søndag den 31. juli 2011

Locations





Jeg havde tilkendegivet, at jeg intet ville lave i sommerferien af kunstnerisk karakter; men på ture rundt i dronningenriget, fik jeg alligevel lavet nogle akvareller ”on location”.

Nu er sommerferien ved at være slut og det gav mig en anledning til at delagtiggøre andre i disse dokumentationer af vind og uvejr, og – trods alt – nogle strande, blandt meget andet.




Kunsthåndværk og design på Koldinghus

Selv om jeg ikke egenhændigt har set og oplevet Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011 på Koldinghus, har jeg alligevel et rimeligt grundlag at vurdere udstillingen ud fra, da jeg har haft en kvalificeret iagttager til dels at se Biennalen og dels hjembringe et katalog, som jeg netop sidder og studerer.

Udstillingen, som kan ses på Museet på Koldinghus frem til d. 30. oktober, rummer bl.a. værker af kunstnere fra mit eget sociale univers, heriblandt væveren Anne Mette Larsen (som vandt Biennaleprisen), keramisk skulptør Mette Maya Gregersen (om hvem jeg netop har skrevet en tekst til bogen ’101 Kunstnere’), keramikeren Jørgen Hansen samt keramikeren Dorte Kristoffersen.

torsdag den 28. juli 2011

Maleri i og uden for tiden






Selv om der optræder et mindre antal træsnit på udstillingen ’Painting out of time’ med værker af Kehnet Nielsen på Kunstmuseet i Tønder for tiden, er fokus ganske velvalgt på maleriet.

Udstillingen belyser på en helt overbevisende måde Kehnet Nielsens maleriske løbebane siden gennembruddet med maleriet, som gav navn til gruppeudstillingen ’Kniven på hovedet’ i begyndelsen af 80’erne.

Det er med andre ord en retrospektiv udstilling, man for tiden kan se i Tønder – og skulle man alligevel på tur syd for grænsen med henblik på at få fyldt vin- og øllageret op, vil det være en god idé at vælge den vestlige grænseovergang ved Sæd, og samtidigt se udstillingen på det fine kunstmuseum i Tønder. Den giver ikke alene et glimrende billede på en begavet og sympatisk billedkunstner; men samtidigt et indblik i, hvordan man kan udtrykke sig som maler på forskellige måder uden at det hverken bliver ensformigt eller præget af tør rutine.

Kehnet Nielsen kommer vidt omkring i såvel figurativ mystik som i dyster abstraktion – og når man kan lide begge dele, er det jo godt, synes jeg.

Udstillingen kan ses frem til den 2. oktober, og i dén periode kan man erhverve sig ét af de flotteste kataloger, som jeg har set udgivet i forbindelse med en udstilling af en dansk kunstner, for den rørende sum af kr. 249,-. Herefter stiger det en halvtredser til 299,-.

mandag den 25. juli 2011

Portrætter af Sir Michael Philip Jagger

”Jagger’s ansigt og øjne fortæller, at han er fuldstændigt bevidst om sin egen betydning og den store berømmelse, han nyder på dette tidspunkt, og at der er en stemme inden i ham, der hele tiden hvisker, at han skal blive endnu større, og at ingen eller nogen magt på denne jord kan stoppe ham”

Citatet stammer fra en artikel i Weekendavisen, der omhandler en udstilling, som finder sted på National Portrait Gallery i London for tiden.

Temaet, som Kurt Hollesen beskriver, er en udstilling med udgangspunkt i Sir Michael Philip Jagger – bedst kendt som slet og ret Mick Jagger, forsanger i Rolling Stones. Udstillingen hedder ’Young in the 60s’, og Jagger samt de øvrige Stones-medlemmer var ganske rigtigt unge dengang.

Udstillingen i London kaster, ifølge Hollesens artikel, meget fint lys over Mick Jagger og hans rolle som selvbevidst frontfigur i hvad nogle kalder ”verdens største rockband”. 60’erne var på mange måder i dette miljø en dekadencens tidsalder – og mon ikke dette også fregår af udstillingen på National Portrait Gallery? (foto: Gered Mankowitz)

Living

”Mennesket bor i en verden, der er af en sådan orden, at den kan bebos. Det betyder ikke, at alle steder er lige beboelige. Sahara er svær, men ikke umulig, Antarktis måske for besværlig, Danmark i vid udstrækning let, men til gengæld utilgængelig for de fleste. Beboelsen forudsætter plads, men hvordan den skabes, gives og tages, afhænger af, hvordan mennesket formår at være i og tænke over verden”

Teksten herover er et udsnit af antropologen Mark Vachers indslag i kataloget til udstillingen ’Living’ på kunstmuseet Louisiana.

