Det var ved dette bordtennisbord, jeg blev udfordret til en match om stjerner af ARoS' afgåede direktør Erlend Høyersten
Overskriften til dette blogindlæg udgør en ret typisk formulering af ARoS' afgåede direktør Erlend Høyersten, når vi mødtes til et presseevent i forbindelse med museets udstillinger.
Det gik aldrig rigtigt op for direktøren, at antallet af stjerner altid bliver besluttet, når jeg har afsluttet min anmeldelse hjemme ved tastaturet.
I forbindelse med udstillingen 'Tomorrow is the Question' tilskyndede Høyersten mig oven i købet til en bordtennismatch, hvor der skulle spilles seks bolde, og udfordringen gik på, at vi skulle spille om, hvor mange stjerner den pågældende udstilling skulle begaves med i avisen.
Sidst jeg havde et bordtennisbat i hånden, var Høyersten ikke engang født, så det gik selvfølgelig, som man kunne forudsige med min baghånd i direkte duel med museumsdirektørens forhånd.
Det påvirkede dog ikke min overordnede vurdering af udstillingen. Havde det være sådan, skulle jeg nok have fundet en anden metier?
Men at Høyersten er resultatorienteret er et tema i en artikel, som Lise Kabell Søgaard har forfattet i Kristeligt Dagblad. Her hedder det blandt andet: »Han får ros for at have sat Aarhus på landkortet i den internationale kunstverden, men hans kunstsyn kritiseres også for at være hult og vækstorienteret«.
