Jeg har netop i skrivende stund afsendt en anmeldelse af en udstilling, som finder sted på Glasmuseet i Ebeltoft.
På italiensk kalder man en mester inden for et specifikt kunstnerisk område for "Maestro", og det er netop titlen på udstillingen, der viser værker af den netop italienske glaskunstner Lino Tagliapietra, som blev betaget af glasset som materiale, da han voksede op på øen Murano i Venedigs lagune.
Tagliapietra er født i 1934 og har således adskillige årtiers erfaring som glaskunstner, og det bevidner udstillingen tydeligt.
Der kommer naturligvis mere om udstillingen og hvordan jeg mere nuanceret har iagttaget udstillingen, når anmeldelsen er blevet publiceret...
'Maestro' kan ses på Glasmuseet Ebeltoft helt frem til d. 24. april 2022.