Denne udstilling sætter især fokus på arkitekturen og menneskets forskellige boformer i relation til samme arkitektur. Jeg synes, at udstillingen tager lidt for mange skridt i forhold til at beskrive dette vidt forgrenede emne. For mange plancheopslag og fladskærme med formidling giver et rodet og stærkt sammensat billede af arkitektur og rum. Til gengæld kan man selv vælge, hvor man vil lægge sine egne interesser på udstillingen og godt for det.

For feinschmeckere

”På Louisiana er man derfor på besøg i en kunstners laboratorium. Mange skitser har ikke været vist før og er måske heller ikke udført med tanke på at blive det, og et enkelt oliemaleri er ikke nok til at fjerne indtrykket af en udstilling, der især henvender sig til denne kunsts kræsne kendere og feinschmeckere”

Ligesom jeg selv, har Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung været på kunstmuseet Louisiana og se den fine udstilling ’Josef Albers – på papir’. Som det fremgår af citatet, vil udstillingen muligvis interessere et snævert segment af kunstinteresserede, og måske derfor var rummet med Albers på en velbesøgt eftermiddag midt i juli et område, hvor man kunne finde blot en anelse ro på museet.

Jeg har altid været fascineret af kunstneres skitseprojekter – og i det hele taget arbejder på papir. Denne udstilling er ingen undtagelse og kataloget er da også i min vartægt nu. Hornungs overskrift til anmeldelsen, som giver udstillingen fire ud af seks mulige hjerter i Politiken, er ”Ikke så firkantet at det gør noget”. Det kan jeg fuldt ud tilslutte mig.

lørdag den 23. juli 2011

Klub 27


Jeg var ikke specielt stor fan af Janis Joplin, da hun døde i 1970 som 27-årig, og jeg er heller ikke specielt stor fan af Amy Winehouse, som for få timer siden blev fundet død - angiveligt af en overdosis - i sit hjem i London. De to sangerinder har dog dét til fælles, at de begge kun nåede at bliver 27 år gamle. Dermed har de indskrevet sig i en klub, som det er meget lidt misundelsesværdigt at være medlem af; nemlig klubben af pop og rockstjerner, der døde som netop 27-årige. Brian Jones, Jimi Hendrix, Jim Morrison og Kurt Cobain er blandt medlemmerne af denne eksklusive klub.

Under alle omstændigheder er det trist, når unge mennesker dør - uanset, om det er mere eller mindre selvforskyldt eller blot et resultat af en, for pladekunstnere, risikabel livsførelse.

Måske har de pågældende kunstnere fundet roen i døden? Who knows?? Under alle omstændigheder ser jeg livet som mere interessant end døden. I hvert fald indtil det modsatte er bevist!

Til Norge

"Jeg gik bort over vejen med to venner. Så gik solen ned. Himlen blev pludseligt blodig rød, og jeg følte som et pust af vemod. Jeg standsede og lænede mig til gærdet. Træt til døden. Over den blåsorte fjord lå skyerne som blod og ildtunger. Mine venner gik videre, og jeg stod tilbage skælvende af angst. Jeg følte det store, uendelige skrig igennem naturen"

Edvard Munch, 1893

fredag den 22. juli 2011

Akvareller fra Tisvilde

Akvarellen er et spøjst medie. På den ene side, kan man sætte sig for at gøre tingene så minutiøse som muligt, og på den anden - og det er nok så væsentligt, når man er ude i felten - kan man blot prøve med enkle og intuitive midler at skabe den stemning, som lokaliteten fordrer. Herover ses to views fra Stængehage Strand ved Tisvildeleje mod henholdsvist øst og vest.



onsdag den 20. juli 2011

Helsinge

Billedet herover ertaget i gangtunnelen under Helsinge Station. Når jeg har valgt netop dette billede som blogillustration, er det simpelthen fordi, jeg ikke kunne finde noget mere interessant i denne lille stationsby på Sjælland. Bevares! Der findes et gadekær, der som den øvrige del af byen er blevet berøvet enhver form for æstetisk indhold. Ellers må man sige, at byen rummer et stort antal benzintanke samt en del pizzariaer og dagligvarebutikker.
Til gengæld - for det skal jo ikke være rent sortsyn, når man nu HAR taget privatbanen fra Tisvildeleje - findes der i byen en fantastisk velassorteret boghandel. Arnold Busch plejer at være i særklasse, og langt bedre end de håbløse Bog & Idé-håbløsheder, der præger min egen hjemby.




tirsdag den 19. juli 2011

Lyset i Tisvilde




Man taler i sagens natur meget om lyset i Skagen pga. skagensmalernes fokus på netop dette fænomen. Ikke desto mindre kunne jeg godt fristes til at give lyset i Tisvildeleje en anelse opmærksomhed. Hvis man ser på lokalitetens historie, vil man opdage, at ikke så få kunstnere gennem tiden har fundet inspiration her. Ingen nævnt - og dermed ingen glemt... Eller rettere: jeg har i skrivende stund glemt de pågældende kunstneres identiteter.

