lørdag den 6. marts 2010

Fra Silkeborg Kunstmuseum til Museum Jorn




Museum Jorn Silkeborg! Navnet giver klart mening, da museet som bekendt rummer maleren, grafikeren og billedhuggeren – ja listen er lang, og i virkeligheden svær at afslutte – Asger Jorns værker og samling af samtidige kollegaers arbejder.

Hvad der tidligere hed Silkeborg Kunstmuseum, har undergået en stor forandring inden for de seneste måneder. Fokus er således nu lagt på Asger Jorns egen malerier, skulpturer og keramiske værker – og det har kostet på andre områder, hvilket måske vidner om, at hvad museet primært mangler er – plads!

Et stort antal værker fra museets samling er placeret på i forvejen trange magasiner. Det gælder ikke mindst de modernistiske danske kunstnere, som før var ophængt i museets såkaldte ”køjer” – de små sidegallerier ned mod ’Indelukket’, hvor et større ubebygget område nærmest skriger efter en tilbygning. Man leder forgæves efter Søren Hjort Nielsen og Erik Raadal, som begge er kunstnere, der har en vis lokal betydning.

Også én af Asger Jorns allertidligste inspirationer, maleren Martin Kaalund Jørgensen, er blevet usynliggjort af de nye dispositioner; Men måske bliver der senere plads til de nævnte kunstnere i udstillingen. Det er vel netop, hvad der kendetegner en levende institution, at man er villig til foranderlighed?

Når alt dette er sagt, må man klart konstatere, at den nye ophængning af hovedpersonens egne kunstværker har fået et løft. Malerier og skulpturer er nu placeret i et logisk kronologisk flow, som både harmonerer med historie og værkernes individuelle styrker. Keramikken har fået en fremtrædende plads på museet, hvorimod grafikken hænger lidt i bremsen. Til gengæld viser museet den store Pariser-udstilling i museets underetage. Det er de arbejder, der dannede grundlag for en omfattende udstilling af Asger Jorns arbejder på papir i Pompidou-Centret i 2008.

Der er ting, der dog kan undre! I forbindelse med et nyindrettet introduktionsrum har man valgt at lade et rutchebanelignende gelænder gennemløbe rummet. Det klæder hverken de mange plancher eller værkerne, der ellers giver et godt indblik i Jorns kunstneriske løbebane.

De nye, organiske sofaer, der præger gallerierne med Jorns værker, er heller ikke – efter min mening – noget specielt godt valg, og jeg er meget i tvivl om, hvad jeg mener om, at møblementet i caféen, tegnet af Alvar Aalto, er blevet malet med afsæt i, at det blot skal fremstå som kulørt. Farvevalget, og måden hvorpå farverne indbyrdes er disponeret, ser mig noget tilfældig ud.

Ikke desto mindre er helhedsindtrykket af Museum Jorn fint, og bliver det hele lidt broget, kan man passende begive sig ind i salen for skiftende udstillinger og se på fotografier af Richard Winther. Her er det meste i sort-hvid.

Se flere billeder fra Museum Jorn Silkeborg HER>