Cronhammar-design på HEART

LP'en med Lars Greve er trykt i klar vinyl, og coveret vejer tre kilogram. (foto: Lærke Posselt)

Lørdag d. 9. september åbner kunstmuseet HEART en Herning, som viser en side af billedkunstneren Ingvar Cronhammar, som måske ikke er så kendt. 

Det drejer sig om Cronhammars design, og forleden dag kunne man læse i dagbladet Politiken, at Cronhammar netop har skabt et omslag til en LP med musikeren Lars Greve. Coveret er støbt i aluminium, og pladen er produceret i 66 eksemplarer, som hver koster kr. 5000,-. 

Om dette design indgår i udstillingen på HEART, ved jeg ikke; men jeg har dog planlagt at deltage i åbningen, så jeg finder vel ud af det.

Holstebro Kunstmuseum ansætter direktør fra egne rækker

Når man på et kunstmuseum skal ansætte en ny direktør, kan det være særdeles belejligt, når et af emnerne til stillingen kender det pågældende museum og forretningsgangen på institutionen. 

Når vedkommende tillige har de faglige kvalifikationer, som skal til for at besidde en sådan stilling, kan man vel lige så godt vende blikket indad, når en ny chef skal findes. 

Således er det gået på Holstebro Kunstmuseum, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Anders Gaardboe Jensen (billedet) er den helt rigtige til at føre museet i Holstebro ind i fremtiden. 

Han er kendt af de fleste i kunstverdenen som en person, som har fingeren på pulsen, når det drejer sig om såvel samtidskunst som det mere tilbageskuende kapitel i kunsthistorien. 

Anders Gaardboe Jensen afløser Folke Kjems, som har siddet 19 i direktørstolen. 

Ifølge Dagbladet Holsebro-Struer var der 21 ansøgere til stillingen.

Dali ikke fader til spansk kvinde

For nogen tid siden kunne jeg berette her på blog'en om en ganske bizar og... Ja, nærmest surrealistisk sag, hvor en 61-årig kvinde ved navn Pilar Abel påstod, at hun var datter af den verdensberømte, surrealistiske kunstner Salvador Dali (billedet). 

Det gik så vidt, at hun gennem retten fik udviklet en tilladelse til, at Dalis jordiske rester blev udsat for en DNA-test, som skulle bevise, at Dali er Abels far. 

Det hele har sit afsæt i, at Abels mor på et tidspunkt arbejder hos Dali, og Abel påstår at moderen har erklæret, at Dali er hendes biologiske far. 

For nogle måneder siden blev kunstnerens lig så tilvejebragt fra det sted, hvor han ved sin død i 1989 blev stedt til hvile, og her havde man mulighed for at udtage DNA, og det er den undersøgelse, som nu har dementeret, at Dali er far til Pilar Abel, som nu kan se frem til en større regning fra fonden, som administrerer boet efter Dali. 

Det er nok ikke helt omkostningsfrit at sætte sådan en proces i gang; men måske havde hun en bagtanke med sit projekt, da boet efter Dali er i besiddelse af værdier af en anseelig størrelse. 

Salvador Dali var barnløs i sit ægteskab med fru Gala, og denne status står altså ved magt. 

100 år i visuel form

Jeg har beskæftiget mig med den kinesiske kunstner Song Dongs udstilling 'Collaborations' på blog'en her.

Udstillingen finder sted i Kunsthal Aarhus, og titlen er ikke grebet ud af luften på trods af, at der i teknisk forstand er tale om en solo-udstilling.

Mange af udstillingens indslag er produceret i samarbejde med andre kunstnere, og i forbindelse med indslaget '100 Years', som billedligt skildrer perioden 1910-2010 kulturelt og politisk, har et større antal børn og unge i aldersgruppen fra otte til 15 år været i gang med pensler og farver.

Det er der kommet en enestående totalinstallation ud af - og det er faktisk morsomt at gå på jagt efter genkendelige elementer i det 100 værker lange forløb.

Billederne herover udgør naturligvis kun nogle få punktnedslag i helheden.

Et kinesisk stjerneskud

"Song Dong er absolut blandt de mest interessante kinesiske kunstnere netop nu, og besidder en underfundighed og poesi, som man nogle gange kan savne hos hans mere hypede og eksplicit politiske landsmand Ai Weiwei. Udstillingen besidder både dybde såvel som en umiddelbar tilgængelighed, der understøttes af et vellykket formidlingsmateriale"

Aarhus Stiftstidendes kunstanmelder Christian Salling var sandsynligvis til stede, da udstillingen 'Song Dong - Collaborations' åbnede i Kunsthal Aarhus for nyligt. 

Anmeldelsen, fra hvor citatet herover stammer, er under alle omstændigheder publiceret. 

Jeg har netop selv set udstillingen med det kinesiske stjerneskud, og min egen anmeldelse er netop afsendt til redaktionen. 

Salling giver i øvrigt fem ud af seks stjerner til udstillingen, som kan ses frem til d. 29. oktober - og den fylder HELE kunsthallen.

Maleren Marina

Som jeg tidligere har nævnt her på blog'en, var jeg for nyligt på besøg på kunstmuseet Louisiana, hvor jeg blandt andet så udstillingen 'The Cleaner' med værker og dokumentation af diverse aktioner og performances af Marina Abramovic.

Abramovic er vel mest - i den brede offentlighed - kendt for sidstnævnte kunstneriske praksis, og derfor var jeg faktisk en smule overrasket over, at hun som ung Marina begyndte sin karriere som maler.

Disse malerier havde ofte automobilulykker som tema, og hvad kan man næsten forvente andet af en kunstner, som senere ikke var bange for konfrontationen i sine mange kunstneriske udtryk?

Billederne herover burde illustrere Marina Abramovic som en endog lovende ung maler.

Marina Abramovic som musealt tema

Marina Abramovic: 'Energibeklædning (Konisk hat)'. 2001. Fem hatte, papir, stof, magnet.

"Siden den retrospektive præsentation af Abramovic på Kunsthallen Brandts i Odense i 1996 har der ikke været nogen større udstilling med hende i Danmark. Det er glimrende, at hun nu bliver kanoniseret med en spektakulær udstilling af selveste Louisiana. Men ærgerligt, at det ikke sker med samme portion mod og konsekvens, som kunstnerens tidlige værker var kendetegnet ved"

Citatet herover stammer fra en anmeldelse af Rune Gade, der blev bragt tidligere på sommeren i avisen Information i forbindelse med åbningen af den omfattende udstilling med action- og performancekunstneren Marina Abramovic på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 

Meningerne har været delte blandt anmelderne af Abramovic-udstillingen, men Tom Jørgensen gav dog seks stjerner i Jyllands-Posten til, hvad han betegner som "performancekunstens ukronede dronning". 

Ellers er kritikpunkterne forankret i, at Abramovics ofte radikale og grænsesøgende aktioner nu er blevet musealiserede og fremstår i en æstetisk korrekthed, som ligger langt fra det oprindelige udtryk. 

Jeg har netop selv set udstillingen, og den er voldsom, og på museet har man valgt at benytte udsagnet"museet er et frirum, hvor kunstnere kan eksperimentere med værdier og normer", som en anelse mærkværdigt bliver efterfulgt af noget, der nærmest ligner en advarsel: "Marina Abramovics kunst rummer voldsomme billeder, pågående lyd og nøgne kroppe". Så kan man tygge lidt på dét! 

Udstillingen kan ses frem til d. 22. oktober.