fredag den 18. januar 2019

Bog og udstillinger om Johannes Wilhjelm

Bogen om Johannes Wilhjelm har titlen 'Fra Italien til Skagen'

"Oprigtigt talt troede jeg nærmest det var en Fabel, alt hvad der blev fortalt om Solskin og Sommervejr midt om Vinteren hernede, men nu har jeg selv oplevet det, og adskillige Dage staaet ude og malet uden så meget som en Sommerfrakke paa. Hjemme staar man jo ofte med Vinterfrakke om Sommeren..."

Hvis citatet herover måske virker lidt "støvet" i grammatik og udtryk, er det fordi, det er et uddrag af en brev, som maleren Johannes Wilhjelm sendte til kollegaen J.F. Willumsen d. 18. februar 1913. 

Det er afsendt fra Bordighera i Italien, hvor Wilhjem i perioden malede. 

Jeg har netop modtaget en bog om Johannes Wilhjelm, som var samtidig med kunstnere som netop Willumsen og P.S. Krøyer. 

Wilhjelm levede i perioden fra 1868 til 1938 og årsagen til bogudgivelsen skal findes i en serie udstillinger, der finder sted på forskellige kunstmuseer i de kommende måneder. 

Den kan således ses på Skagens Museum fra d. 26. januar til d. 28. april.

tirsdag den 15. januar 2019

Nyt kulturmagasin ser dagens lys

Kulturmonitor beskriver blandt andet tyveriet af Marco Evaristtis værk 'Rolexgate' fra kunstmuseet Trapholt i Kolding (foto: Trapholt)

I skrivende stund har jeg netop modtaget en mail, der refererer til et nyt medie for kultur. 

Musik, film, scene, kunst, litteratur og kulturpolitik behandles journalistisk på portalen Kulturmonitor. 

Efter en seks ugers prøveperiode koster det kr. 299,- pr. måned i abonnement, og for dét beløb for man fri adgang til portalens journalistiske stof samt et dagligt nyhedsbrev i sin indbakke. 

Der er en ting, jeg blot ikke forstår! Hvorfor kan man ikke lave et sådant tiltag ved hjælp af sponsormidler og dermed gøre materialet frit tilgængeligt for alle kulturinteresserede? 

Det har faktisk været muligt for musikfolket at producere og publicere et trykt magasin - GAFFA, som også findes online, kvit og frit for brugerne. 

Når det er sagt, er det naturligvis glimrende, at der nu kommer et magasin, der samler de kulturelle tråde - og forhåbentligt i en lidt mere tilgængelig form, end man oplever det på de mange fagligt orienterede portaler, som for det meste er meget specifikke i forhold til enkelte fagområder.

Jorn-grafik på Moderne

Asger Jorn: Litografi uden titel, 1972 (affotograferet fra 'Werkverzeichnis der Druckgrafik')

For omkring ti år siden var jeg praktisk involveret i udstillingen 'Jorn komplet - det grafiske værk' på Silkeborg Kunstmuseum (nu Museum Jorn). 

Her blev alle Asger Jorns grafiske arbejder udstillet i forbindelse med udgivelsen af en opdateret udgave af bogen 'Werkverzeichnis der Druckgrafik', som er en status over Jorns samlede grafiske produktion. 

Siden er der dukket yderligere et antal grafiske arbejder af Jorn op, men det er de velkendte grafiske arbejder, som Galerie Moderne i Silkeborg nu viser på en temaudstilling med grafik af Asger Jorn. 

Udstillingen kan ses i galleriet på Skoletorvet i Silkeborg fra d. 19. januar til d. 2. marts.

søndag den 13. januar 2019

En reflekterende kunstner

Eske Kath: 'Fundamental Uncertainty (NightDay)', 2018 (pressefotoTrapholt)

"Eske Kath er en af vor tids mest reflekterende kunstnere. En vigtig stemme i samtidskunsten. Hans maleriske og forførende billedunivers inviterer os til at reflektere over de udfordringer, vi står overfor både klimapolitisk, socialt og globalt. Udstillingen på Trapholt består af nye værker fra 2018, der konfronterer os med kommentarer til den virkelighed, vi navigerer i som mennesker i dag"

Ordene er fremsat af museumsdirektør Karen Grøn, og det fremgår ret tydeligt af citatet, som er hentet i Trapholts pressemeddelelse, at karakteristikken drejer sig om en ny udstilling, som åbner på museet d. 17. januar, med værker af Eske Kath

Udstillingen har titlen 'Den fundamentale usikkerhed' og varer frem til d. 21. november 2019. 

