skip to main |
skip to sidebar
Udstillingen, der viser 202 malerier i størrelsen 30 x 30 cm. af Micael Kvium med titlen 'Fools' ,har kunnet ses på kunstmuseet ARoS i Aarhus de seneste måneder, og mon ikke rigtigt mange mennesker har været inde og se udstillingen? Den var i hvert fald pænt besøgt dén dag, jeg så den som almindelig museumsgæst.
I forvejen havde jeg dog haft mulighed for at se udstillingen og samtidigt stille et par spørgsmål til kunstneren angående den meget blå iscenesættelse, som 'Fools' bliver vist i.
Den sidste udstillingsdag er dog søndag d. 15. februar, og dermed kan de gæster, der vælger at besøge ARoS i forbindelse med skolernes vinterferie lige nå at se udstillingen - og måske lave en Fools-selfie.
Hvor blev den uge lige af? Man kan vel blot checke de seneste opdateringer på blog'en her for at se, hvad der er sket i de sidste seks dage.
Nu er det imidlertid ved at være slut. I morgen mandag ved halv tolv tiden kører toget fra Hauptbahnhof, og så går det ellers hjemefter til Danmark.
Altså: På gensyn til Berlin! Dén by vil jeg altid vende tilbage til!!
Den sjette dag - i denne omgang - i Berlin er samtidig den sidste hele dag. Og så er det søndag... Det er dén dag, berlinere og andre opsøger det store "flohmarkt" ved Mauerpark.
Jeg tog såmænd selv ud til det store loppemarked og kiggede på de mange effekter, der var til salg - og det må siges, at der var noget for enhver smag, og herunder bestemt også den dårlige.
Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad der kan sælges af gammelt skrammel. Blandet MEGET andet, var der én, der tilsyneladende havde specialiseret sig i udtjente analogkameraer. Der var mange af dem, men om der også var kunder til disse gamle apparater, skal jeg ikke kunne sige.
En anden ting, der foruden tøj i tusindtal og DDR-nostalgia, var til salg, er LP-plader. Nogle oven i købet pænt sjældne; men disse var så til gengæld også pænt dyre.
Billederne herover skulle gerne mere end antyde det alsidige udvalg af varer til salg.
Kunstmuseet HEARTs direktør Holger Reenberg beskriver i en videosekvens, udviklet af museet i Herning, Svend Wiig Hansen som en "glemt" kunstner.
Imidlertid har HEART selv - i samarbejde med Brundlund Slot i Aabenraa og Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum - sat Wiig Hansen tilbage på kunstscenen med den store udstilling 'GIGANT', der netop på HEART er blevet forlænget til 15. marts.
Jeg har selv skrevet en længere tekst om Wiig Hansen med udgangspunkt i udstillingerne i Herning, og denne tekst er netop blevet udgivet i tidsskriftet North Art Magazine.
Desværre har jeg ikke endnu set, hvordan den er blevet sat op i North, da jeg befinder mig langt hjemmefra; men til gengæld kan man se HEARTs videobeskrivelse af Wiig Hansen HER>
Illustrationen, som ledsager dette blogindlæg, gengiver skulpturen 'Moder Jord', der, da den blev offentliggjort i sin tid, vakte stor opstandelse.
Jeg tog fotografier fra dette område i Berlin i marts sidste år; men som det er med byen, er det med gadekunsten. Alt forandrer sig.
Jeg var ude for at ose efter en souvenir, som jeg kunne tage med hjem til min kone, men inden besøgte jeg et galleri, som ligger ret tæt på bopælen - nemlig Heike Arndts galleri på Voigtstrasse.
Her fik jeg en lang og hyggelig snak med galleristen om kunst i almindelighed og galleridrift i særdeleshed.
Når man er bosiddende i et område af Berlin, hvor grafitti og gadekunst sætter dagsordenen, kan det for så vidt være helt befriende at besøge Gemäldegalerie, der repræsenterer den klassiske kunst.
Her er vi tilbage i en tid, hvor en kunstner som Rembrandt tilhører junior-afdelingen - og desværre var datidens kunstnere hyret af de gejstelige organisationer med henblik på blot at skildre bibelske temaer.
Man kunne godt få en tanke, der gik ud på, at hvis disse fantastisk dygtige malere havde noget på hjerte hver især, kunne de repræsentere et visuelt vidnesbyrd om den tid, de levede i.
Måske var Kirken den daværende Statens Kunstfond?
Når man har trasket rundt i Gemäldegalerie i Kulturforum i Berlin i noget, der ligner timevis, kan man godt trænge til at sidde lidt ned.
Jeg hvilede mine trætte ben og fødder på et sted, hvor jeg var sikker på, der var mennesker, jeg kunne tegne.
Jeg satte mig derfor et sted, hvor jeg var sikker på, jeg havde klart udsyn til det sted, hvor folk afleverede og modtog deres overtøj.
