Museernes samlinger #1

 

Robert Rauschenberg: ’Catch Urban Bourbon’, 1993. Akryl på spejl og lakeret aluminium

Det er helt naturligt, at landets mange kunstmuseer udstiller deres samlinger for publikum. Især museer, som har store og betydningsfulde ting i magasinerne, kan være interessante at gå på opdagelse hos. 

Nu viser kunstmuseet ARoS i Aarhus f.eks. udstillingen ’ARoS Samling 1960 - nu’, og den rummer bestemt fine værker og udtrykker samtidigt en vis alsidighed i udvalget. 

Jeg kunne nu godt tænke mig, at man i kurateringen var gået lidt mere konceptuelt til værks og måske oven i købet havde gravet dybere i magasinerne med henblik på at finde kunstværker, der ikke er blevet vist på museet ret ofte i de senere år. 

Måske har jeg blot besøgt ARoS for tit, siden museet åbnede i sin nuværende form i 2004, eller måske har de unge museumsinspektører ikke den store interesse i at finde guldet blandt mere eller mindre glemte kunstnere? 

»Hvor mon den er, den røde tråd«? spørger jeg mig selv, mens jeg foretager en runde i udstillingen. 

Heldigvis finder man et stort mesterværk af Robert Rauschenberg i udstillingen, og det er gengivet herover.

Videoreportage om min rolle som skribent og kunstanmelder

 

 

©Foto8600 2024

Man kan muligvis antyde, at der er tale om halvdårlig timing, da fotografen og videodokumentaristen Per Pedersen valgte at lave et portræt af mig som skribent og kunstanmelder, da jeg har afsluttet dette kapitel i mit liv, men ikke desto mindre fabulerer jeg i interviewet over rollen som anmelder. 

Reportagen kan ses herover. 

Olie på lærred

 

’Strand eftermiddag’. Olie på lærred. 54 x 65 cm.

Rent motivisk er der stadig sommer på værkstedet på trods af, at sneen ligger som en tynd dyne over landskabet udenfor. 

Værket herover er dog det første oliemaleri, jeg har foretaget inden for det seneste par år, men jeg lover højt og helligt, at det ikke bliver det sidste.

Ron Muecks verden i nyt perspektiv

 

Ron Mueck: 'A Girl', 'Boy' og 'Woman With Shopping'

I snart 20 år har skulpturen ’Boy’ stået - eller siddet - som et kendetegn og vartegn på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Jeg tror, de fleste har iagttaget den overdimensionerede dreng med en vis skræk, for tænk hvis han nu havde været levende?

Jeg stiftede bekendtskab med ’Boy’, da jeg deltog i ARoS’ og i øvrigt mit første pressemøde på museet inden åbningen i 2004, og på det tidspunkt havde jeg en kat som kæle- og husdyr. Jeg kunne ikke lade være med at se katten og drengen i et synkroniseret størrelsesforhold med mig i rollen som kat. Ikke så underligt, at kløerne virker som søm i sokkerne, når man føler sig presset.

Lillesøster

I anledning af 20-året for ARoS’ indvielse har museet nu iscenesat en interessant udstilling med foruden 'Boy' to andre af australske Ron Muecks værker, og det er jo som bekendt netop ham, som står bag ’Boy’, som nu, temporært i hvert fald, har fået en lillesøster.

I lighed med drengen, er den nyfødte pige dømt til samme alder i tid og evighed. Glasfiber ændrer sig ikke - selv over en lang årrække.

Ron Muecks værker kan på overfladen virke glatte og uden synderlig materialitet, men i sine bestræbelser på at skabe skulpturer af superrealistiske karakterer, er han dybest set langt mere interesseret i at komme ind bag de gemytter, der ligger til grund for figurerne. I samme moment arbejder han, som antydet, med størrelsesforhold som en væsentlig del af et samlet udtryk.

En kvinde, der har et trist og anstrengt udtryk, er således en anelse underdimensioneret i forhold til en naturlig proportion. Hun er iklædt en kedelig jakke, har en indkøbspose i hver hånd og hun bærer en let karikeret baby under jakken.

Der er mange tolkningspotentialer i værket: Hvem er hun, hvor skal hun hen og hvorfor? Det hele står hen i det uvisse, og netop her er det lykkedes Mueck at skabe en karakter, som kunne pirre iagttagerens nysgerrighed.

Ron Mueck blev født den 20. oktober 1958 i Melbourne, Australien. Han begyndte sin karriere som dukkemager for film- og tv-produktioner, herunder arbejdet på Jim Hensons ’The Muppet Show’ og Frank Oz' ’Dark Crystal’. Han bor og arbejder i dag på Isle of Wight i Storbritannien.