Jeg har planlagt en tur til Kolding for at se nærmere på udstillingen med henblik på en anmeldelse - så mere om dén senere her på blog'en.

torsdag den 10. januar 2019

Maskulinitet på Kvindemuseet

Peter Land: Uden titel (man in bed, small doors), 2006. Mixed media (pressefoto: Kvindemuseet)

"Som et museum med ansvar for kønnenes kulturhistorie ønsker Kvindemuseet at kaste lys over manden som køn. Mænd har også deres køn 'på slæb'. Vi er alle forskellige, men idealet om ligestilling gælder alle køn. En større bevidsthed omkring kønnenes betydning kræver fælles forståelse - og fælles indsats"

Citatet er blot et enkelt ud af flere, som optræder i Kvindemuseets formidling om udstillingen 'Dagens helt', der lanceres med underrubrikken "En soloudstilling med Peter Land om køn og maskulinitet". 

Jeg har ofte spekuleret over, at der ikke findes et ord, der kunne optræde som feminismens modstykke. "Maskulisme" hører man ikke ofte, og mit systems stavekontrol anerkender ikke en gang ordet, som dog også lyder som og ligner en satirisk tilsnigelse. 

Uanset hvordan man vender og drejer tingene, hører maskulinitet og feminine aspekter sammen, da det er en kendsgerning, at for eksempel institutionen ægteskabet mellem to køn stadig - på trods af en massiv mistænkeliggørelse fra visse kredse - udgør en almen samlivsform. 

Her viser historien da også, at mænd og kvinder fungerer storartet i indbyrdes harmoni. 

ådan burde det vel også være i samfundet i bredere forstand, og Kvindemuseet, som er beliggende i Aarhus, giver under alle omstændigheder med Peter Land-udstillingen et bud på, hvordan kønsdebatten kan nuanceres. 

Jeg har sat mig for at anmelde udstillingen, når den åbner d. 31. januar. 

Den kan ses frem til d. 28. april 2019.

Kunstnernes Påskeudstilling - same procedure as last year

Billede fra en tidligere fernisering på Kunstnernes Påskeudstilling i Kunsthal Aarhus

"Tænk på at censurkomitéen udelukkende har denne dokumentation at vurdere dine værker ud fra, og at materialet derfor skal være af en kvalitet, der ikke efterlader nogen tvivl om værkets karakter"

Denne tekst optræder i betingelserne i forbindelse med Kunstnernes Påskeudstilling, der finder sted i Kunsthal Aarhus i perioden 30. marts-24. april 2019. 

KP er en censureret udstilling, og man har for nogle år tilbage besluttet, at de værker, som kunstnerne skal have vurderet af en fem personers kunstfaglig jury, skal indsendes til censurering digitalt. 

Dette forhold har jeg tidligere forholdt mig kritisk til, men i år har jeg faktisk påført KP 2019 på dén liste over udstillinger, jeg vil anmelde løbet af året. 

tirsdag den 8. januar 2019

Høyersten om besøgstal på ARoS

Erlend Høyersten under præsentationen af udstillingen 'Far From Home' på ARoS

"Det er naturligvis skuffende og lavere end forventningerne efter 2017. Vi har ikke været gode nok i forhold til timing og til at nå det brede publikum. Vi har ikke nået de forventede besøgstal i vinter- og efterårsferierne, som betyder meget på bundlinjen. ARoS er et museum, der gør tingene anderledes, og som tør tage store chancer. Med en sådan vision, må man også forvente, at bølgedale vil forekomme"

Således udtaler kunstmuseet ARoS' direktør Erlend Høyersten sig til flere dagblade, og årsagen skal findes i, at museet i 2018 har haft et anslået besøgstal på cirka en halv million. 

Når jeg antyder, at tallet er anslået, er det fordi, man ikke præcist har det samlede tal ud fra hvor mange, som har løst billet til museet eller hvor mange af museets medlemmer, der er gået igennem tælleapparaterne. 

Jeg kan ikke helt forstå, at de 500.000 ikke er et tilfredsstillende resultat? I JP Aarhus fremstilles resultatet i en overskrift med teksten "2018 røg helt ned i bølgedalen for Aros" og Aarhus Stiftstidende kalder resultatet et "rædselsår for ARoS". 

Jeg finder nu besøgstallet pænt. Det er faktisk det næsthøjeste for et dansk kunstmuseum i 2018. 

Jeg bør dog lige pointere, at tallet er vejledende, men det præcise antal bliver publiceret på et tidspunkt, da Dansk Statistik og Kulturstyrelsen forlanger, at man redegør for såvel gæster, der har brugt museet som gennemgang og i forbindelse med butiks- og cafébesøg (722.109), som entrébetalende udstillingsgæster.

