpark ved Birk i Herning. Det var mildest talt et rystende blik, der mødte mig, da jeg gæstede parken. 

For det første var flere af skulpturerne så medtagede, at de faktisk trængte til en gennemgående restaurering, og for det andet fremstod området, indkranset af mere eller mindre rådne jernbanesveller, mildest talt i forfald. 

Indercirklen var mest kendetegnet ved knæhøj ukrudt, som et antal køer prøvede at holde nede. Med andre ord: Det var et trist skue! 

Jeg havde på et tidspunkt mulighed for at påpege problemstillingen over for formanden for Kultur og Fritidsudvalget ved Herning Kommune, Johs. Poulsen og han blev faktisk nærmest en anelse indigneret over mine iagttagelser, men påpegede dog, at "det bliver der taget hånd om. Det behøver du ikke bekymre dig om!" 

Så bekymret var jeg nu heller ikke, men man må sige at kulturpolitikeren holdt ord. For nyligt blev området renoveret med arkitektbistand. De rådne og forurenende jernbanesveller blev fjernet og erstattet af corténstål. En æstetisk fin løsning, efter min mening. 

Et antal bøgehække, som adskilte de mange skulpturer, blev fjernet, og dermed blev området så at sige "åbnet" i forhold til antallet af skulpturer. 

Man havde dog blot glemt, at området er fredet, og at man dermed skulle søge Slots- og Naturstyrelsen om tilladelse, inden man gik i gang. 

Ifølge en artikel i dagbladet Jyllands-Posten har man fra styrelsen lavet en udtalelse til kulturministeren: "Det er fuldstændig mange på respekt for fredningen og staten som myndighed". 

Fonden, som i øvrigt også har Johs. Poulsen som formand, bag renoveringen søgte dog tilladelse til projektet i 2016, men på det tidspunkt var anlægsarbejdet allerede i fuld gang. Man blev af styrelsen bedt om at indstille arbejdet, hvilket ikke skete. 

En journalist fra Herning Folkeblad var begejstret over den virkelyst, der blev lagt for dagen og kaldte det hele for "en rigtig Herning-historie". Og her tror jeg ikke, at han refererer til datidens Aarhus-historier. 

Der har tilsyneladende været flere instanser, som har talt forbi hinanden i processen op til renoveringen. Således var landskabsarkitekt Steen Høyer ikke bekendt med, at området var fredet, da han påbegyndte sin rådgivning af projektet. 

Det sidste er, at kulturministeren har godkendt brugen af corténstål som erstatning for svellerne, men at bøgehækkene skal genetableres. Problemet er vistnok blot, at alle pengene, der er afsat til renoveringen er brugt.

Billederne viser skulpturparken, som den ser ud efter renoveringen.

Udstillingskatalog/bog om Trampedach

For nyligt åbnede en udstilling på kunstmuseet Kunsten i Aalborg med og om maleren, grafikeren og skulptøren Kurt Trampedach. 

Jeg har netop modtaget udstillingens katalog, som samtidigt udgør en boglig beskrivelse af Trampedachs tidlige karriere. 

Dette skal dog tages med et vist forbehold, da jeg endnu ikke har andet end foretaget en hurtig gennemgang af bogens indhold. 

Dog synes den - som sagt - at beskæftige sig med kunstnerens tidlige værker, hvilket jeg finder interessant. 

Man kan vel kalde Trampedach for vor tids mørkemaler, i hvert fald indtil han gik amok med skrigende og ofte pågående farver senere i karrieren. 

Kurt Trampedach fik en ret omgående succes på kunstscenen og hans liv var i perioder ret stormombrust. Han fandt dog tilsyneladende en form for ro i et afsidesliggende hus i Pyrenæerne i Baskerlandet i grænselandet mellem Frankrig og Spanien. 

Kurt Trampedach levede i tidsrummet 1943-2013, og jeg skrev en anmeldelse af en udstilling med værker af Trampedach på Randers Kunstmuseum for få år siden. 

Af samme årsag har jeg valgt at springe udstillingen på Kunsten over, men bogen tegner under alle omstændigheder et vedkommende billede af kunstneren og udstillingen, som kan ses på Kunsten frem til d. 6. januar 2019. 

