Hornung om KE

”Det klæder KE at være kommet tilbage i Den Frie udstillings lokaler. Om KE kvalitetsmæssigt også klæder bygningens ambitioner om at profilere sig i konkurrence med andre kunsthaller, er en anden sag. Det er en udstilling, der sigter bredre snarere end højere, men i kraft af sin mangfoldighed er den aldrig kedelig”

Kunstnernes Efterårsudstilling i 2012-udgaven er nærmest blevet et gennemgående tema på denne blog. Dagens citat stammer fra Peter Michael Hornungs tre-hjertede anmeldelse i Politiken, og Hornung bruger en metafor fra cykelverdenen i sin overkskrift, hvor det hedder ”Debutanter og håbefulde vandbærere”.

Om Johannes Sivertsens maleri på KE (herover) angiver Peter Michael Hornung, at et talent for at male klart er til stede; men at værket savner den tematiske idé og indholdsmæssige sammenhæng, der kunne profilere kunstneren noget skarpere.

Maleriet har titlen ’Sunrise/Odense’ og besidder det klassiske paysage-format 89 x 130 cm.

Canon G12

”Du får 5x optisk zoom via et stort objektiv og kan filme i HD-format. Billedkvaliteten er med klare, dybe farver og en høj detaljering samt ikke mindst en stoflighed i billedet, som gør, at det på nogle punkter overgår et godt DSLR-kamera”

Normalt er det kunstanmeldelser, jeg citerer fra på denne blog; men jeg kunne ikke lade være med at bringe et uddrag fra Datatids anmeldelse af et Canon G12-kamera, som er dén model, jeg tager næsten alle mine fotos med.

Og jeg er enig i, at dette kamera har nogle ret gode egenskaber – bl.a., og det lægger jeg meget vægt på, evnen til at tegne skarpt både på afstand og tæt på. Endvidere kan alle indstillinger foretages ved hjælp af udvendige hjul og knapper, hvilket gør kameraet overordentligt brugbart, når man bruger den manuelle metode.

Canon har for nyligt lanceret en ny model, som måske på sigt skal afløse G-serien. Men G1X er dyr, så spørgsmålet er, om den på længere sigt kan konkurrere med G12’eren?

Samtidigt erfarer jeg, at man i disse dage lancerer en G15, som dog ikke har den praktiske vippebare skærm samt de fleksible indstillingsmuligheder, der kendetegner 12’eren. Til gengæld er det lykkes for Canon at gøre kameraet smallere og at øge fokushastigheden. Det ene for det andet, kan man sige.

Billedet herover af de efterårsbadende damer er taget med mit Canon G12.

Jeppesen og KE

”Men man bør nok også overveje, om kunsten absolut altid skal være nyskabende, er der overhovedet originale ideer nok til alle dem, der gerne vil være originale og gør det noget, hvis kunstnere låner hist og her?”

Man kan god nogle gange sidde med en fornemmelse af Michael Jeppesen – kunstanmelder ved dagbladet Information – at han gerne vil spille samme rolle som litteraturanmelderen Lars Bukdahl har på Weekendavisen, nemlig den stærkt provokerende, som udelukkende har til hensigt at sætte anmeldelren i scene frem for blot at give et objektivt/subjektivt billede af den bog/udstilling de to hver især beskriver.

Ikke desto mindre har Jeppesen, modsat en del andre dagbladsanmeldere, taget sig tid til at kigge på Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Fri i København, og i forbindelse med denne anmeldelse stiller han spørgsmålet, som kan læses herover.

Jeg vil ikke byde ind med et svar, da det vist giver sig selv? Ikke desto mindre bruger Jeppesen mange linier i sin anmeldelse på at påpege deltagernes referencer til andre kunstnere på den internationale scene.

Billedet herover er en gengivelse af Marie Holm Nielsens maleri ’Der er så dejligt derude på landet 4'. Om denne kunstner skriver Michael Jeppesen bl.a.: ”Marie Holm Nielsen har malet et par stramme huse i bunden og en voldsom himmel i grøn-sorte strøg. Det kunne have været så godt, men her virker det, som om evnerne ikke rakte længere”.

