Broderskabet "light"

Nogle gange har man lov til at være heldig! Som gevinst i Museum Jorns Museumsforenings kunstquiz fik begge hold et eksemplar af kataloget til den omfattende udstilling om Eks-Skolen (eller Ex-Skolen, som Museum Jorn har valgt at kalde den).

Den ultimative beskrivelse af den eksperimenterende kunstskole, som fungerede i tidsrummet 1961-69, blev udgivet for ikke så længe siden og denne mursten af en bog ’Broderskabet’, skrevet af en grundig Lars Morell, må siges at være en ren bibel for Eks-Skole-fanatikere.

Kataloget, afbilledet herover, kan bestemt godt, parallelt med Morells værk, give et indblik i Eks-Skolens karakterer og filosofier og enkelte af aktørerne på skolen dannede således udgangspunkt i quiz’en, som i øvrigt fangede mig som helt håbløs i forhold til viden om f.eks. Pierre Wemäere – kendt som Cobra-maleren, der checkede ind på Leger’s malerskole samtidigt med Asger Jorn.

Jeg vil ikke dvæle ved quiz’ens resultat, da jeg tidligere har bekendtgjort at det er vigtigere at deltage, end det er at vinde – og når både vinder- og taberhold får den samme præmie, har resultatet vel ikke den store betydning? Men hyggeligt var det…

Arnoldi og Kopenhagen

Følgende kan læses i Kopenhagen.dk's ugentlige nyhedsbrev: "I øvrigt har kulturminister Per Stig Møller udpeget ny formand for Statens Kunstråd de næste 4 år - for første gang en kunstner - nemlig Per Arnoldi. Interessant at valget er faldet på en kunstner. Umiddelbart ærgeligt at det er en kunstner med så lidt relevans..." Det siger nok mere om Kopenhagen-redaktionen, end det siger om Arnoldi?

…og så slutter de gu'dølemig deres svada af med følgende ubegavede udsagn:"Men måske har Arnoldi andre kvaliteter... Vi kender dem ikke", hvilket blot bekræfter mig i, at i visse miljøer stopper kunstforstanden ved det fyldte fyrretyvende år.

Profiler i Profilen

Når man, som jeg gjorde for nyligt, besøger Galleri Profilen i Århus, er man som oftest indstillet på at blive præsenteret for kunstnere i den modernistiske og lidt støvede ende af tidsskalaen.

Der er dog tilsyneladende ved at ske et skred på det fine galleri i Grønnegade. For ikke så længe siden præsenterede man således en glimrende separatudstilling med maleren og tegneren Lars Nørgård, der som bekendt er forholdsvist ung (yngre end mig i hvert fald) og nu viser Profilen en serie arbejder af kunstnere, der fortrinsvist er fra den yngre ende af kunstnersegmentet.

Jeg har skrevet en tekst om udstillingen 1:1. Den skulle have været bragt i Kunstavisens papirudgave; men da udstillingen slutter mindre end en uge efter avisens udkommelsesdato, er den i stedet blevet lagt ud på publikationens hjemmeside. Den kan derfor allerede læses nu og HER>

Kirchner

”Han er formentlig også en af de få kunstnere, der – under pseudonym – har skrevet anmeldelser af deres egne billeder. Og det siger sig selv, at Louis de Marsalle, som anmelderen hed, kun havde rigtig gode ting at sige om Kirchners malerier”

Citatet stammer fra Peter Michael Hornungs beskrivelse af maleren Ernst-Ludwig Kirchner (1880-1938), der lige nu er udstillingsaktuel i Hamburger Kunsthalle. Det ville nok være fristende, som både skribent og udøvende billedkunstner, at lave noget tilsvarende. Men man ville nok forholdsvist hurtigt blive gennemskuet.

Hornungs artikel om Kirchner giver for øvrigt et godt billede af en kunstner, der næsten i sagens natur blev dømt som ”ensartete” og dekadent, da nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933. I 1905 var Kirchner med til at danne kunstgruppen Der Brücke, som var eksponenter for en koloristisk form for maleri, der dannede modstykke til ”indtryksmaleriet” – alment kendt som impressionismen.

Ekspressionismen var udtrykkets billedsprog og at være ekspressionist som tysker i 30’erne var nærmest livsfarligt og efter opløsningen af Der Brücke rykkede Kirchner ganske fornuftigt til Schweiz, hvor han tog sit eget liv den 15. juni 1938.

Til fodbold

Jeg var i dag på et KORT besøg på Silkeborg Stadion til kampen i Superligaen mellem Silkeborg IF og Esbjerg fB. Entréen var fri; men til gengæld er serviceniveauet stadig totalt i bund. Låste metalporte og sure kontrollører (under ingen omstændigheder servicemedarbejdere) var hvad der mødte mig.

Altså: Serviceniveauet i bund - og dog? Det er da nu muligt at se alle fadæserne, der bliver begået på grønsværen, i langsom gengivelse på storskærm. Jeg gik, da der manglede ca. 25 minutter - og tidsnok til akkurat at se det udlignende mål i TV hjemme i den varme stue.

Walton Ford

”Hvis man synes, at Walton Ford er alt for meget illustrator til at være kunstner, er hele hans projekt dog så monumentalt, at det slet ikke kan klassificeres som andet end kunst”

En udstilling, jeg har set meget frem til at opleve, er Walton Ford’s på Louisiana. Peter Michael Hornung fra Politiken har set udstillingen og han giver fem ud af seks hjerter i sin anmeldelse. Walton Ford arbejder med store – monumentale – værker i akvarel og gouache. I sig selv en usædvanlig metode for en samtidskunstner. Ford er født i 1960.

Quiz

Hvem kan ikke huske Per Arnoldis kunstquizzer fra 80’erne? Konceptet er nu blevet genskabt med en – som oftest – veloplagt Adrian Hughes som studievært på DR-K. Det er skægt og meget underholdende, at sidde derhjemme ved skærmen og gætte med på de mange værker, man bliver præsenteret for. Især den kategori, hvor man skal gætte et værk, som man til en indledning kun ser et lille udsnit af, har givet mig en del sofa-succesoplevelser.

Men ét er at sidde hjemme i vante omgivelser og gætte – et andet er, når det foregår på et museum. Hvordan dét bliver, finder jeg ud af torsdag den 25. november kl. 19.30, hvor Museumsforeningen på Museum Jorn i Silkeborg har inviteret mig som den ene halvdel af et quizhold på to, der skal gætte i fuld offentlighed med afsæt i museets samling.

Min holdkammerat bliver kunstneren og kunsthistorikeren Lone Andersen og på modstanderholdet optræder mag. art Teresa Østergaard Pedersen, som er ansat på museet, og dermed må forventes at besidde et vist kendskab til museets samling. Uretfærdigt? Ja, måske; men så er det vigtigt at tage det olympiske princip i ed: ”Det gælder om at være med og ikke om at vinde” – og enhver ved, at man ikke kan bruge dét til noget som helst i nederlagets stund.