søndag den 13. februar 2022
Viera Collaro på ARoS i levende billeder
lørdag den 12. februar 2022
En storslået bog om en samler og en samling
Strømmen af udstillinger flyder videre
Skovgaard Museet har fundet ny leder
torsdag den 10. februar 2022
En syndflod af udstillinger
I den senere tid har jeg deltaget i åbninger og pressemøder på flere større kunstudstillinger i Jylland, og indtil d. 20. november kan man på Trapholt se udstillingen 'Giottos metode' med nye værker af Erik A. Frandsen.
I skrivende stund arbejder jeg på højtryk på en anmeldelse af denne udstilling, som man kan se billeder fra herover.
tirsdag den 8. februar 2022
Preview på Penck
For få dage siden var jeg på besøg på Museum Jorn i Silkeborg, hvor de ganske snart åbner en udstilling med den tyske billedkunstner A.R. Penck (1939-2017).
Penck er født som Ralf Winkler i Dresden, og han er en af de kunstnere, som befandt sig i et vakuum mellem Øst- og Vesttyskland.
Det lykkedes imidlertid Vinkler/Penck at få mulighed for at flytte til Vesttyskland, hvilket i sig selv var en voldsom udfordring, der både krævede en større sum penge samt en masse besvær.
Udstillingen på Museum Jorn har jeg planlagt en anmeldelse af, så den kan man læse meget mere om på blog'en her senere.
Erik A. Frandsen med 'Giottos metode' på Trapholt
»For Erik A. Frandsen blev nedlukningen en hidtil uset eksplosion, hvor maleri på maleri blev skabt i hidtil uhørt hastighed. Nedlukningen betød fordybelse og arbejde uden afbræk. Inspirationen til malerierne kom fra alle steder; hjemmets bogreol, vinduet til haven, motiv af en græsk krukke fra samlingen på Metropolitan, hentet på nettet eller fotografier af bygningsværker og duer fra Rom«
Som det fremgår af citatet, drejer en kommende udstilling på Trapholt i Kolding sig om værker fremstillet af Erik A. Frandsen, og som så mange andre har Frandsen været isoleret i en lang periode som følge af Corona-pandemien.
Nu er Danmark imidlertid igen nærmest bragt tilbage til en normal tilstand efter, at pandemien nu synes som værende under kontrol.
'Giottos metode', som er blevet udstillingens titel, optræder på min liste over udstillinger, der skal anmeldes i nær fremtid, så derfor aflægger jeg snarest museet ved Kolding Fjord et besøg for at kigge nærmere på en udstilling, der finder sted i perioden 10. februar-20. november 2022.