Billederne herover kunne muligvis anskueliggøre de skiftende lysoplevelser i Tisvildeleje alt efter, hvordan vejr og vind gebærder sig.




mandag den 18. juli 2011

Stemninger fra Tisvildeleje



En søndag aften ved Stængehus ved Tisvildeleje. Og det er ikke nær så dramatisk, som det ser ud til. Det er ren PhotoShop... Og i skrivende stund skinner solen fra en skyfri himmel.


torsdag den 14. juli 2011

Du danske sommer



Det øverste billede illusterer på glimrende vis, hvor dan den danske sommer ser ud i disse dage. I hvert fald, når det drejer sig om vejret. Et dækkende ord kunne være ”ustadigt”. En trøst i skrivende stund, hvor det bogstaveligt talt står ned i stænger, er at det vel stort set ikke kan blive værre.

Man kan så til gengæld roligt sige, at vejret animerer til iagttagelse af Tour de France, hvor rytterne langt om længe skal til at arbejde for alvor i bjergene. Løbet har ellers været rimeligt dramatisk indtil nu. Adskillige ryttere – herunder flere klasssementsfavoritter – er udgået af løbet pga. skader forårsaget af styrt.

Det tvivlsomme sommervejr må få folk inden for museumsverdenen til at juble? Det er under alle omstændigheder styrkende for omsætningen i museer, badelande og andre kulturelle institutioner, når vejrudsigten lyder på regn og temperaturer på den gale side af 20 grader.

Man siger, at der ikke findes dårligt vejr; men kun uhensigtsmæssig påklædning; men når man befinder sig i en årstid, hvor den perfekte påklædning er ingen påklædning, kan man ikke bruge dette statement til særligt meget. Ét af de udstillingssteder, der nyder godt af det elendige danske sommervejr, er sandsynligvis Museum Jorn i Silkeborg, der sommeren over byder på udstilling med skulpturer af den fine danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba, der i år ville være fyldt 100. Udstillingen er ganske besynderligt disponeret på ét stort podium. Billedet herover er fra åbningen tidligere på sommeren.


søndag den 10. juli 2011

Gludsted som workshop-centrum



I skrivende stund er deltagerne af International Art Workshop i den lille landsby Gludsted i gang med at pakke kufferterne og rejse hjem til deres respektive lande. Workshoppen er slut, og en udstilling er stablet på benene i gymnastiksalen på Gludsted Friskole. Man kan vel ret beset godt antyde, at det må være lidt trist at rejse fra Japan eller Brasilien og arbejde med sine ting i to uger for derefter at få mulighed for at vise resultaterne i selskab med ribber, bomme og tove.

For mit eget vedkommende er en gymnastiksal noget, der giver associationer til den mest traumatiske del af min skoletid, så jeg ville selv være ked af at skulle udstille sådan et sted. Ikke desto mindre var der en god stemning blandt workshoppens deltagere og arrangørerne, der som bekendt har overtaget workshoppen efter den sidste år for sidste gang fandt sted i Brande i dét regi, i hvilket jeg selv deltog tilbage i 2007.

Jeg håber de brave folk fra Gludsted fortsætter arbejdet de kommende år. Nu skal der lige foretages en evaluering, og så må vi se, hvad der sker.

fredag den 8. juli 2011

Sommerferie og inaktivitet



Overskriften skal tages med et gran salt. Sommerferie er der ganske rigtigt og i skrivende stund befinder jeg mig i første uge af denne ferie.

Så kan man naturligvis spørge sig selv, om det overhovedet er relevant at tale om ”ferie”, når man nu en gang har defineret sig selv som billedkunstner? Men det hele skal ses som en konsekvens af min ferie fra jobbet på Den Kreative Skole, og i forhold til dette engagement, har jeg faktisk behov for at holde – ja – ferie!

