James Turell i Aarhus

Jeg var inviteret; men desværre forhindrede andre forehavender, at jeg kunne deltage i pressemødet med James Turell (det nederste billede), som på kunstmuseet ARoS for nyligt præsenterede det justerede arkitektoniske værk, der vil præge pladsen foran museet og Musikhuset i væsentlig grad. 

Alt i alt handler det om et primært underjordisk miljø, der dog også fra 2018 kommer til at præge det overjordiske som "toppen af et isbjerg". 

Sådan karakteriserede ARoS' direktør Erlend Høyersten det synlige udtryk i et interview på TV2 Østjylland. 

Jeg skal gerne beskrive projektet på et tidspunkt, hvor jeg har mere indblik i, hvad der skal foregå; men foreløbigt kan man læse om det i adskillige dagblade.

Mal blot videre!

Et svensk forslag om at forbyde kunstnerfarver med kadmiumpigmenter er blevet nedstemt af EU. 

Argumentet for et forbud var ellers af miljømæssig karakter, og så skulle man jo tro, at de mest hellige politikere ville støtte et forbud. 

Heldigvis blev det den sunde fornuft, der kom til at råde. 

At man med fuldt overlæg skulle skylle de giftige kadmiumfarver ud i vasken og dermed forurene grundvandet, kan man naturligvis ikke forhindre; men mon ikke langt de fleste gør som jeg? 

Smider malerklude indeholdende de giftige farver til forbrænding - og lader materialet - i øvrigt rapsolie, der er brugt til afrensning af pensler ryge samme vej.

Louisiana offentliggør programmet for 2016

Pablo Picasso: 'Figures on the Street. Barcelona', 1898 (pressefoto: Louisiana/Museu Picasso, Barcelona)

Som det er normalt på denne tid af året, lancerer kunstmuseet Louisiana i Humlebæk et program med de forestående udstillinger. 

Vi har netop på husstanden modtaget museets magasin med tilhørende udstillingsprogram, og som sædvanligt - fristes man til at sige - er der igen i det kommende år masser at glæde sig til på museet. 

Lige nu kan man stadig se en meget rost udstilling med totalinstallationer af den japanske konceptkunstner Yayoi Kusama (f. 1929). 

Allerede i november kan man dog opleve en bemærkelsesværdig installation af den  canadiske kunstner David Altmejd (f. 1974). Museet beskriver 'The Flux and the Puddle' som en helt usædvanlig oplevelse, og det tror jeg på. 

Til sommer viser Louisiana en kunstner, der har fået en stor posthum anerkendelse. Poul Gernes (1925-96) var en af stifterne af den legendariske Ex Skolen, og værker af ham vises i perioden 2. juni-23. oktober. 

Louisiana har gennem en årrække vist udstillinger med kunst på papir, og i den serie viser museet til næste år et antal tidlige arbejder på papir af Pablo Picasso. 

Jeg glæder mig meget til at se en udstilling med den tyske kunstner Daniel Richter (f. 1962), som finder sted hen over efteråret. Richter har udviklet sig til en af de væsentligste kunstnere i Europa gennem de senere år, og som maler sammenlignes han i status med Peter Doig, som museet viste en imponerende udstilling med i 2015. 

Året sluttes af med en udstilling med Louise Bourgeois (1911-2010). Hun burde være kendt af de fleste med blot en minimal interesse for kunst... 

Hele Louisianas program for 2016 kan findes HER>

Sejs-Svejbæk

Der har altid været en fandens palaver omkring, hvor Sejs sluttede og Svejbæk begyndte helt tilbage fra dengang, jeg var dreng. 

Sejs og Svejbæk er det område, hvor jeg voksede op, og jeg må sige, at det ikke er ofte jeg besøger lokaliteten. 

Nu har Silkeborg Kommune imidlertid løst problemet på en ret gelinde måde, da man ganske enkelt har placeret en skilt, hvorpå der står "Sejs-Svejbæk", hvor bebyggelsen begynder. 

De to områder er i de seneste år vokset sammen, så det giver fint mening med det nye kombinerede navn. 

Jeg tog lige en cykeltur der ud ad, og første stop var et sted, der hedder Hattenæs, som blot er et mindre antal huse og en pavillon, som i tidernes løb er blevet brugt til forskellige forlystelser. Jeg satte mig på en anløbsbro til rutebådene og tegnede. 

Senere fandt jeg ud af, at der et område, der hedder 'Sejsengen', som er fredet. Her kan man gå helt ned til bredden af Borre Sø. Der er ellers ikke mange steder, hvor dette er muligt. Alt er bebygget, så husene ligger tagrende ved tagrende på Sejs Søvej. 

