»Når man forlader udstillingen, undrer man sig over, hvordan man kunne undgå hendes arbejde så længe. Det er usædvanligt smukt og får beskueren til at se nærmere på malerierne foran dem og deres egne hverdagsrum. Måske kunne vi alle finde lige så meget at se, som Anna Ancher gjorde?«
Citatet stammer fra en fem-stjernet (ud af fem mulige) anmeldelse i det britiske dagblad The Guardian, hvor avisens kunstanmelder Eliza Goodpasture anmelder udstillingen ’Painting Light’ med værker af ingen ringere end Anna Ancher på det ærværdige Dulwich Picture Gallery, der er beliggende i det sydlige London.
Denne anmeldelse og udstilling må stå som lidt af et internationalt gennembrud for skagensmaleren Anna Ancher, der ironisk nok døde i for 90 år siden – i 1935.
Hvis man skulle komme på de kanter, kan udstillingen ses frem til d. 8. marts 2026 og den nærmeste undergrundsstation hedder South Dulwich.

