torsdag den 16. november 2023

Sidste vemodige punktum

 

’The Cosmos Within’: Rachel Rose: ’Wil-O-Wisp', 2018. Videostill. © Kunstneren og Gladstone Gallery, New York (pressefoto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Da jeg i sin tid lavede min første anmeldelse for Jyllands-Posten, var det med afsæt i en udstilling på ARoS i Aarhus. 

Således sluttes ringen, når jeg sætter mit sidste punktum for ARoS’ næste udstilling, der samtidigt markerer afslutningen på min karriere som kunstanmelder på avisen. 

Om udstillingen ’The Cosmos Within’ hedder det i museets pressemateriale: »Ved hjælp af symboler, magiske fortællinger, ritualer og meditative rum arbejder de 13 kunstnere med tekstiler, tegninger, fotografier, malerier og altomsluttende videoinstallationer til at føre beskueren ind i alternative og sanselige verdener, hvor det moderne menneskes forhold til naturen, kroppen og det spirituelle gentænkes og genoplives«. 

Udstillingen kan ses på ARoS i tidsrummet 2. december 2023-7. april 2024.