Serie af auktioner med moderne kunst og design

Richard Mortensen: 'Filitosa' 1961. Olie på lærred. 114 x 145 cm. Vurd.: 250.000-300.000 (foto Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Fra d. 8. marts og et par dage frem vil man hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København være i stand til at byde på diverse kunstværker af den moderne slags samt en del design fra primært de seneste 100 år. 

Jeg har tidligere nævnt en serie malerier af Per Kirkeby, som sælges samlet, men der er naturligvis også andre interessante værker til salg. 

Hvis man ikke lige befinder sig i hovedstaden, er det faktisk muligt at komme til eftersyn hos Bruun Rasmussen virtuelt. Man kan finde linket via auktionshusets hjemmeside.

Hvid marmor som rød tråd

 

I forbindelse med udstillingen 'Marmor' på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg har man lavet et fint lille hjørne med nogle pædagogiske forklaringer på, hvad marmor er og hvor mangfoldigt materialet er i sine skiftende overflader. 

Denne alsidighed taget i betragtning har fået mig til at spekulere over, hvorfor kunstnere/billedhuggere ofte har brugt den hvide version af materialet i udformningen af skulpturer. 

En forklaring kan selvfølgelig være, at der er så meget af den? På udstillingen kan man faktisk se i billeder, hvor omfattende marmorbruddet i Carrara egentlig er; men om man kan bryde den hvide marmor der i tid og evighed er naturligvis et spørgsmål, men uanset hvordan man ser på det, er udstillingen i Aalborg bestemt seværdig på trods af, at den også indeholder værker, som godt kan ses som gedigent fyldstof. 

Jeg har planlagt en anmeldelse af udstillingen, som kan ses på marmormuseet i Aalborg frem til d. 21. august 2022.

Pæne priser på ældre kunst hos Bruun Rasmussen

 

Laurits Tuxen: 'Ung pige i klitterne, Skagen', 1908. Olie på lærred. 50 x 61 cm. Vurd.: 200.000-250.000 kr. Hammerslag 180.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen)

Man kan sige, hvad man vil om skagensmalerne, men kropsforskrækkede var de ingenlunde, hvis man skal vurdere efter et maleri af Laurits Tuxen, som netop er erhvervet af Skagens Kunstmuseer på en auktion hos Bruun Rasmussen i København. 

Ud over Tuxen og de øvrige personer fra den berømte skagenskoloni var det naturligvis gamle kendinge, der var under hammeren i Bredgade, og der blev solgt for pæne priser. 

Påfaldende var det dog, at flere værker af L.A. Ring ikke kunne sælges, hvorimod Paul Fischers malerier gik totalt amok. 

Jeg ved ikke, hvordan man kan blive ved med at støve værker op af denne glimrende salonmaler; men optræder navnet som signatur og hvis billedet vel at mærke har motiv fra det gamle København, bliver priserne mangedoblet. 

Sådan er det! Auktionsverdenen er uforudsigelig.

Marmor i marmorpaladset

 

En af de kunstnere, der blandt mange andre har taget marmor til sig som materiale, er amerikanske Jeff Koons. Her med en skulptur fra 1991 (foto: Kunsten Museum of Modern Art)

»Udstillingen MARMOR sætter fokus på, hvordan marmor som materiale forarbejdes, forstås og fortolkes i samtidskunsten samt hvilken betydning marmor som materiale har for det indhold, et kunstværk bærer med sig ud i verden«

Det er vist de færreste, som interesserer sig for kunst og kunstmuseer, der ikke er klar over, at hovedbestanddelen i arkitekturen ved kunstmuseet Kunsten i Aalborg, er marmor. 

Museet blev i sin tid tegnet af den finske arkitekt Alvar Aalto, og i 1972 åbnede museet under navnet Nordjyllands Kunstmuseum. 

Hvis man kan regne, er det ikke vanskeligt at komme frem til, at det netop i år således er 50 år siden, Kunsten åbnede, og det markeres nu med en stor udstilling, hvori temaet ikke overraskende er - marmor. 

