»For selvom tidens altoverskyggende fokus på repræsentation og ligestilling jo kan have sin berettigelse, så har det også den utilsigtede konsekvens, at kvindelige kunstnere fastholdes i en udsigtsløs offerfortælling – i stedet for at blive skrevet ind som individer i den store, samlede kunsthistorie, hvor de hører til«
Kathrine Maria Amann har muligvis en pointe i relation til de mange kunstudstillinger, der har fundet sted i de senere år, og som har haft til hensigt at revitalisere historisk nedprioriterede kvindelige kunstnere.
Amann tager aktuelt udgangspunkt i to udstillinger, der finder sted i samme nabolag, nemlig på Den Hirschsprungske Samling og Statens Museum for Kunst – begge i København.
Hvad jeg læser i artiklen, er, at skribenten føler en vis modløshed over for udstillinger, der handler om kvindernes marginaliserede rolle i kunsthistorien, og her mener jeg faktisk, at det er vigtigt, at det er en kvinde, som har forfattet artiklen, der kan læses i Kristeligt Dagblad.
