Land i kvindeland

Peter Land: 'Wunderkind', 2012. Mixed media (pressefoto: Kvindemuseet)

"I hans værker bliver det tydeligt, hvordan særlige forventninger til bestemte kønsroller også har omkostninger for manden. Udstillingen handler ikke om at sætte mænd i en offerrolle, men om at skabe fokus på, at maskulinitetsbegrebet også er vigtigt at diskutere - og ikke mindst nuancere"

Teksten herover er et uddrag af pressemeddelelsen vedrørende udstillingen 'Dagens helt', der i skrivende stund er under opbygningen på Kvindemuseet i Aarhus. 

Kunstneren, der refereres til, er Peter Land, som blandt andet har vist sig i en videoinstallation, der fremstiller kunstneren i bar figur og tilsyneladende dansende rundt i en megabrandert. 

I dette perspektiv synliggør Land i hvert fald det maskuline individ i en tragikomisk form, men det er ikke dette værk, jeg forbinder med Peter Land - og det er heller ikke via en serie skulpturer, hvor personer optræder med usædvanligt lange lemmer; men derimod i kraft af en skulptur, som er placeret i Københavns vestegn, hvor en mand i et badekar tilsyneladende skriger sine frustrationer ud. 

Skulpturgruppen er placeret ved Albertslund Station, og har været genstand for en vis - ophidset - debat i forstaden. Jeg mener sågar at kunne erindre, at manden i karret på et tidspunkt fik hovedet savet af? 

Således er man som bekendt sikret en vis berømmelse. Udstillingen på Kvindemuseet, som jeg besøger snarest med henblik på en anmeldelse, kan ses i tidsrummet 31. januar - 28. april.

"Rene" akvareller fra søerne

Et par akvareller med direkte inspiration fra de sidste dages marchture i Søhøjlandet, synes jeg lige, jeg ville vise her på blog'en. 

Lokaliteterne fremgår af teksterne i værkernes nederste venstre hjørne.

Delte meninger om Dea Trier Mørch på Louisiana

Dea Trier Mørch: 'Ind i verden' - installationsfotos (pressefotos: Louisiana Museum of Modern Art) "Det er koldkrigskunst, venstrefløjskunst og aktivitetskunst. Og i Dea Trier Mørchs næsten samlede værk, som nu kan opleves i Nordsjælland, bor et dybt socialt og politisk engageret projekt og en billedpolitik, der skaber forbindelser mellem det helt nære hverdagsliv og det storpolitiske perspektiv, og som rækker langt ud over solidariteten i repræsentationen af kvindelivet og fødslen" Modernisten Harald Giersing erklærede en gang for måske omkring 100 år siden, at "al god kunst er politisk, og politisk kunst er dårlig".  Således skulle kunstanmelder på dagbladet Politiken, Mathias Kryger tage voldsomt fejl, når han giver en nyåbnet udstilling på Louisiana med et retrospektivt udvalg af Røde Mor-grafikeren Dea Trier Mørch fem hjerter (ud af seks) i sin anmeldelse i avisen, hvorfra citatet herover stammer.  Kryger skaber nogle højst interessante sammenstillinger med Trier Mørchs ofte enkle og groft udførte linoleumssnit og en kunstner, som stod for en stærk kapitalistisk dagsorden.  Andy Warhol hyldede faktisk - efter eget udsagn - udelukkende indtjening i forhold til overhovedet at beskæftige sig med at producere billedkunst.  Dermed er der nok en afgrundsdyb afstand mellem de to kunstnere, og Krygers analyse opleves måske mere i et provokatorisk lys end i et kunsthistorisk.  Det er i øvrigt helt andre toner, der lyder i Jyllands-Posten, hvor min kollega Tom Jørgensen i sin anmeldelse blandt andet skriver: "For at politisk kunst skal ramme os, kræves et udtryk foruden grafisk og visuel opfindsomhed, men det er helt fraværende i Dea Trier Mørchs gammeldags og helt traditionelle grafik".  Jørgensens generelle opfattelse af grafik er jeg naturligvis lodret uenig i, men måske har han alligevel en form for pointe i sin analyse af Dea Trier Mørch.  Det kan jeg ikke afvise, og jeg har ikke set udstillingen - endnu!  To ud af seks stjerner giver Jyllands-Postens anmelder.

Opfindelsen af fremtiden - modernismen

'Nordisk modernisme - Inventing the Future': Richard Mortensen: 'Erotikkens mystik', 1933. Olie på lærred

'Nordisk modernisme - Inventing the Future': Erik Olson: 'Element mot vit och blå fond', 1929-30. Olie på lærred.