Sådan skal det være, og jeg må indrømme, at jeg mest ser materialet i forbindelse med skulpturer af Michelangelo og Bernini, men jeg er da bekendt med, at adskillige samtidskunstnere har brugt marmor i deres værker. 

I dag er materialevalget nok mest forankret i, at man vil sende et signal om, at værket bør indeholde en eller anden corny styrke; men under alle omstændigheder har jeg planlagt en anmeldelse af udstillingen, når den åbner med fernisering d. 4. marts.

Fagre nye verden

 

Overskriftens ordlyd er der såmænd ikke noget oprørende i. Inden for så at sige alle forhold i livet - herunder produktion af kunst, opstår der nye teknikker og alternative metoder, hvorpå man f.eks. kan lave skulpturer. Med andre ord: Tesen om, at en billedhugger står med stenlunger og arbejder med hammer og mejsel er for længst uaktuel. 

Det er heller ikke almindelige vinkelslibere, som dem, der befinder sig i de fleste husholdninger, der udgør det vigtigste værktøj i udformningen af store skulpturer. 

Når jeg bringer problematikken på bane, bunder det i en diskussion, som er opstået på Facebook i forlængelse af Tony Craggs udstilling på HEART i Herning. 

En anmelderkollega og en billedhugger bosat i Italien har en dialog kørende vedrørende Craggs metode, som - hvilket man muligvis kunne regne ud - er baseret på meget moderne teknologier, som gør nutidens håndværkere i stand til at forstørre skulpturer op i stort set hvilket som helst materiale ved hjælp af 3D-teknologi og sindrige computerprogrammer. 

Tony Cragg samarbejder med en virksomhed, der hedder Henraux, og det er faktisk ikke en hemmelighed. 

Til gengæld har jeg netop sendt en anmeldelse af Cragg-udstillingen af sted til avisredaktionen, og den bliver sandsynligvis publiceret en af dagene. 

I øvrigt er min egen holdning til den nye teknologi, at man naturligvis bør bruge de muligheder, som er til stede, og hvordan Tony Cragg bruger disse, kan man se på HEART frem til d. 21. august, og det er naturligvis fra udstillingen, billederne herover stammer.

Mere olie på lærred

 

'Rødt håndklæde', olie på lærred. 65 x 81 cm.

Frisbee', olie på lærred, 54 x 73 cm.

Der er ikke så meget andet at sige, end at produktionen af oliemalerier fortsætter. 

Det har her i de første måneder af 2022 været det foretrukne medie, og det har den udmærkede egenskab, at man kan gå til og fra i et passende flow.

Engelsk skulptør i retrospektiv udstilling på HEART

 

Denne skulptur af Tony Cragg, som for tiden kan ses på pladsen foran HEART i Herning passer ind i miljøet som hånd i handske (foto: HEART)

»Tony Cragg udforsker forskellige materialers muligheder og betydningsdannelse. Han benytter blandt andet restprodukter og begynder tidligt at arbejde med plastik. Der ligger ikke en direkte kritik af forbrugskulturen i hans materialevalg. Måske nærmere en accept af plastikkens eksistens, egenskaber og endda skønhed«

Blandt andet sådan kan man læse i kunstmuseet HEART's pressemeddelelse om den engelske billedhugger Tony Craggs kommende udstilling på museet. 

Jeg skal gerne indrømme, at jeg har taget et smugkig på udstillingen, og den tegner et billede af en kunstner, som gennem tiden har benyttet sig af adskillige materialiteter, og årsagen til, at dette er tydeligt på udstillingen, som har fået titlen 'Made on Earth', skal nok findes i, at der er tale om et retrospektivt forløb over Craggs karriere. 

I øvrigt er det første gang, at Tony Cragg, som er født i 1949, bliver foldet ud i en soloudstilling i Danmark. 

Udstillingen, som jeg har planlagt en anmeldelse af, kan ses på museet i Herning frem til d. 21. august.