Kongen af Danmark

Hvis man skal tro på, hvad der optræder i en overskrift på kunstsitet kunstkritik.no, er det lykkedes for direktøren for ARoS Aarhus Kunstmuseum, Erlend Høyersten (billedet), at opnå en status, som end ikke er blevet Prins Henrik til dels. 

Høyersten har til den norske avis Aftenposten udtalt, at han mener, at man burde skære i den offentlige støtte til norske kunstinstitutioner og museer med henblik på at give museerne mulighed for selv at påvirke udstillingsaktiviteterne gennem tilskud fra private fonde og virksomheder. 

Som det foregår i dag, ser direktøren for ARoS det som om tingene i Norge, sker på en måde, han angiveligt har kaldt "næsten kommunistisk". 

Det har fået en skribent fra kunstkritikk.no ved navn Erlend Hammer til at reagere endog meget voldsomt imod Høyerstens rolle som direktør for et museum, han betegner som en "mærkevare", hvilket Høyersten angiveligt også skulle have forvandlet sin tidligere arbejdsplads, de forenede kunstmuseer i Bergen til under navnet KODE. 

Samtidigt finder Hammer det nødvendigt at kritisere ARoS og Høyersten i forbindelse med udstillingen 'Monet - Lost in Translation', som i dagbladet Politiken herhjemme i Danmark er blevet kritiseret ned under gulvbrædderne af anmelderen Mathias Kryger, der som parallelrolle har en tjans som anmelder på kunstkritik.no. 

Det kan man lægge i, hvad man vil; men Erlend Hammer nævner da, at udstillingen med Monet og impressionisterne får overordnet gode anmeldelser hos "enkelte danske medier". 

Jeg minder lige om, at Jyllands-Posten gav udstillingen seks stjerner, Aarhus Stiftstidende gav fem, og det samme gjorde Kristelig Dagblad og Nordjyske Stiftstidendes anmeldere. 

Det kan synes påfaldende at Høyersten i selskab med et større antal danske dagbladsanmeldere besidder så svage kunstfaglige egenskaber, som det antydes under overskriften "Kongen av Danmark". 

Det hører med til historien, at norske museer er så godt som fuldt finansierede af det offentlige.

Lego kontra Ai Weiwei er blevet en kæmpesag

For nyligt kunne jeg berette om legetøjsfabrikanten Legos modvilje til at levere deres karakteristiske klodser til et projekt omhandlende ytringsfrihed, som den kinesiske kunstner Ai Weiwei har planlagt på et australsk kunstmuseum. 

 Legetøjsfabrikanten er efterfølgende blevet kritiseret voldsomt på de sociale medier, hvor brugere har tilbudt Ai Weiwei, at de kan få alle de klodser han har brug for. 

Til gengæld roser kinesiske medier Lego for deres dispositioner, hvilket måske ikke kan opfattes som specielt overraskende. Kina er som bekendt et kolossalt marked for danske virksomheder - heriblandt Lego. 

Den megen omtale beviser med al ønskelig tydelighed, at Ai Weiwei er en kæmpeaktør på den internationale kunstscene i dag. Dette ligger naturligvis også til grund for den shitstorm, som Lego er genstand for. 

Ai Weiwei deltager i udstillingen 'A New Dynasti - Created in China' på ARoS. Denne udstilling, som åbner d. 21. november, vender jeg naturligvis tilbage til senere.

Wirth de mest magtfulde

Når kunstmagasinet ArtReview udvikler og efterfølgende offentliggør deres Top 100 liste over de mest indflydelsesrige personer på den internationale kunstscene, er det ikke så ofte, at en gallerist topper listen. 

Det er faktisk ikke sket siden 2004, hvor Paul Gagosian strøg ind på førstepladsen. 

Galleristparret Iwan & Manuela Wirth (billedet), som konstant udvikler og åbner nye filialer worldwide af galleriet Hauser & Wirth, er dog nu for nyligt blevet udnævnt af ArtReview som de mest magtfulde. 

På plads nummer to kommer - ikke overraskende - den kinesiske kunstner Ai Weiwei, som lige nu ligger i en form for krig med legetøjsgiganten Lego, som ikke vil levere klodser til et af hans projekter. 

På tredjepladsen finder man faktisk endnu en gallerist - nemlig David Zwirner, som i de seneste år har ligget ret højt på listen, uden dog at nå helt til tops. 

ArtReviews "Power 100" er ikke ligefrem overbefolket af danskere; men det er dog interessant, at Olafur Eliasson findes på listen - oven i købet som nummer 64, hvor han sidste år var nr. 88. 

(foto: Getty Images)