Værkstedet d. 7. juli 2021

Værkstedet d. 6. juli 2021

 

ARoS henviser til bestyrelsesformanden - uanset hvad!

 

Der er noget lidt uhyggeligt over Dan Halters værk 'V for Vendetta' fra 2015, som kan ses på ARoS i forbindelse med udstillingen 'This is Not Africa - Unlearn WhatYou Have Learned', som varer frem til d. 24. oktober.

»Man sidder med en fornemmelse af, at selv hvis man ringer for at få oplyst Aros' åbningstider, vil svaret lyde: »Jeg skal henvise dig til bestyrelsesformanden.« Nærmest al kommunikation - uanset tema - går pludselig gennem ham«

Det pågældende bestyrelsesformand, som Jyllands-Postens JP Aarhus-redaktør, Jacob Haislund, refererer til, er naturligvis Carsten Fode, som er formand for bestyrelsen på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Det er jo langt fra nogen hemmelighed, at ARoS har været en stor del af mediebilledet, siden det blev klart, at der foregår forskellige uacceptable ting inden for museets mure. 

Og som enhver ved, har disse begivenheder ført til, at Erlend Høyersten, museets direktør, har opsagt sin stilling sidst i juni og med omgående effekt. 

Langt om længe bliver hele hændelsesforløbet og ikke mindst formidlingen nu kritiseret - og endnu en gang, som så ofte før, er det Jyllands-Posten, der slår i bolledejen. 

Jacob Haislund tilføjer blandt andet i sin kritik: »Lad os ikke håbe, at den tavshed, som flere aktører har demonstreret omkring Aros i den seneste uge, bliver retningsgivende for, hvordan sagen skal udfolde sig herfra. Carsten Fode har været fint tilgængelig, men fuldt belyst er forløbet ikke, og hverken medarbejderne, kulturforbrugerne eller aarhusianerne kan være tjent med de ubesvarede spørgsmål, som står tilbage«. 

Jeg er helt på bølgelængde med Jacob Haislund. En sag bliver ikke mindre kritisabel eller betændt ved at detaljer hemmeligholdes for offentligheden. 

Tværtimod giver det næring til diverse konspirationsteorier baseret udelukkende på rygter. Og dem florerer der mange af i især Aarhus, er jeg sikker på.

Olivia er stjernen - ifølge Information

 

Olivia Holm-Møller: Vejen til Toledo', 1936. Holstebro Kunstmuseum (pressefoto)

»Derfor er det for mig Olivia Holm-Møller, der er udstillingens stjerne. Jorn og Willumsen virker ikke til at være med på udstillingen som støttepædagoger, der skal legitimere hendes motivverden og vildskab i farven, men de bliver det lidt alligevel, for de er så kendte og respekterede og hun ikke«

Der er altid grund til at se kritisk på udstillinger, der bringer vidt forskellige kunstnere sammen på et grundlag af for eksempel koloristisk styrke, som man har gjort med Olivia Holm-Møller, Asger Jorn og J.F. Willumsen, der er bragt sammen på Gl. Strand i København under titlen 'Gnist', som Maria Kjær Themsen har anmeldt i Information. 

Udstillingen kan ses frem til d. 31. oktober, hvorefter den rykker til Holstebro Kunstmuseum, som har en stor samling af Olivia Holm-Møllers værker.

Værkstedet d. 2. juli 2021

 

Henrik Lübker om det nye H.C. Andersens Hus i Odense

 

"Hvor mange stjerner?"

 

Det var ved dette bordtennisbord, jeg blev udfordret til en match om stjerner af ARoS' afgåede direktør Erlend Høyersten

Overskriften til dette blogindlæg udgør en ret typisk formulering af ARoS' afgåede direktør Erlend Høyersten, når vi mødtes til et presseevent i forbindelse med museets udstillinger. 

Det gik aldrig rigtigt op for direktøren, at antallet af stjerner altid bliver besluttet, når jeg har afsluttet min anmeldelse hjemme ved tastaturet. 

I forbindelse med udstillingen 'Tomorrow is the Question' tilskyndede Høyersten mig oven i købet til en bordtennismatch, hvor der skulle spilles seks bolde, og udfordringen gik på, at vi skulle spille om, hvor mange stjerner den pågældende udstilling skulle begaves med i avisen. 

Sidst jeg havde et bordtennisbat i hånden, var Høyersten ikke engang født, så det gik selvfølgelig, som man kunne forudsige med min baghånd i direkte duel med museumsdirektørens forhånd. 

Det påvirkede dog ikke min overordnede vurdering af udstillingen. Havde det være sådan, skulle jeg nok have fundet en anden metier? 

Men at Høyersten er resultatorienteret er et tema i en artikel, som Lise Kabell Søgaard har forfattet i Kristeligt Dagblad. Her hedder det blandt andet: »Han får ros for at have sat Aarhus på landkortet i den internationale kunstverden, men hans kunstsyn kritiseres også for at være hult og vækstorienteret«.