To dage inden for denne første ferieuge har været tilbragt ved stranden Ballehage ved Aarhus. En stranddag er for mig det mest afstressende, der findes – og så kan man vel roligt sige, at det er ærgerligt, man bor i et land, hvor der er så få af den slags dage; men når de er der, og tiden ellers tillader det, så smider jeg mig gerne på en strand og modtager de vitaminer, solens stråler giver. Og helt inaktiv er jeg ikke. Der bliver tegnet en del og dette er glimrende måde at bekæmpe rastløsheden på.


søndag den 3. juli 2011

Den stumme myte i forfald

”Jeg vil gerne understrege, at jeg af hele mit hjerte ønsker, at malerierne kan blive hængende på Silkeborg Bibliotek. Sådan som det oprindeligt var Jorns ønske. Men man skal altså bare være klar over, hvad det er, man har med at gøre. Der skal ofres rigtigt mange ressourcer på at vedligeholde kunstværker og opbevare dem under de rette klimatiske forhold”

Sådan er museumsdirektør Jacob Thage, Museum Jorn i Silkeborg, citeret i Midtjyllands Avis i forhold til værkerne af Asger Jorn ’Af den stumme myte’, der består af malerierne ”Opus 2” og ”Opus 7”, som i september 1953 blev skænket til Silkeborg Bibliotek af kunstneren sammen med maleriet ’Livshjulet’.

Thages bekymring går på, at malerierne tager skade af at være placeret et sted, der ikke tager de relevante forhold til lys og temperatursvingninger i betragtning. Angiveligt skulle der allerede nu være en nedbrydningsproces i gang, som bibliotekets chef Lars Bornæs bl.a. kommenterer på følgende måde: ”Jeg tager ansvaret for, at værkerne er hængt op igen (de har for nylig været udlånt til Holstebro Kunstmuseum) men jeg læner mig jo op af eksperternes vurdering”. Han tilføjer: ”Tusinder af lånere ser jo værkerne her på biblioteket, og det ville de jo ikke gøre, hvis de hang på kunstmuseet”.

Det er en kompliceret sag. Malerierne tilhører rettelig Silkeborg Bibliotek, og Bornæs har en pointe, og bør vel ret beset være den ansvarlige i forhold til bibliotekets inventar og da værkerne tilhører biblioteket, er det netop Bornæs, der må tage rollen som slyngel, når værkerne over tid er gået til.

På den anden side: Hvis Thage får sin vilje og får værkerne implementeret i museets inventariseringsliste, fratager han samtidigt os andre glæden ved de fine malerier. Jeg refererer faktisk til værkerne i filmen ’Kunst med modstand’ som de første kunstværker, jeg som dreng oplevede pirre min nysgerrighed.

Sommerudstillinger

Ens forfængelige håb, når det drejer sig om sommerferie, har naturligt nok klart afsæt i vejret. Godt vejr og sol fra en skyfri himmel er måske ikke det mest animerende mht. at besøge museer og i det hele taget gå på kunstudstillinger?

Ikke desto mindre regner jeg da helt klart med at få oplevet Louisiana i Humlebæk i løbet af juli måned, og skulle stranden ved Tisvildeleje være fristende, er det godt at vide at netop Louisiana har aftenåbent og at caféen faktisk byder på en glimrende aftenbuffet. Samtidigt kan man se bl.a. en udstilling, der viser noget så sjældenst som Josef Albers’ arbejder på papir.

Denne udstilling er netop åbnet og det er klart en udstilling, jeg ser frem til. Alt i alt spiller vind og vejr en afgørende rolle med henblik på, hvilke udstillinger, jeg får set i juli. Jeg må indrømme, at jeg godt kan leve uden voldsom megen kunst i perioden.

Rietveld i Rom








Indtil den 10. juli finder en udstilling sted, som jeg faktisk gerne ville se. I det forholdsvist nye museum for samtidskunst i Rom, MAXXI, kan man for tiden opleve en udstilling med og om den hollandske arkitekt og formgiver Gerrit Rietveld (1888-1964).

Rietveld er vel i den brede forstand bedst kendt for den såkaldte Rød-Blå stol, som han udviklede i perioden fra 1918 til 1923. Men dette tidsløse design var faktisk en del af et projekt, han udviklede til en fabrikant Schröder i den Hollandske by Utrecht. Schröder havde bedt Rietveld om at tegne en villa i samme periode – og denne villa skulle vise sig at blive symbolet på en ny arkitektonisk stil baseret på rene former og et gennemført geometrisk pricip.

Kunstnerisk var Rietveld tæt forbundet på kunstnere som Theo Van Doesburg og Piet Mondrian; men i modsætning til de to, som var – hovedsageligt – malere, befandt Rietveld sig i arkitekturen. Ikke desto mindre befandt de alle sig i et fællesskab i kunstnersammenslutningen De Stijl.

I dag er Schröder Haus museum og af væsentlige bygninger, Rietveld har tegnet, er Van Gogh Museet i Amsterdam og en iøjnefaldende pavillon i forbindelse med Kröller-Müller Museet i det centrale Holland. Men efter min mening er en vigtig del af Rietvelds kunstneriske forløb hans helt specielle og originale møbeldesigns.