Udstillingens omdrejningspunkt er en totalinstallation af danske Nina Beier og amerikanske John Miller, og jeg var til stede ved pressevisningen på ARoS.
Det samme var TV-produceren Jack Fridthjof, som har produceret indslaget, der kan ses herover - og hvor udstillingens kurator Signe Melgaard Marks fortæller om projektet.
Ganske vist bør udstillingen ’The Populace’, som netop er åbnet på kunstmuseet ARoS i Aarhus, ses som en totalinstallation af danske Nina Beier (født 1975) og amerikanske John Miller (født 1954), men den rejser spørgsmål om ægthed og kopi i to versioner, hvilket i samme ombæring skaber et billede på museernes rolle i det kulturelle landskab.
Et stort antal mannequin-figurer, som man kender dem fra butikkers vinduesudsmykninger, gør det ud for et publikum i en kunstudstilling, der viser et større antal portrætter – eller rettere sagt kopier af portrætter fra et schweizisk kunstmuseum.
Udstillingen udgør et stærkt vidnesbyrd på en ny tid, hvor det kan være svært at skelne mellem ægte og uægte.
Jeg har netop lagt sidste hånd på en anmeldelse af udstillingen, der kan ses på ARoS frem til d. 29. marts 2027.
For tiden kan man se og byde på et antal instrumenter, primært guitarer og basguitarer, der har været i Flemming Bamse Jørgensens eje, og auktionen, der finder sted hos Bruun Rasmussen har været omdrejningspunkt for en vis lokal omtale.
Proveniens er dog et begreb, der kan opleves i flere niveauer.
Således afholder auktionshuset Julien’s Auctions i USA i slutningen af maj en auktion ’Music Icons’ over effekter, der refererer til et gigantisk antal ikoniske personer fra populærkulturen.
Jeg behøver ikke, at nævne navne, men find selv ud af, hvad der er under hammeren i dagene 29.-30. maj HER>
For nylig kunne jeg berette om udstillingen 'Late Picasso', der som titlen antyder, viser værker fra det sene tidsafsnit i Pablo Picassos liv på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg.
Jeg tildeler udstillingen seks ud af seks stjerner på portalen KULTURINFORMATION - og anmeldelsen kan læses HER>
Jeg har netop erfaret, at tidligere direktør for Statens Museum for Kunst i perioden 1994 til 2007, Allis Helleland, er død, 72 år gammel.
Allis Helleland vil især blive husket for at have været en markant og internationalt orienteret museumsleder, som satte et tydeligt præg på både dansk og nordisk kunstliv. Samtidig var hun en kontroversiel figur i perioder.
Hun havde et stærkt temperament og klare holdninger til kunst og museumsdrift, hvilket gav hende både beundrere og kritikere. Men selv kritikere anerkendte typisk hendes store faglige tyngde og ambitioner for museernes rolle i samfundet.
I de senere år mødte jeg ofte Allis Helleland ude i kunstmiljøerne, og vi havde ofte gode og interessante samtaler om kunstverdenen og dens udøvere.
Disse samtaler kommer jeg til at savne.
Æret være Allis Hellelands minde.
Jeg skulle netop tjekke nogle oplysninger om museets kommende udstillinger, da jeg med glæde registrerede, at ARoS har fået ny hjemmeside, hvilket bevirker, at man ikke længere skal sidde og vente fem sekunder, mens et ligegyldigt statement toner frem på computerskærmen, inden man kan tilgå siden.
Det er da muligt, at det nye design er en smule konservativt end det tidligere, men alle irritationsmomenterne, som det irriterende, tidligere ”smartrøvsdesign” repræsenterede, er nu afløst af et layout, der tilgodeser brugervenlighed og overskuelighed.
Hurra for dét!
”Sprudlende og vital” er vendinger, jeg bruger i min anmeldelse af udstillingen ’Late Picasso’, der netop er åbnet på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg.
Under pressevisningen i udstillingen blev jeg især overrumplet af et større antal grafiske arbejder – sukkerakvatinte- og stregætsninger, som Picasso udførte som en del af en serie på i alt 347 værker tilbage i 1968.
Udstillingen, der ledsages af et smukt og rigt illustreret katalog på 240 sider, kan ses frem til d. 6. september.
