”Som før set kommer kunsten til kort over for religiøse særinteresser, og selv om det er fint at tage hensyn og ikke målbevidst at krænke andre, er der også grænser for, hvor meget og hvordan en kommune skal rette ind efter folks religiøse følelser”
Set i lyset af, hvor meget virak, der i de seneste år er blevet tildelt diverse mere eller mindre talentløse kunstnergrupperinger eller enkeltpersoner, der har taget religion, kongehus eller andre tabuforankrede fænomener under behandling, er det faktisk en smule mærkværdigt, at sagen fra Vejen, som Klaus Rothstein belyser i en artikel i Weekendavisen, hvorfra ovenstående citat stammer, ikke har fået langt større fokus i de landsdækkende medier, end tilfældet er.
Bevares! Den er blevet berørt; men langt fra massivt. Det handler i alt sin enkelthed om et otte etagers byggeri i byen, som man fra arkitektens side gerne så udsmykket med en silhuet forestillende skulpturen ’Trold der vejrer kristenblod’ af billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, som gennem årene er blevet en form for vartegn for Vejen, da en afstøbning af originalen (som tilhører Ny Carlsberg Glyptoteket) er placeret foran Vejen Kunstmuseum.
Et angiveligt mindre antal kristne fundamentalister fra området har imidlertid fået sat en stopper for, hvad de kalder en ”krænkende” udsmykning. Og Vejen Kommune har rettet sig efter kritikken, og fået projektet stoppet. Rothstein slutter sin analyse af med: ”Vejen Kommune har tilsyneladende glemt, at kommunal kunst er en offentlig sag, mens religiøs tro er en privat sag. De har prioriteret en håndfuld kristne missionærer over byens egen kulturhistorie og det er uacceptabelt”. Og dét kan man vel kun være enig i?