Skulptur af afdød far

Ron Muecks skulpturer er kendt for deres imponerende detaljer og nøjagtige gengivelser af menneskekroppen. Han skaber ofte overdimensionerede eller undervægtige figurer, hvilket giver en forvrænget skala, der fremhæver skulpturernes følelsesmæssige og psykologiske dybde. Hans arbejde udforsker temaer som identitet, ensomhed og menneskelig eksistens.

Han fik international anerkendelse i 1997 på Documenta i Kassel, Tyskland, hvor han udstillede ’Dead Dad’ - en skulptur af sin afdøde far, som blev regnet som et bemærkelsesværdigt og kontroversielt værk. Siden da har Ron Mueck udstillet sine værker verden over og har opnået stor anerkendelse for sit unikke bidrag til moderne skulptur.

Hvad jeg måske savner lidt på den aktuelle udstilling, der blot indeholder de tre værker og et ungdomsportræt af kunstneren, er lidt baggrundsmateriale, der kunne illustrere Muecks baggrund for at producere værkerne, som han gør.

Findes der for eksempel skitse- og fotomateriale, som kunne anskueliggøre tilblivelsesprocesserne? Spørgsmålet forbliver ubesvaret i udstillingsregi, men ellers er det faktisk befriende at se skulpturerne i et neutralt hvidt rum uden dikkedarer.

Udstillingen ’Ron Mueck – Art and Life’ kan ses på ARoS i perioden 10. januar 2024 – 5. januar 2025. 

Efter tovtrækkeri i årevis lysner det i Aalborg

 

Den argentinske konceptkunstner Tomás Saraceno skal efter planen stå for den overordnede udsmykning af ’Spritten’ i Aalborg med denne imponerende, skulpturelle installation (fotoanimation: Tomás Saraceno Studio)

Det har i snart en del år været planen, at et nyt kulturcenter med tilhørende kunsthal skulle åbne i Aalborg i den tidligere spritfabrik med beliggenhed centralt i byen. 

Der er imidlertid opstået ganske mange komplikationer i processen med at transformere de i adskillelige tilfælde fredede bygninger om til ’Spritten’, som skal være navnet på centret. 

For nylig fratrådte institutionens direktør, Mads Damsbo, fordi han angiveligt var dødtræt af at sidde i byggemøder frem for at beskæftige sig med kunstfaglige emner. 

Nu har kultur- og kunstcentret for nyligt fået to nye ledere, og Bibi Henriksen og Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen har siden 1. oktober stået i spidsen for projektet, og ifølge kulturportalen Kulturmonitor forventer man, at ombygningen af ’Spritten’ kan påbegyndes til sommer. 

Ifølge Kulturmonitor udtaler direktøren for Ejendomsfonden Artcenter Spritten, Peter Spøer, at man leder efter en entreprenør med erfaring med byggeopgaver i fredede bygninger: »Opgaven er på grund af bygningens fredning sjældnere end de fleste traditionelle byggeopgaver, men for de rette firmaer ikke nødvendigvis sværere«. 

Således udtaler direktøren ifølge Kulturmonitor, som igen refererer til dagbladet Nordjyske. 

I forbindelse med ’Spritten’ er planen, at der skal opføres en skulpturel installation på området af den argentinskfødte og verdensberømte konceptkunstner Tomás Saraceno. 

Ambitionerne er således store i Aalborg.

Chaïm Soutine på Louisiana

 

Chaïm Soutine: ’Escalier á Cagnes’, ca. 1923-24. Olie på lærred. 60 x 73 cm. (foto: Courtesy David Lévi et associés, Bruxelles)

Når en af husstandens beboere er medlem af Louisiana-klubben, får man med jævne mellemrum tilsendt magasiner og temabeskrivelser om kunstmuseet Louisianas skiftende udstillinger. 

Aktuelt handler det om den fransk-jødiske maler Chaïm Soutine, som Louisiana viser en omfattende udstilling med i tidsrummet 9. februar-14. juli. 

Jeg håber, at det bliver muligt at få besøgt udstillingen med den heftige, ekspressionistiske maler, der levede fra 1893-1943.

20 år siden, at terningen blev kastet

 

En vigtig begivenhed i ARoS’ historie var, da installationen ’Your Rainbow Panorama’ af Olafur Eliasson i maj 2011 blev indviet på toppen af museet.

»Når man betræder foyeren, bliver man overvældet af et rum, der er karakteriseret af et organisk formsprog, der er underbygget af de enorme spiralformede trappepartier. Her optræder et samspil af sjælden karakter mellem det logistisk funktionelle og det renlivede, æstetiske udtryk. Her er i sagens natur højt til loftet, dynamiske linjer og lysfylde«

Sådan kunne man under rubrikken ’Terningen er kastet’ læse i Kunstbazaren Magazine i april 2004, og årsagen lå i forlængelse af mit første, men bestemt ikke sidste, pressemøde på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Således er det 20 år siden, at ARoS åbnede, og hele reportagen fra dengang kan faktisk læses HER>