søndag den 12. april 2009

Edvard Munch - en biografi

Jeg har netop færdiggjort læsningen af Atle Næss' biografi om maleren Edvard Munch. Jeg har ofte stiftet bekendtskab med Munchs værker; men aldrig rigtigt sat mig ind i kunstnerens livsforløb. Som eksempel kan jeg nævne, at jeg faktisk inden jeg læste den omfattende biografi, ikke en gang var bekendt med Munchs fødsels- og dødsår. Det er jeg nu! Edvard Munch blev født i 1863 og døde som 80-årig i 1944.

Der er en myte, der hårdnakket hævder, at en kunstner først får den afgørende anerkendelse efter sin død. Det holder i al fald ikke i tilfældet Edvard Munch. Allerede som 50-årige - og i princippet som ung kunstner - havde han opnået både international anerkendelse samt en vis økonomisk succes. At han inden sin død var en mere end holden mand giver blot endnu mere perspektiv til kendsgerningen.

Edvard Munch var hele sit liv plaget af stærke psykiske problemer, som han et langt stykke hen ad vejen dulmede med uanede mængder af alkohol. På et tidspunkt blev han indlagt på et nervesanatorium i København - og man kan næsten opleve dette ophold, når man har læst biografien, som et vendepunkt i Munchs liv. I en lang periode herefter levede han som afholdende. De mentale problemer, som plagede ham, gav sig udslag i en stærk social fobi, som han med en ekstrem bevidsthed sørgede for at holde i ave. Han holdt sig ganske enkelt væk fra store selskaber. Han befandt sig allerbedst i sit hus Ekely, som han beboede fra midt i 20'erne til sin død.

Især i Tyskland fik Munch faktisk et gennembrud, inden man for alvor havde fået øjnene op for hans fremsynede talent i hjemlandet Norge. I det hele taget havde han hele sit liv et lidt ambivalent forhold til fædrelandet; men det var her - i udkanten af Kristiania/Oslo - han for stedse slog sig ned. Som udgangspunkt for sine mange rejser rundt i Europa.

Mange opfatter Edvard Munchs værker som dystre og utilnærmelige. Man må dog prøve at nærstudere Munchs oevre. Ofte hænger myterne om Munch ved hans værk - og tit har han haft lyset og det koloristiske som konstant og kontant medspiller i sine værker.