Ny, langvarig, udstilling på HEART i Herning

 

Da der ikke – endnu – er formidlet billedmateriale til den kommende udstilling på HEART, illustrerer jeg med et smukt sommerbillede af museet (foto: HEART Herning Museum of Contemporary Art)

»Udstillingen undersøger de kunstneriske aftryk, der udvikler sig over tid og opstår mellem generationer. Den bringer kunstnernes tanker om materialernes egne fortællinger, et universelt og demokratisk formspil i spil, og aktualiserer dermed HEARTs samling af den konkrete kunst«

I forlængelse af denne akademiske formidling, kan jeg blot konstatere, at kunstmuseet HEART i Herning d. 23. januar åbner udstillingen ’Form | Aftryk’, hvor nye kunstværker i museets samling går i dialog med konstruktivistiske værker, som har befundet sig i HEARTs samling i årevis. 

De deltagende kunstnere er Gun Gordillo, Gunnar Aagaard Andersen, Charlotte Brüel og Paul Gadegaard. 

Jeg har tilmeldt mig åbningen af udstillingen, som kan frem til d. 29. november 2026. 

Dermed indskriver den svagt formidlede udstilling sig i en række af usædvanligt langvarige udstillinger på HEART.

Gerda Thune Andersen 1932-2026

 

Gerda Thune Andersen (foto: Lars Gundersen)

For nylig forfattede jeg en anmeldelse af bogen ’Livtag’, som er et portræt af billedhuggeren Gerda Thune Andersen skrevet af professor og billedkunstner Erik Steffensen. 

I dag indløb beskeden om, at Gerda Thune Andersen er død 93 år gammel. 

Således nåede bogen heldigvis at blive udgivet, inden billedhuggerens død.

Simon Bang på Galerie Moderne

 

Simon Bang: ’Vi skal se gader som er dine’, 2025. Akryl på lærred. 100 x 150 cm. Gengivelse fra udstillingskataloget (foto: Bjørn Pierri Enevoldsen)

Gennem den senere tid har Simon Bang (f. 1960) i sin egenskab af maler været udstillet på Galerie Moderne i Silkeborg; men fra d. 24. januar og frem til d. 28. februar kan man i galleriet opleve kunstneren i soloudstillingen ’Babylons Boulevarder’, og når jeg antyder Bangs rolle som maler, bunder dette i, at jeg blev ret forpustet, da jeg erfarede, hvor mange kreative roller, kunstneren har spillet på diverse kulturelle og visuelle scener. 

Han har således fungeret som filminstruktør, grafisk designer og illustrator, men det er som maler, man snart kan opleve ham i Silkeborg. 

Jeg påregner at forfatte en anmeldelse af udstillingen til webportalen KULTURINFORMATION. 

Hermed meget mere om udstillingen senere.

Sidste skitser fra 2025

 

Der var lige to ”telefonskitser” tilbage i mappen over opklæbede tegninger. 

De udgør samtidigt de sidste af de skitser/tegninger, jeg har udført i 2025, som er et år, jeg hermed siger endegyldigt farvel til. 

Måske godt det samme?

Glemt og gemt maleri frem i lyset på Randers Kunstmuseum

 

Arild Rosenkrantz: ’War’, 1908. Olie på lærred. 137,5 x 91,8 cm (foto: Rudi Hass)

Arild Rosenkrantz: 'The Pool of Sin', 1900. Olie på lærred. 250 x 60 cm. Før en omfattende restaurering (foto: Rudi Hass)

»Maleriet forestiller otte nøgne unge mennesker, der synes at svæve op af eller ned under en vandoverflade. Stemningen balancerer mellem forfald og forløsning. Motivet trækker på både kristen ikonografi, klassisk kunst og mytologiske forestillinger om vand som overgang, renselse og symbol på underbevidsthedens dyb«

Således kan man blandt andet læse i Randers Kunstmuseums pressemeddelelse om et specifikt værk af maleren Arild Rosenkrantz (1870-1964). 

Således er det lykkedes museet at finde frem til en ret hemmeligholdt kunstner, og udgangspunktet er fundet af et maleri med titlen ’The Pool of Sin’, som har ligget hengemt på Rosenholm Slot i Hornslet, men nu er værket dukket op og indgår i udstillingen ’At male det usynlige – Arild Rosenkrantz’, der ledsages af værker af et antal samtidskunstnere, der således går i nutidig dialog med Rosenkrantz. 

Udstillingen kan ses på Randers Kunstmuseum i tidsrummet 16. januar-6. april.

Der må leges, erkendes og sanses

 

Installationsfotos fra Anna Borgmans udstilling ’Endless Game’ i Kunstpakhuset i Ikast

»Leg er en særlig måde at erkende verden på. En måde, hvor vi ikke bare bevæger os fra A til B, men prøver os frem, gentager, fejler, omfortolker. Hvor tiden ikke er spildtid, men et mellemrum fyldt med opmærksomhed, sansning og åbenhed. Og det er præcis den form for mellemrum, Anna Borgmans udstilling ’Endless Game’ åbner«

Ordene blev fremsat af kunsthistorikeren og forfatteren Tom Hermansen, da han åbnede udstillingen med den nævnte titel ’Endless Game’ med installationer af den i Berlin bosiddende kunstner Anna Borgman. 

Legen spiller en egen rolle i udstillingen, der finder sted i Kunstpakhuset i Ikast, og man kan umiddelbart antyde legen i en subtil sammenhæng, da de store og farvestærke skulpturelle installationer, der fylder rummene, ikke øjeblikkeligt lader sig afkode. 

Udstillingen kan ses i det fine udstillingssted i Ikast frem til d. 8. marts.

Art Herning i polarkulde

 

Et af de gallerier, der repræsenterer en god kvalitet på Art Herning er Galleri Tom Christoffersen fra København – her med et maleri af Ahmad Siyar Quasimi: ’På den anden side’. Olie på lærred. 75 x 50 cm.

For nylig kunne jeg her på blog'en fortælle, at Art Herning i 2026-udgaven har flyttet begivenheden fra det centrale Herning til Messecentret langt ude på heden, og det greb behøver man for så vidt ikke at tage fremadrettet, og det begrunder jeg med, at man samtidigt har flyttet tidspunktet, kunstmessen foregår, hvor den i skrivende stund finder sted i begyndelsen af januar. 

Jeg var tæt på at fryse røven af helvede til i polarkulden, da jeg skulle begive mig fra trinbrættet ved Messecentret over til lokaliteten. 

Til gengæld fungerer Messecentret udmærket som vært for begivenheden, og jeg dyrkede da også en del socialisering på stedet under mit besøg. 

Om de sindssvagt mange kunstværker, der var udstillet, har jeg ikke så meget at sige. Gedigen kunst og dilettanteri optrådte nærmest side om side.