Veloplagt anmeldelse af Agnes Slott-Møller

Agnes Slott-Møller i atelieret i Holckenhus i København

"Det er næsten skæbnens ironi, at den fotostat, vi møder ved indgangen, forestiller kunstneren siddende i sit værksted i Holckenhus i København, hvorom der i disse dage bølger en heftig strid. Kunstnerateliererne skal omdannes til dyre lejligheder. Her sidder hun så i 1907 med maleriskitserne, hele middelalderen, omkring sig og en palet dekoreret med ordet "Trefoldighed""

Citatet stammer ganske vist fra Carsten Bach-Nielsens anmeldelse i Kristeligt Dagblad af udstillingen 'Agnes Slott-Møller - Helte og heltinder' på ARoS, men han får heldigvis indflettet beretningen om Holckenhus, som i mere end hundrede år har givet plads til den skiftende samtids billedkunstnere og deres værksteder. 

Jeg har med en vis bedrøvelse, på sociale medier fulgt med i, hvordan økonomisk styrke kan ødelægge meget for mange til glæde for få velhavende personer. 

Det handler i det aktuelle tilfælde ikke udelukkende om, at et antal kunstnere bliver berøvet deres fysiske grundlag for deres aktiviteter - det drejer sig i lige så høj grad om noget så banalt (i magthavernes øjne) som kulturhistorie. 

Bach-Nielsens veloplagte anmeldelse af udstillingen på ARoS afstedkommer i øvrigt fire stjerner.

onsdag den 3. oktober 2018

Dystre fremtidsvisioner













Forleden dag deltog jeg i åbningen af udstillingen 'letmein' på kunstmuseet HEART i Herning. 

Her kan man opleve to tungsindige, men ikke desto mindre fascinerende scenarier opbygget af to yngre kunstnere, australieren Ry David Bradley og canadieren Jon Rafman

De to har gennem årene blandt andet forsket i, hvordan man kan implementere digitale og internetbaserede elementer i samtidskunsten, og her er Jon Rafman nok dén, der direkte er længst fremme i den teknologiske del af samarbejdet. 

Ikke desto mindre har Bradley ladet sig inspirere af pixels i en serie vævede værker, der såmænd optræder på væggene oven på et gigantisk landskab af gulvtæpper, der dækker samtlige vægge og gulve på udstillingen. 

Jeg arbejder lige nu på en anmeldelse af udstillingen, der kan ses i det fine museum i Birk ved Herning frem til d. 17. februar 2019.

mandag den 1. oktober 2018

Reportage fra Agnes Slott-Møller-udstilling

TV-producenten Jack Fridthjof har produceret en lille video fra udstillingen 'Agnes Slott-Møller - Helte og heltinder', som kan ses for tiden på ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Der ligger nogle ord om udstillingen længere tilbage på blog'en her.

Udstillingsåbninger på stribe

Foto fra åbningen af InSide 2018 i Kunstpakhuset i Ikast

Det vælter ind i indbakken med pressemeddelelser, indbydelser og formidling af udstillinger, der åbner inden for den næste tid. 

Sådan noget sker jo næsten altid i "bunker" - og det er såmænd godt nok bortset fra, at det er lidt vanskeligt at nå det hele, når disse "bjerge" hober sig op. 

Jeg har dog i weekenden, som vi i skrivende stund er gået ud af, nået at deltage i to åbninger, hvilket er rationelt forsvarligt, da der sammenlagt er tale om tre individuelle udstillinger. 

For otte år siden deltog jeg som censor på udstillingen InSide i Kunstpakhuset i Ikast. 2018-udgaven af dette koncept åbnede lørdag d. 29. september, og nu har man valgt at udvide konceptet med en censureret fotoudstilling, hvilket muligvis giver udstillingen et mere alsidigt udtryk, end man oplevede det tidligere. Om udstillingen så i et samlet hele er blevet bedre, vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved. 

Hvad der kendetegner InSide og 'Til kanten' er, at censureringerne foregår offentligt, hvilket kan være udfordrende for både publikum og censorer. Det giver dog et underholdende perspektiv på begivenheden. De to udstillinger i Kunstpakhuset kan ses frem til. d. 28. oktober. 

Fredag d. 28. september deltog jeg i åbningen af udstillingen 'letmein', som er en form for dobbeltudstilling af de to unge kunstnere Ry David Bradley og Jon Rafman fra henholdsvis Australien og Canada. 

Bradley var til stede ved ferniseringen og var sympatisk formidlingsvillig omkring sin del af udstillingen, der tegner et billede af en fremtid i storbyen og på landet. 

Det er ganske dramatisk og dystopisk skulle jeg hilse og sige. Jeg skal senere gense denne udstilling, som varer frem til d. 17. februar 2019, med henblik på en anmeldelse.