skip to main |
skip to sidebar
Jeg må helt klart indrømme at navnet Nanne Meyer ikke sagde mig alverden, før jeg opsøgte Kupferstichkabinett, som er en del af det omfattende Kulturforum i Berlin.
I mellemtiden har jeg set udstillingen 'Nichts als der Moment', som viser et stort antal arbejder på papir af kunstneren, der er født i det udmærkede år 1953.
Hvis jeg skal sætte en kritisk fodnote ind, må det være, at Meyer til tider lægger sig motivisk lovligt meget op af den fra Louisiana og Documenta kendte Julie Mehretu.
Til gengæld er hun for det meste "sig selv", og desværre er udstillingen slut snart.
Hvis man er i Berlin inden d. 15. februar, kan man nå den.
Det er næsten ladet med en vis symbolik, at kunstmuseet Martin-Gropius-Bau på billedet herover er halvt skjult af et stykke tilbageblevet berlinmur.
Som alment kunstinteresseret var det, den dag jeg besøgte museet, næsten som at rende ind i en mur, hvis man ville indenfor.
Desværre finder der for tiden en filmfestival sted i Berlin i disse dage, og denne begivenhed inkluderer såmænd det smukke udstillingssted. Derfor måtte jeg nøjes med at se den aktuelle udstilling med russisk avantgarde-arkitektur fra begyndelsen af det 20. århundrede.
Resten af Martin-Gropius-Bau må jeg have til gode til en anden gang.
Det er lidt underligt at tænke på, at Tempelhof lufthavnen i Berlin for ikke så forfærdeligt mange år siden var et sydende inferno af rejsende ind og ud af den tyske hovedstad.
I dag fremstår området som en forladt kulisse fra en svunden tid, og dét i flere niveauer, da lufthavnsbygningerne blev opført i sin tid under det nationalsocialistiske herredømme i Tyskland.
Arkitekturen er storslået og pompøs - og i forfald visse steder; men bag bygninger udgør det gigantiske landingsareal nu et frirum for berlinerne, der her kan nyde tilværelsen fri for det ikke altid lige kønne nybyggeri, som byen også byder på.
Jeg var egentligt på besøg i Martin-Gropius-Bau; men det viste sig, at en filmfestival gjorde det ret indviklet at være museumsgæst; men jeg nåede da lige at se en udstilling med russisk arkitektur fra begyndelsen af det 20. århundrede. Resten af museet må jeg have til gode...
Jeg er i gang med at udtænke en teori, der går ud på, hvorfor i alverden, at det i Berlin beliggende udstillingssted for samtidskunst hedder Hamburger Bahnhof.
Jeg er udmærket klar over, at der er tale om en tidligere banegård. Det vidner stedets arkitektur på glimrende vis om.
Måske ligger forklaringen i, at banegården i et historisk perspektiv har givet de rejsende mulighed for at komme til - netop - Hamburg?
Dette er sandsynligvis kun en del af den fuldkomne forklaring - hvis ellers en sådan findes. Men netop stedets historie er en del af udstillingen 'Parergon', som består af en iscenesættelse af den i Berlin bosatte mexicanske kunstner Mariana Castillo Deball, der ikke alene bruger historiske elementer fra banegårdens historik, men også kunstværker fra en tid, da kunsthallen var - en banegård.
Udstillingen virker på mig ret minimalistisk; men hvis man er banegårdsnørd, kan man absolut finde interessante ting at fordybe sig i.
Jeg fandt det bestemt interessant at studere de mange effekter, der præger udstillingen. Og dét lige fra banegårdsinventar fra way back then til billetter fra fortiden og over til kunstværker, som tilhører den statslige samling af kunst i Berlin.
På Berlin-turens andendag har jeg gået og leget lidt "turist". Jeg nyder blot at trisse rundt og mærke storbyens puls og hektiske stemning.
Som det kan ses på illustrationerne, der ledsager dette blogindlæg, får jeg da også lavet lidt.
Akvarellerne herover er udsigten fra broen ved Warschauer Strasse og en fabulering over Oberbaumbrücke set fra Kreuzberg-siden.
Det er lidt af en tilsnigelse at skrive "dag 1" i overskriften, da jeg ankom til Berlin i går; men i dag var den første hele dag i den tyske hovedstad.
Jeg har dog tidligere tilbragt tid i Berlin, så ikke en gang påstanden om, at idag var min første hele dag i den tyske hovedstad, holder vand.
Jeg har naturligvis medbragt mit kamera på mine ture rundt i byen - og billederne herover er et udtryk for dagens iagttagelser.
For nogle år siden investerede Billedkunstnernes Forbund i en lejlighed i Berlin-bydelen Friedrichshain, og den har jeg tidligere haft ophold i.
For nyligt indløb der imidlertid et afbud på lejligheden, og jeg var heldigvis den første, der henvendte mig hos sekretariatet, da den pludselig var ledig.
Netop nu befinder jeg mig lunt og godt inden døre, mens sneen daler stille og tyst uden for vinduerne - og man kan roligt sige, at der er vinter i Berlin.
Det gør imidlertid ikke noget, da jeg har valgt at opsøge nogle museer, som jeg ikke tidligere har besøgt. Et af de første var dog Hamburger Bahnhof, der for tiden viser en udstilling med den i Berlin bosiddende mexicansk-fødte kunstner Mariana Castillo Deball.
Udstillingen, der har titlen 'Parergon', viser et større antal effekter fra museets fortid sat op i en spektakulær iscenesættelse. Meget mere om den udstilling på et senere tidspunkt.
Billederne herover er karakteristiske for Friedrichshain.