Jeg har netop deltaget i et preview på udstillingen 'Nordisk kunst - Inventing the Future' på kunstmuseet Kunsten i Aalborg. 

Udstillingen er sammensat af værker fra to væsentlige nordiske samlinger af modernistisk kunst. 

Således er udstillingen skabt af Kunstens kuratorer i samarbejde med Canica Kunstsamling, som ejes af den norske erhvervsmand Stein Erik Hagen. 

Denne samling er ganske imponerende, og det burde stå klart for kommende besøgende på museet. 

Jeg er netop nu i gang med an anmeldelse af denne udstilling, som kan ses på museet i Aalborg frem til d. 1. juni.

Trampedach i mørket

På kunstmuseet Kunsten i Aalborg kan man se en dyster og heftigt belyst udstilling med tidlige værker af maleren og billedhuggeren Kurt Trampedach. 

Denne udstilling finder sted i museets underjordiske udstillingsrum, og på grund af en mørk iscenesættelse og en voldsom belysning af værkerne fungerer de udstillede skulpturer langt bedre end malerierne, som lider ganske meget under en uhensigtsmæssig punktbelysning, som efterlader malerierne stærkt overbelyste i de centrale områder og svært underbelyste i hjørnerne. 

Den slags scenerier er desværre blevet en tendens på kunstmuseerne i de senere år, og det er der ikke meget at gøre ved - tilsyneladende? 

Udstillingen har den sigende titel 'Møder i mørket', og den kan ses frem til d. 24. februar.

Maleriet nu

En kunstner for hvem maleriet har et potentiale er Søren Martinsen: 'Gloomy Lake' fra 2013 er fotograferet på Martinsens udstilling i Kunsthal Nord for et par år siden.

"Fra et vist perspektiv har samtidsmaleriet aldrig stået stærkere. Vi ser med andre ord maleriet overalt; på akademierne, på museerne, institutionerne, de kunstnerdrevne udstillingssteder og gallerierne. Men det antages ofte, at det er trådt ind i en 'konceptuel' fase, hvor det praktiseres med en stor selvbevidsthed i forhold til medie, motivverden og historie. At det så at sige går på tværs af tid og udøves med bevidstheden om de kunstneriske virkemidler og deres betydning"

Udsagnet er fremsat af museumsdirektør Anders Gaardboe Jensen, Holstebro Kunstmuseum, i et interview med Matthias Hvass Borello på portalen kunsten.nu, og temaet er her, hvordan maleriets rolle udstiller sig på en stadig mere og mere kompleks samtidskunstscene. 

For nyligt kunne man læse nogle ganske interessante iagttagelser om samme emne fremsat af kunstneren Ditte Ejlerskov, som i sin akademitid nærmest ikke turde beskæftige sig med maleriet som udstryksmiddel, da man på akademiet blev skolet til at være skeptisk over for maleriet og metodens kommercielle værdier, og hun udtaler blandt andet, at "ingen af de skoler, jeg har gået på har haft undervisning i maleri, så med min fine uddannelse er jeg helt autodidakt". 

Heldigvis har maleriet altid været der, og den kendsgerning er blandt andre Anders Gaardboeog Holstebro Kunstmuseum helt med på. 

Jeg har i hvert fald oplevet maleriet udfoldet for fuld skrue på museet adskillige gange.

Besøgsrekord på Louisiana

Louisiana viser for tiden en udstilling med Cecily Brown - og den kan ses frem til d. 10. marts

"Vi er selvfølgelig glade for, at vi havde mange gæster i 2018. Men det betyder egentlig ikke så meget for os, hvad besøgstallene er fra det ene år til det andet. Det, der betyder noget, er, om vi er relevante og taler ind i den tid, vi lever i. Det er det, vi fokuserer på. Og i den forbindelse siger besøgstallet selvfølgelig noget om, at vi laver relevante udstillinger, arrangementer og aktiviteter"

Ordene er fremsat i et interview med Anne N. Bang på portalen Kulturmonitor af Carsten Skjøt, som er økonomidirektør på kunstmuseet Louisiana, der netop har afsløret, at museet har slået sin egen publikumsrekord. 

Imponerende 755.500 har købt billet til museet i 2018, hvilket betyder, som Skjøt afslutter sine udsagn med, at "det er stærkt vanedannende, det der kunst".