Tækker Group trækker sig fra TækkerAIR Berlin

Lejlighederne, som Tækker Group nu ikke længere sponsorerer, ligger i bydelen Kreuzberg

I efteråret sendte jeg en ansøgning til Aarhus Billedkunstcenter, der indtil for nyligt administrerede to lejligheder i Berlin, ejet af virksomheden Tækker Group, som på den måde har sponsoreret en mulighed for midtjyske kunstnere til at søge ophold i en af lejlighederne. 

Umiddelbart før jul modtog jeg imidlertid en mail fra administrationen af TækkerAIR Berlin, hvoraf det fremgår, at Tækker Group har trukket deres sponsorat tilbage som en konsekvens af, at kunstportalen IDOART.DK på vegne af et foretagende, der kalder sig Ovid's Daughters d. 13. november 2018 har publiceret en artikel, der forholder sig endog ganske kritisk til Tækker Group i almindelighed og til virksomhedens ejer Jørn Tækker i særdeleshed. 

TækkerAIR Berlin har efterfølgende taget kontakt til folkene bag IDOART.DK, som fralægger sig ethvert ansvar og skribenterne har afvist at deltage i et dialogmøde. 

Der er flere ting i alt dette, som jeg ikke forstår: Blandt andet ser det mærkeligt ud, at IDOART.DK tilsyneladende har valgt at vende ryggen til skribenternes massive kritik af Tækker Group, som jeg har svært ved at se, har været på kant med gældende lov. 

Forfatterkollektivet Ovid's Daughters består af skribenterne Carla Severin, Toni Bashy og Lisa Sørensen. 

Jeg linker ikke til artiklen på IDOART.DK, da jeg ikke finder det betimeligt at referere til en tekst, der angiveligt baserer sig på journalistisk sjusk og udokumenterede påstande. 

Det giver sig selv, at min ansøgning om ophold i Berlin ikke bliver behandlet som følge af Tækker Groups beslutning, og det er jeg naturligvis skuffet over.

Bidende koldt og en rød måne

Forleden morgen - forbandet tidligt - optrådte det sjældne fænomen måneformørkelse, eller blodmåne, her i Danmark. 

Jeg gloede lige ud gennem soveværelsesvinduet kl. 0600, hvor formørkelsen skulle være total, men på dét tidspunkt var der overskyet, så jeg kravlede ned under dynen igen. 

Derfor er en af de kombinerede oliepastel- og akvarelarbejder herover udelukkende baseret på en fantasi over, hvordan blodmånen har optrådt over Silkeborgsøerne. 

Kombinationen af oliepastel og akvarel er ingenlunde et nyt trick på værkstedet. For år tilbage anvendte jeg ofte metoden, og nu har jeg altså taget den op igen. 

Oliepastellen skyr vandet i akvarelfarverne, og det giver nogle interessante virkninger på papiret. 

Jeg håber, at arbejderne giver et indtryk af, at de er lavet på en bidende kold dag i januar.

Om at lave oliepasteller med vanter på

Nej, det er ikke let! Så jeg måtte tage handskerne af, da jeg lavede de to oliepasteltegninger, som kan ses herunder. Resultat: Inden jeg fik lavet mange streger på papiret med kridtet, var mine fingre stivfrosne! 

Sådan er det - og sådan må det være her et godt stykke inde i januar, hvor frosten bider i alt, der er at bide i. 

Motiverne stammer fra Almind Sø, som er en af Silkeborgsøerne.

Pausetegninger

Når formen ikke er, hvad den burde være, bliver man - under en længere travetur - nødt til at tage nogle pauser, og her er det glimrende at bruge tiden til at få tegnet lidt. 

Lokaliteterne fremgår af teksterne på tegningerne.

ARoS - "radikalt anderledes"

ARoS' tidligere vartegn, skulpturen 'Boy' af Ron Mueck optræder i dag ganske sigende på udstillingen 'Far From Home'

"Jeg kan sige så meget, at vi kommer til at tilbyde nye ting. Vi får en helt anderledes situation på niveau 4. Aros vil ændre sig dramatisk, museet bliver radikalt anderledes, og det vil skabe en fornyet interesse. 2019 bliver i det hele taget et år, hvor vi skruer op for rigtig mange ting. Vi betaler på den måde tilbage for den store opbakning, vi stadig har lokalt. Vi går ikke ned på udstillinger, men op på tilbud"

Citatet er hentet i Jyllands-Postens Aarhus-sektion i forbindelse med et interview, som Tina Bryld har foretaget med ARoS' direktør Erlend Høyersten, som har haft et behov for at løfte lidt af sløret for museets planer for 2019. 