Poul Winther mindes i Vendsyssel

I efteråret døde maleren og grafikeren Poul Winther. 

Selve begivenheden gik faktisk ret stille af, men nu har man på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring valgt at mindes Winther, der blev født i 1939, med to udstillinger. 

Den første er en præsentation af grafiske arbejder (eksempel illustrerer dette blogindlæg) fra museets samling, og den åbner d. 26. januar, og den anden, som åbner d. 11. maj, udgør et retrospektivt forløb over kunstnerens lange karriere med motiver primært forankret i strandfund, som Winther bearbejdede atelieret. 

Jeg vender tilbage til de to udstillinger, når udstillingen 'Ting, ingenting og alting' er åbnet til maj. Begge udstillinger kan ses frem til d. 18. august 2019.

mandag den 7. januar 2019

Louisiana slår publikumsrekord

Kunstmuseet Louisiana har andet at byde på end kunst i verdensklasse. Her er udsigten ud over Øresund på en decemberaften

På kunstmuseet Louisiana i Humlebæk glæder man sig i denne tid. 

Ifølge Aarhus Stiftstidende har museet slået sin egen publikumsrekord i kraft af, at ikke færre end 755.500 besøgende har købt billet til udstillingerne i 2018. 

Jeg må sige, at jeg muligvis ikke er så overrasket over dét tal, da Louisiana var meget velbesøgt, da min kone og jeg besøgte museet på en af de sidste dage i december. 

Andre kunstmuseer har også haft flotte besøgstal. Således har 448.934 besøgt Ny Carlsberg Glyptoteket i København i det forløbne år og Arken 410.000, hvor Statens Museum for Kunst halter lidt efter med 310.000. 

For sidstnævnte institution er der tale om en beskeden tilbagegang, hvorimod van Gogh-effekten har givet Arken en pæn fremgang. 

Kunstmuseet ARoS i Aarhus har i skrivende stund - sådan cirka en uge inde i 2019 - endnu ikke offentliggjort det samlede besøgstal for 2018, men her vælger man jo som bekendt at tælle alle med, som blot går igennem museets offentlige område, så dette tal skal nok under alle omstændigheder tages med et gran salt.

fredag den 4. januar 2019

På sporet af en halvglemt Cobra-kunstner

Eugène Brands. Selvportræt, 1944

Det nye år er dårligt skudt i gang, inden jeg selv er i gang med årets første kunstanmeldelse, som gælder udstillingen 'Brands & Pedersen - Spor af Cobra', som finder sted på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Birk ved Herning. 

Udstillingen belyser én af de kunstnere, som kom til at spille en marginal rolle i forbindelse med Cobra

Eugène Brands blev ikke i gruppen længe efter den første - og skandaløse - udstilling havde fundet sted på Stedelijk Museet i Amsterdam i 1949. 

Nu har man parret Brands med Carl-Henning Pedersen på den aktuelle udstilling, som kan ses frem til sommer.

Månen og lyset

'Månen - fra den indre verden til det ydre rum': Andreas Cellarius: 'Atlas Major, bind 1, tavle 88', 1708. Håndkoloreret kobberstik.

"Og vi har - efter at have ventet i årevis på den teknologiske udvikling af LED-lys i en acceptabel kvalitet - fået 'state-of-the-art'-belysning af kunstværkerne på snart hele museet til glæde for alt og alle - det enkelte værks mulighed for at blive visuelt foldet ud på smukkeste og mest nænsomme vis, tilmed med et energimæssigt meget lavt forbrug til følge"

Således kan man læse i kunstmuseets Louisianas magasin, hvor direktør Poul Erik Tøjner skitserer en problematik, som er aktuel på mange af landets udstillingsinstitutioner. 

Jeg har ofte været ret kritisk i mine anmeldelser, når store kunstværker kan opleves som mangelfuldt belyst; men i forbindelse med de aktuelle udstillinger på Louisiana ser det bestemt godt ud. 

En af de udstillinger, som lukker ret snart er en temaudstilling, der både videnskabeligt og kunstnerisk skildrer Månen. 

'Månen - fra den indre verden til det ydre rum' kan ses på Louisiana frem til d. 20. januar.

torsdag den 3. januar 2019

Cirkelbroen








Hvis man spadserer rundt på Christianshavn i København, vil man med al sandsynlighed støde på Cirkelbroen, som forbinder bydelen over Christianshavns Kanal og dermed gør det muligt at fortsætte sin gang i kvarteret.

Broen er designet af Olafur Eliasson, som dermed har sat et interessant aftryk på hovedstadens arkitektur.