Nu går året på hæld. Altså 2009! I den anledning gør man naturligvis status. Det gælder ikke mindst dagbladene, der hver især giver deres bud på, hvilke kulturelle begivenheder, som har fremstået outstanding i ’09.Jeg sidder med juleaftensdags udgave af Politiken foran mig – og i dagbladets I BYEN-tillæg giver publikationens kunstanmeldere deres individuelle bud på, hvilke kunstudstillinger der bør fremhæves.
Jeg skal være den første til at indrømme, at det for mit eget vedkommende har været så som så med at få set udstillingerne i hovedstadsområdet – dog vil jeg nævne ’On the wall’ på Charlottenborg som en udstilling, jeg fandt interessant. Denne udstilling befinder sig dog ikke blandt dem, som Politikens anmelderkorps har fremhævet.
Med et par afstikkere til Århus og Malmø, har man taget geografisk afsæt i hovedstadsområdet, herunder naturligvis Humlebæk, hvor Kunstmuseet Louisiana har adresse, og netop Louisianas store Max Ernst-udstilling ’Drøm og revolution’ fremhæves af Torben Sangild. Blandt museumsudstillingerne peger Kirstine Kern på ’Retlink – Contemporary Art & Clamate Change’ på Statens Museum for Kunst, Den Frie og Kunsthallen Nikolaj. Efter beskrivelsen at dømme alle udstillinger, man burde have set.
Jeg er en smule overrasket over, at Peter Michael Hornung sætter fokus på ’Enter Action’, som fandt sted hen over det tidlige forår på ARoS i Århus. I Hornungs beskrivelse hedder det blandt andet: ”Alt efter hvor liberal man som museumsgæst er i forhold til de kunstneriske mediers teknologiske erobringer, kaldte ’Enter Action’ på enten undren, overraskelse eller begejstring”. Jeg så udstillingen og var alt andet end begejstret. Hvad jeg oplevede, var en stor – og dyr – opsat jagt på effekter. Og flere af udstillingens teknologisk fungerede værker virkede ganske enkelt ikke dén dag, jeg aflagde besøg.
Til gengæld virkede samtlige værker på den fine Palle Nielsen-udstilling på Vejle Kunstmuseum og det samme gjorde grafikken på ’Jorn Komplet’ på Silkeborg Kunstmuseum – og disse to udstillinger vil for mig stå som nogle af de mest kompetente i 2009.
Nu befinder vi os jo hermed i en verden – grafikkens – der ikke rummer den store sensationsværdi; men handler det dybest set ikke om, hvad der kunstnerisk er værd at fordybe sig i frem for spektakulære opstillinger af teknologi? Tilsyneladende ikke… Og hermed ikke et ord hverken i Politiken eller fra mig om Jeppe Hein eller Olafur Eliasson. Sidstnævnte kommer helt sikkert på banen til næste år – og dét er jo som bekendt lige om lidt.