Det kommer oven på beskeden om, at museet "kun" i 2018 har haft 508.008 betalende gæster. Det har givet et underskud i '18 på 3,5 millioner kroner. 

Høyersten åbner i sin udtalelse blandt andet for, at museet snarest vil udvide åbningstiden og således åbne museet for gæster om mandagen. 

Hvad ændringen af niveau 4 mere præcist går ud på, definerer direktøren ikke mere nøjagtigt, men det er en vigtig udmelding, da netop niveau 4 ligger i forlængelse af museets indgangsområde. 

Det bliver spændende!

Nye udstillinger på KunstCentret Silkeborg Bad

Chen Liangjie: 'Scene Check (Assistance)', 2005. Olie på lærred.

Bertamaria Reetz: 'Medusa', 2014. Mixed media på lærred.

Forleden dag deltog jeg på KunstCentret Silkeborg Bad i åbningen af udstillingen 'Mine rejser - værker fra Jens Olesens samling', og her kan man se, hvilket titlen antyder, en række kunstværker fra en ganske imponerende samling. 

Det er tydeligt, at Jens Olesen har haft, i samarbejde med sin bror, kunsthistorikeren Lars Olesen, som har kurateret udstillingen, et ret sikkert blik på de skiftende samtidskunstsceners sortiment af billedkunst. 

En stor del af udstillingen virker muligvis en anelse forudsigelig med værker af Per Kirkeby, Michael Kvium, Tal R, Günther Förg og mange andre. 

Det er dog værker af mongolske, kinesiske og nordkoreanske kunstnere, der giver udstillingen en snert af kunst fra en ukendt verden, så den smukt orkestrerede udstilling kan i hvert fald anbefales. 

Det samme kan en udstilling med primært store malerier af den tyske kunstner Bertamaria Reetz. 

Her synes det dog som har man ikke helt tænkt iscenesættelsen igennem, da flere store værker er placeret, så man umuligt kan komme på afstand af dem. 

Det er ærgerligt, når man nu præsenterer et overraskende navn, som jeg ikke i forvejen var bekendt med. 

Udstillingen har titlen 'Kamp og leg', hvilket illustrerer de ekspressive motiver ganske godt. 

Udstillingen kan ses frem til d.  28. april, og udstillingen med værker fra Jens Olesens samling kan ses på Badet indtil d. 22. april. 

Det bør ligeledes nævnes, at man også kan se et antal tegninger af Lene Adler Petersen i Silkeborg Bads caféområde og oliepastelarbejder på papir i Badets østfløj. Disse værker kan ses frem til d. 31. marts.

Alkymistprojekt på Skovgaard Museet i Viborg

Installationsfotos fra udstillingen 'Alkymistens laboratorium' på Skovgaard Museet.

Hvis man forestiller sig alkymi som et besynderligt fænomen, hvor mystiske mænd i et skummelt laboratorium prøver at fremstille guld, er man måske ikke helt forkert på den. 

Der ligger dog andre udviklingspotentialer i alkymiens verden, hvilket bliver vist for tiden på Skovgaard Museet i Viborg, hvor en række udstillinger med titlen 'Alkymistens laboratorium' nu er nået til efter et ophold på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring. 

Hvad udstillingen, som er udviklet af billedkunstneren Cecilia Westerberg, mere specifikt går ud på, vil jeg komme ind på senere, da jeg netop har afsendt en anmeldelse af den til avisredaktionen, men fremstillingen af guld er dog relevant, da udstillingen blev åbnet af Viborgs borgmester Ulrik Wilbek, der dog om ikke har fremstillet, så dog tilvejebragt det ædle metal i sin egenskab af træner for det danske hun-og hanboldlandshold. 

Det drejer sig naturligvis om håndbold, som er et ganske aktuelt tema i disse dage.