Magtens farverige kvinder på Christiansborg

 

Mie Mørkeberg var 21 måneder om at male det tre gange fem meter store maleri af magtens kvinder (foto: Folketinget)

»I det hele taget er maleriet tilsyneladende ret fjerdebølgefeministisk ligeglad med at være fokuseret på påklædning. Der er power suits galore, bløde slacks, tasker over skulderen, brocher, rav og perler om halsen og rødt på neglene«

Det er lidt påfaldende, at Politiken sætter en mandlig anmelder til at vurdere et nyt maleri, der netop er afsløret på Christiansborg. 

Maleriet udført af Mie Mørkeberg viser nogle af den politiske magts mange kvinder, som optræder på billedplanet i stærkt modspil – ser det ud til – på tværs af historien. 

Jeg kan dog godt lide, at anmelderen bruger udtrykket ”slacks”, som jeg var sikker på, var en betegnelse, der forsvandt, da jeg stoppede som dekoratør i købstadens svar Damernes Magasin. 

Jeg har antydet, at jeg ikke selv har set det 300 x 500 cm. store maleri, der fremstiller 30 af magtens kvinder fra de sidste 100 års danmarkshistorie, men jeg kan dog se på gengivelser af værket, at der er tale om et endog ganske koloristisk stærkt maleri. 

Hvem der er hvem på det store maleri kan ses herunder

Nedtælling til Barbara Kruger

 

Barbara Kruger: ‘Untitled (No Comments)’, 2020. Videostill. Courtesy the artist and Sprüth Magers. (pressefoto: ARoS)

Når jeg har besøgt Berlin, har jeg ofte samtidigt besøgt det fine udstillingssted Sprüth Magers, som ikke blot residerer på Oranienburger Strasse i den tyske hovedstad; men også i andre storbyer i verden. 

Kunsthallen har i flere år kørt et samarbejde med den amerikanske samtidskunstner Barbara Kruger (f. 1945), men desværre har hun ikke udstillet hos Sprüth Magers, når jeg har været i nærheden. 

Til gengæld havde Neue Nationalmuseum en ret spektakulær udstilling med Kruger i museets foyerområde, da jeg besøgte det i 2022. 

Jeg tror imidlertid, der kommer lidt mere tryk på kedlerne, når kunstmuseet ARoS i Aarhus sidst i november åbner udstillingen ’No Comments’, og netop titlen skal nok ikke tages alt for bogstavelig, da Barbara Kruger er en endog særdeles kommenterende kunstner. 

Udstillingen ’No Comments’ kan ses på ARoS i perioden 29. november 2024-21. april 2025.

Biografi om et langt liv i to bind

 

J.F. Willumsen: Selvportrættet fra 1943 tilhører Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg (foto: Niels Fabæk)

»Både i sit farvesyn og sine figurer trak han længere og længere ud mod det ekstreme. På den måde blev Willumsen faktisk den danske kunstner, der var med til at definere, hvad avantgarde er, nemlig at man hele tiden bryder med det eksisterende. Han troede udelukkende på den kunstneriske selvudvikling frem mod en form for personlig frigørelse«

Udtalelsen er fremsat af kritikeren, forskeren og forfatteren dr.phil. Henrik Wivel i et interview med Daniel Øhrstrøm i Kristeligt Dagblad i forbindelse af udgivelsen af en biografi om billedkunstneren J.F. Willumsen (1863-1958). 

Det er klart, at et så langt livsforløb må afskildres i to bind, og Henrik Wivels biografi ’Jeg er en anden’, som er udgivet på forlaget Strandberg Publishing, er lige nøjagtigt et to-bindsværk, som tillige er blevet anmeldt til seks ud af seks mulige stjerner af Niels Lyksted på webportalen KulturInformation.

Käthe Kollwitz aktuel til seks stjerner

 

Käthe Kollwitz: ’Mødrene’, blad 6 i serien ’Krig’, 1921-22. Træsnit (foto: Käthe Kollwitz Museum, Köln)

»Käthe Kollwitz’ dybfølte billeder af mennesker i nød rammer i høj grad også nutidens publikum. Man kan næppe undgå at drage paralleller mellem hendes værker og de billeder, vi dagligt præsenteres for i medierne fra Gaza, Israel og Libanon samt fra konfliktområder overalt i verden, hvor blodbad, revolution og brutalitet fortsætter ufortrødent«

Det er helt rart at læse en kunstanmeldelse, hvor kritikeren, som i dette tilfælde er KulturInformations kunstanmelder Niels Lyksted, forholder sig til en specifik udstilling frem for at bringe sig selv og sine egne forfængeligheder i spil, hvilket man for nylig har kunnet opleve i et større dansk dagblad – ingen nævnt, ingen glemt. 

Helt aktuelt drejer det sig om den for nyligt åbnede Käthe Kollwitz-udstilling på Statens Museum for Kunst, som Lyksted begaver med seks ud af seks stjerner. 

Udstillingen, som Lyksted i øvrigt beskriver som ”årets suverænt bedste kunstudstilling”, kan ses på SMK frem til d. 23. februar 2025.

