'Kussen kalder' og andre grafiske arbejder på ARoS

Claus Carstensen: 'The Cunt is Calling', 1986 (pressefoto: ARoS/Ole Hein Pedersen)

På kunstmuseet ARoS i Aarhus har man i den senere tid kunnet opleve nogle mindre udstillinger med grafiske arbejder fra museets samling. 

Jeg værdsætter naturligvis sådanne tiltag, da jeg som bekendt er meget glad for grafikken som kunstnerisk metode. 

For tiden har man fokus på den ekspressionistiske kunst i serien af grafikudstillinger i museets Niveau 3. 

Titlen 'Fantasi og følelse' er vel ganske relevant og dækkende for den ekspressionistiske kunst, der ofte rummer elementer af energi og et behov hos kunstnerne for at gradbøje virkeligheden og dermed gøre denne synlig på en anden måde, end man måske er vant til. 

Overskriften refererer til et litografi af Claus Carstensen, som for nyligt var udstillingsaktuel på ARoS med en omfattende udstilling. 

Foruden Carstensen kan man se og opleve grafiske arbejder af blandt andre Asger Jorn, A.R. Penck, Lars Nørgård, Erik A. Frandsen, Christian Lemmerz og Per Kirkeby. 

Udstillingen kan ses på ARoS frem til 31. januar 2016. Jeg har ikke selv set ophængningen, men det tror jeg, der bliver rig mulighed for i løbet af de næste uger.

Premiere på 'Mand Falder' i Silkeborg

Reaktioner på 'Mand Falder'

"Filmen slog fuldstændigt benene væk under mig"

Således begynder dokumentarfilminstruktøren Pernille Rose Grønkjærs vurdering af kollegaen Anne Wivels portræt af Per Kirkeby i filmen 'Mand Falder' som beskriver kunstnerens liv efter en ulykke i hjemmet i foråret 2013. 

Beskrivelsen finder sted i det nye TV-program KulturRådet på DRK, som er den farverige Adrian Hughes' nyeste påfund inden for kulturelt TV. 

Hughes beskriver - før han giver filmen fire ud af seks stjerner - de mange dokumentarer, der er lavet om og med Kirkeby som "realityshows". 

I dagbladet Politiken giver Dorte Hygum Sørensen tre ud af seks hjerter til filmen, hvori hun savner et mere nuanceret billede af kunstneren Per Kirkeby frem for patienten. 

"Der er for mange scener uden intensitet og for få specifikke som den scene, hvor Per Kirkeby forklarer, at han godt ved, hvordan hans nye værker kunne blive mere interessante", hedder det blandt andet i anmelderens vurdering.

Ib Braase på Horsens Kunstmuseum

Jeg besøgte for nyligt Horsens Kunstmuseum, der har fået doneret hele 29 skulpturer af den måske knapt så kendte danske billedhugger Ib Braase (1923-2009). 

Årsagen til, at Braase ikke er just berømt herhjemme blandt alment kunstinteresserede personer, skal muligvis ses i, at han allerede sidst i 60'erne flyttede til en lille by umiddelbart syd for Paris. 

Ib Braase var en kunstner, der bevægede sig i mange retninger, og hans materialevalg var på flere måder karakteristiske. 

Fra granit og bronze bevægede han sig frem til et udtryk, hvor alt muligt, fra gamle brædder til gips, stof, jern, cement, aluminium samt marmor med meget mere, blev inkluderet i værkerne. 

De 29 skulpturer bliver nu udstillet på Horsens Kunstmuseum og kan ses frem til d. 31. januar 2016.

Nørlyng om Monet & Co.

"Det særlige kuratoriske greb ved denne Monet-udstilling har at gøre med ønsket om at se tilbage. Herved skulle vi så gerne genvinde noget af den oprindelige uskyld, og dermed også kunne finde frem til en forståelse af den radikalitet, der i 1870erne og 1880erne førte Monet og hans impressionist-kammerater frem til kunsthandleren og spekulanten Durand-Ruel og dermed det store gennembrud"

Meningerne bland landets kunstanmeldere har været delte - dog mest positive - angående udstillingen 'Monet - Lost in Translation' på ARoS i Aarhus. 

Ole Nørlyng, fra hvis anmeldelse i Weekendavisen citatet herover stammer, er da også overvejende positiv, hvilket også gælder i forhold til udstillingens iscenesættelse, som blandt andre anmelderen ved dagbladet Politiken var meget kritisk overfor. 

Nørlyng har ubetinget ret i, at Monet - Lost in Translation' er tilbageskuende, men hvad andet kan man forvente, når det drejer sig om impressionister, der brød igennem i slutningen af 1800-tallet? 

Til gengæld har han opdaget en lille kronologisk fejl i forbindelse med en film, som kører i udstillingens introduktionsrum. Den viser scener fra Paris, men fra 1909! 

Denne epoke referer naturligvis langt mere til Picasso og kubismen, end den trækker linjer tilbage til impressionisterne; men hermed er der måske sået et frø til en ny stor historisk satsning på ARoS?

(Installationsfoto af 'Monet - Lost in Translation': ARoS/Anders Sune Berg)

James Turell i Aarhus

Jeg var inviteret; men desværre forhindrede andre forehavender, at jeg kunne deltage i pressemødet med James Turell (det nederste billede), som på kunstmuseet ARoS for nyligt præsenterede det justerede arkitektoniske værk, der vil præge pladsen foran museet og Musikhuset i væsentlig grad. 

Alt i alt handler det om et primært underjordisk miljø, der dog også fra 2018 kommer til at præge det overjordiske som "toppen af et isbjerg". 

Sådan karakteriserede ARoS' direktør Erlend Høyersten det synlige udtryk i et interview på TV2 Østjylland. 

Jeg skal gerne beskrive projektet på et tidspunkt, hvor jeg har mere indblik i, hvad der skal foregå; men foreløbigt kan man læse om det i adskillige dagblade.

Mal blot videre!

Et svensk forslag om at forbyde kunstnerfarver med kadmiumpigmenter er blevet nedstemt af EU. 

Argumentet for et forbud var ellers af miljømæssig karakter, og så skulle man jo tro, at de mest hellige politikere ville støtte et forbud. 

Heldigvis blev det den sunde fornuft, der kom til at råde. 

At man med fuldt overlæg skulle skylle de giftige kadmiumfarver ud i vasken og dermed forurene grundvandet, kan man naturligvis ikke forhindre; men mon ikke langt de fleste gør som jeg? 

Smider malerklude indeholdende de giftige farver til forbrænding - og lader materialet - i øvrigt rapsolie, der er brugt til afrensning af pensler ryge samme vej.