Lyrikeren Henrik Nordbrandt havde et anstrengt forhold til november, og den tankegang kan jeg udmærket følge.
I denne måned er der lang tid til noget, der blot ligner sommer. Jeg har da heldigvis den forgangne sommer i relativ frisk erindring, og nogle af skitserne herover er faktisk udfærdiget i sommeren 2025, mens andre blot er nogle skriblerier fra kontoret, som jeg møjsommeligt har klistret op i en skitsebog.
Kunstmuseet ARoS i Aarhus har netop publiceret udstillingsprogrammet for 2026, og det kunne jeg sagtens skrive stolper op og stolper ned om; men hvorfor ikke blot vise museets introduktionsvideo?
Jeg lover at besidde en mening om udstillingerne, når de er aktuelle...
»Når man forlader udstillingen, undrer man sig over, hvordan man kunne undgå hendes arbejde så længe. Det er usædvanligt smukt og får beskueren til at se nærmere på malerierne foran dem og deres egne hverdagsrum. Måske kunne vi alle finde lige så meget at se, som Anna Ancher gjorde?«
Citatet stammer fra en fem-stjernet (ud af fem mulige) anmeldelse i det britiske dagblad The Guardian, hvor avisens kunstanmelder Eliza Goodpasture anmelder udstillingen ’Painting Light’ med værker af ingen ringere end Anna Ancher på det ærværdige Dulwich Picture Gallery, der er beliggende i det sydlige London.
Denne anmeldelse og udstilling må stå som lidt af et internationalt gennembrud for skagensmaleren Anna Ancher, der ironisk nok døde i for 90 år siden – i 1935.
Hvis man skulle komme på de kanter, kan udstillingen ses frem til d. 8. marts 2026 og den nærmeste undergrundsstation hedder South Dulwich.
»Som kunstner fortsætter Ulla Diedrichsen med at være optaget af forandring og udvikling. Hun citerer Willumsens ”undtagelseslov” som en rettesnor: altid at udfordre formen, eksperimentere og overskride mediernes grænser«
Citatet er hentet fra formidlingen til udstillingen ’Herself Now’, som finder sted hos Charlotte Fogh Gallery i Aarhus i perioden 7. november-19. december med værker af Ulla Diedrichsen, som efter mange års tro tjeneste som billedkunstner kan siges at være lidt af en institution på den danske kunstscene.
Hendes virke har tillige bragt hende ud i verden, og hun er i dag delvis bosat i Østrig.
»Inge Bjørn satte sit eget præg på vævekunsten, og hun gav generøst sine teknikker videre til et væld af studerende. Det har med rette givet Inge Bjørn status som en af vores største vævere«
Således afslutter Lars Hedebo Olsen sin nekrolog over væveren og billedkunstneren Inge Bjørn, der døde for nylig i en alder af 100 år.
Hun var blandt andet kendt for gobelinen ’Den lange rejse’, som hun skabte med kollegaer i Paris i samarbejde med Asger Jorn og Pierre Wemaëre.
Dette værk fortalte hun i marts 2025 i samtale med idéhistorikeren Lars Morell ved et arrangement på Museum Jorn i Silkeborg.
Yderligere kommentarer er vist overflødige her?