Kunstbygningens ulidelige sværhed

”Systemics Series udforsker idéen om det transdisciplinære i samtidskunsten, dvs. tanken om, at alt er forbundet i et større system frem for opdelt i adskilte. Under temaet Systemics Series inddrages alle slags fagområder og idéer, herunder teknologi, videnskab, design, teori, økonomi, økologi m.m. i et kollektivt forsøg på at nytænke verden”.

Jeg kan ikke give en forklaring på ovennævnte, bortset fra, at ordene stammer fra Århus Kunstbygnings program for 2013-14. Hermed bestyrker kunsthallen den position, som man i de seneste år har indtaget – nemlig, at tematikken i institutionen skal være så svært tilgængelig, at det almindeligt kunstinteresserede publikum skræmmes over til konkurrenten på den anden side af Vester Allé.

”Systemics Series” afløser således EGO som tema! For dem, der ikke er klar over det, har kunstbygningen ansat hele to nye kunstneriske ledere. Én kan åbenbart ikke længere magte opgaven?

Heldigvis er der stadig i Århus Kunstbygnings program plads til Kunstnernes Påskeudstilling, ProKK, Guirlanden, Jylland og Det Jyske Kunstakademis afgangsudstilling. Disse institutioner burde kunne hive gennemsnittet op, når det drejer sig om publikumstal.

Billedet herover stammer fra den sidste udstilling, jeg så på Århus Kunstbygning. Det er et meget begrænset udsnit af en fantastisk god ruminstallation af kunstneren Trine Mee Sook Gleerup med titlen ’The Fool, a Nomadic Journey in Tarot and Life’. Udstillingen blev vist i kunstbygningens rotunde og skabte et æstetisk spændingsfelt i rummet.

KE tilbage på Den Frie

”Ikke alle værker er lige stærke. Men personligt vil jeg også hellere opdage grøde, energi og engagement end de sædvanlige gennemkuraterede udstillinger, der af og til har det med at blive forudsigelige og ensformige. Den fare lurer bestemt ikke her”

Det er efterhånden ved at være mange år siden, jeg deltog i Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie i København. Siden da har KE været sat ud af Den Frie Udstillings smukke bygning på Østerbro, og været nødsaget til at afholde sine udstillinger andre steder; men nu er KE tilbage, hvor KE hører hjemme, og årets udstilling er, ifølge Jyllandspostens anmelder Tom Jørgensen, blandt de bedre. Han giver fire ud af seks stjerner i sin anmeldelse, som citatet herover stammer fra.

Billedet, der ledsager dette blogindlæg, er et maleri af Charlotte Neel Ritto: ’Scene # St. Benedict’s school, London’, 2012, akryl på lærred, 195 x 270 cm.

Hvide lærreder, tegninger og skitser

Der går – må jeg blankt erkende – lidt spekulation i foretagendet på værkstedet. Det er ikke fordi, der mangler lærred at male på eller papir at tegne på. Jeg prøver blot at give mine abstraktioner lidt ny luft.

Bogstaverne er begyndt at flyde lidt ud, hvilket jeg ser som et godt tegn. Nu handler det blot om at få tingene struktureret, og jeg er i den forbindelse glad for, at jeg har min erfaring.

Jeg ved, det på et tidspunkt bliver anderledes, og at tingene løser sig. Jeg har malet to billeder i 2012; og lavet i tonsvis af tegninger og skitser; men jeg er sikker på, at der kommer flere malerier til inden årsskiftet. Der er opspændt et antal 73 x 100 cm. lærreder.

Samtidigt er flere værker for tiden udstillet i Café Galleriet i Odder. Disponeringen af denne udstilling gik godt, og udstillingen fungerer fint med grafiske arbejder og malerier i harmoni.

Piger der venter på toget

'Piger der venter på toget' er titlen på dette maleri af Erik Raadal. Motivet er - som i så mange af Raadals værker - fra Gjern, og i dag er området blot en åben plads, hvor der nogle gange står en eller to lastbiler parkeret.

Maleriet er fra 1939, og på trods af, at jeg er født flere år senere, husker jeg tydelligt de rødbrune pasagervogne. Således udgør et billede som dette samtidigt et kulturhistorisk vidnesbyrd