Weile Kjær om Esben Weile Kjær

 

For nylig var jeg på besøg i Aalborg med henblik på at forfatte en anmeldelse af udstillingen 'Solar System', som er en totalinstallation af billedkunstneren Esben Weile Kjær på kunstmuseet Kunsten.

Jeg er i fuld gang med den nævnte anmeldelse; men hvis man ellers er interesseret i, hvad Weile Kjær er for en karakter på den danske kunstscene, har Louisiana Channel lavet et videoportræt af kunstneren - og det er netop dét, der kan ses herover.

På udflugt til Aalborg

 

Efter et besøg på kunstmuseet Kunsten i Aalborg har jeg i første omgang valgt at fokusere på udstillingen ’Your Past Became Gold’ og bag denne lettere kryptiske titel finder man en udstilling af den ungarsk-danske maler Orsolya Bagala, der arbejder i et højst originalt og bemærkelsesværdigt rum, hvor brugt emballage og i det hele taget uprætentiøse materialer spiller en rolle. 

Det har jeg forfattet en anmeldelse om, og den kan læses snarest på portalen KulturInformation. 

Senere beskæftiger jeg mig med udstillingen ’Solar System’, som er en totalinstallation af Esben Weile Kjær. Denne udstilling vender jeg tilbage til.

Suveræne keramiske værker

 

Lucie Rie: Skål i porcelænsler (foto: Sylvain Delev)

»Igennem tiden har jeg set mange keramiske værker og et hav af udstillinger med dygtige keramikere. Men Lucie Ries fortolkning og bearbejdning af leret, hendes drejearbejde, hendes glasurer slår alt. Det er simpelthen suverænt«

Man bliver faktisk ret tilfreds, når en udstilling, man har planlagt at se, får fuldt hus – altså seks ud af seks mulige hjerter – i en anmeldelse. 

Det er Politikens Lars Hedebo Olsen, der har besøgt Clay Keramikmuseum i Middelfart, der nu viser udstillingen ’The Adventure of Pottery’, som tegner et portræt af den østrigske keramiker Lucie Rie (1902-1995), der fra 1938 til sin død levede i England. Gæt selv årsagen! 

»Lucie Rie må opleves«. 

Således afslutter Hedebo Olsen et af sine afsnit i anmeldelsen, og skal men dét, må man besøge det fine museum i Middelfart inden d. 30. marts 2025.

I rummet mellem klimaangst og kitsch

 

Esben Weile Kjær: ’Solar System’. Installationsview (foto: David Stjernholm)

»Solar System er en udstilling, der placerer sig et sted mellem glam og klimaangst, mellem børne-tv og futurisme og mellem arkæologi og kitsch, og den viser os, hvordan verden af i morgen ser ud, når verden af i dag er kollapset«

Man kan roligt sige, at pessimisme blander sig med forventning, når man læser Anne Sophia Hermansens beskrivelse i Weekendavisen af Esben Weile Kjærs udstilling ’Solar System’, som for tiden kan ses på kunstmuseet Kunsten i Aalborg. 

Min antydning om forventning bør ses i, at jeg selv besøger udstillingen ganske snart i relation til en planlagt anmeldelse. 

Det pessimistiske element udspringer til gengæld af en prognose, der handler om en udstilling, som giver mindelser om en nær forestående apokalypse. 

Jeg forstår så udmærket at unge mennesker og kunstnere giver sig i kast med at kommentere på en verden, som vores generation har efterladt. 

Esben Weile Kjær er født i 1992 og udstillingen ’Solar System’ kan ses på Kunsten frem til d. 16. marts 2025.

Holger Reenberg fratræder på HEART

 

Holger Reenberg (th.) her i selskab med denne blogs redaktør under et hyggeligt ferniseringsarrangement på HEART i 2016 (foto: Sofie Dirks Gottlieb)

»At lede HEART har været en drøm. Jeg ser tilbage på samarbejdet med museets bestyrelse og Herning Kommune med stor taknemmelighed. Jeg glæder mig til nye udfordringer«

Da Holger Reenberg i 2001 tiltrådte som direktør for det daværende Herning Kunstmuseum, var ambitionen klar. 

Inden for en kort årrække skulle der placeres et nyt museum beliggende i Birk Centerpark og i 2009 kunne det nye kunstmuseum HEART åbne for publikum. 

Med det nye museum skabte Holger Reenberg efter min ringe mening et kraftcenter for moderne kunst og samtidskunst i et område, som mange beskriver som ”ude på heden”. 

Ikke mindst kunstfestivalen ’Socle du Monde’, som netop finder sted nu er en af Reenbergs helt vidunderlige idéer. 

Nu er der netop indløbet en pressemeddelelse, der fortæller, at Holger Reenberg fratræder stillingen på museet pr. 1. maj 2025. 

I samme pressemeddelelse kan man læse, at museets formidlingschef Anja Lemcke Stær pr. 1. november vil være konstitueret direktør for HEART, indtil en ny museumsdirektør er udpeget.