Kunstens rum - frihedens rum

”For mig er kunstens rum frihedens rum, hvor vi netop har skabt os et rum, hvor vi har lov til at udtrykke undertrykte tanker i vores kultur – nö”. Billedhuggeren Christian Lemmerz modbeviste med al ønskelig tydelighed på pressemødet på ARoS i forbindelse med den omfattende udstilling ’Genfærd’, at billedkunstnere skal holde deres bøtte og udelukkende tale gennem deres værker.

Lemmerz er befriende formidlingsvillig. Måske fordi hans værker ofte bliver misforstået af publikum, hvorved dette samtidigt er uden forståelse for kunstnerens bevæggrunde for at lave de ting, han gør?

I et interview med Anne-Bech Danielsen i Politiken siger Lemmerz, som tit bliver beskrevet som ret morbid i sine skulpturer: ”På en måde er min kunst en slags memento mori. En bevidst konfrontation med det ultimativt ukendte. Jeg prøver ligesom at finde ud af, hvad det vil sige at være – i livet. Min kunst handler ikke om døden, men om det at eksistere”.

Forlænget

Mine 94 grafiske arbejder, som udgør udstillingen ’Dybt Trykt’ får lov at hænge på KunstCentret Silkeborg Bad julen og nytåret over.

Man har ganske enkelt besluttet at tilbyde mig at forlænge udstillingen til 3. januar. Et sådant tilbud kunne jeg ikke drømme om, at sige nej til – så nu er der en ekstra mulighed for at se ’Dybt Trykt’ – også for folk udenbys fra, der måtte være på besøg i Silkeborg i juleferien

Et fast greb om skaftet

Bare rolig! Det er penneskaftet, der er på tale. Jeg har i den sidste tid – endnu en gang – været optaget af mulighederne med tusch og pen. Samtidigt laver jeg fra tid til anden nogle ting med flydende, sort akvarel i nogle lidt større formater.

Ellers må jeg sige, at en del af tiden går med at sætte sig ind i Photoshop, Indesign og Deramweaver. Det sidste er jeg ikke nået til endnu og jeg har lovet min hustru ikke at falde for fristelsen at kreere en hjemmeside med en masse effekter og blinkende lamper etc. Men det har lange udsigter inden jeg behersker Dreamweaver – og for den sags skyld de andre programmer.

Jeg har netop anskaffet mig den nyeste CD med John Mellencamp – og her er der i sandhed tale om ”back to roots”. Denne fremragende plade lyder, som den er optaget med en enkelt mikrofon i studiets loft. Den er faktisk i mono! Men ikke desto mindre er det den foretrukne lydgiver på værkstedet i denne tid.

De 3 Fløjter spiller 'Tågen Letter'

'Tågen Letter' af Carl Nielsen er blot ét af mange musikstykker, som er inkluderet på CD'en 'Klassiske Perler - Update' med fløjte ensemblet De 3 Fløjter. Billederne på videoen her stammer fra ensemblets release-arrangement, der fandt sted på Den Kreative Skole i Silkeborg den 9. oktober 2010.

Genfærd

Efterårets store udstilling på kunstmuseet ARoS i Århus præsenterer et stort udvalg af skulpturer – og en gigantisk tegning – af tyskfødte (Karlsruhe, 1959) Christian Lemmerz, som trods sin store tilknytning til Danmark må betegnes som en kosmopolitisk billedkunstner.

Udstillingen har fået den sigende titel ’Genfærd’ (på tysk ”Gespenst”) og jeg havde det store privilegium at se udstillingen og opleve en sympatisk og begavet kunstner til pressemødet på ARoS den 7. oktober. Udstillingen præsenterer menneskeheden råt for usødet med forskellige æstetiske indgangsvinkler.

Især i mormorskulpturen kan selv de mest voldsomme scenerier opleves underspillet på grund af materialets skønhed og de direkte referencer til italienske kunstnere som Michelangelo (1500-tallet), Bernini (1600-tallet) samt vor egen Thorvaldsen (1700-1800).

Spørgsmålet er, hvor længe der ville gå, indtil publikum fandt ud af, hvilken dagsorden Lemmerz besidder, hvis han blev udstillet sammen med de nævnte i netop materialet marmor? Jeg håber på et tidspunkt at få mulighed for at beskrive Lemmerz-udstillingen mere detaljeret.

Fra sommer til vinter

Oprindeligt skulle Olafur Eliassons omfattende installation ’Your Rainbow Panorama’ have været indviet på toppen af kunstmuseet ARoS i Århus her i sommer; men forskellige komplikationer i forhold til monteringen afgjorde så senere, at man valgte at udskyde ”afsløringen” til efteråret. Nu kan man så på ARoS hjemmeside erfare, at ARoS først får sin glorie i løbet af vinteren. Et nærmere tidsperspektiv er ikke fremlagt.

I mellemtiden kan man så se en udstilling med afsæt i udsmykningen af kronprinseparrets nye hjem på Amalienborg. Her kan man se, hvordan nogle af samtidens fremmeste kunstnere har valgt at udsmykke palæ’et, som i fremtiden skal udgøre kronprinsens adresse. Ifølge kunstanmelderen Henrik Broch-Lips i Århus Stiftstidende er denne udstilling totalt overflødig – og det virker da også som den er kommet i stand via museets store behov for at mænge sig med de kongelige.

Berlingske Tidendes kunstanmelder Torben Weirup havde dog i radioens P1 en helt anden udlægning af museets aktuelle disposition. Ifølge ham, handler det simpelt hen om, at få nogle gæster gennem museets tælleapparater, og det er jo legitimt nok, når man tæmker på ARoS’ økonomi. Samtidigt gjorde Weirup opmærksom på dén kendsgerning, som mange kunstinstitutioner her i Danmark efterlever, nemlig, at man er nødt til at garnere de ”kolde” udstillinger med ”varme” (læs: publikumsvenlige).

”Saunaeffekten” er et begreb som den legendariske tidligere direktør for kunstmuseet Louisiana Knud W. Jensen lancerede. Jeg tager selv Amalienborg-udstillingen i øjesyn, når jeg skal til pressemøde på en omfattende Christian Lemmerz-udstilling om nogle få dage.

F 12 åbnet

Jeg har netop været til fernisering på min udstilling ’Is it me for a moment #3' i Herning. Det er en udstilling, der løber på to lokaliteter, nemlig det nye atelier-miljø F 12 (Fonnesebechsgade 12) og TeamTeatret.

Den ene halvdel af udstillingen markerer netop åbningen af F 12 – og det er naturligvis morsomt at være med til at åbne et sådant kulturelt samlingsssted i Herning midtby. Der blev holdt åbningstaler af to lokalpolitikere fra Herning, og efter min smag kunne dette tiltag udmærket koges ned til formanden for kulturudvalget Johs. Poulsen, som i modsætning til borgmesteren trods alt havde noget på hjerte.