tirsdag den 24. maj 2011

Et vartegn! Et kunstværk?

Nu varer det ikke længe, før man kan opleve Olafur Eliassons imposante installation på taget af kunstmuseet ARoS i Aarhus. 'Your Rainbow Panorama' vil meget naturligt, i kraft af værkets omfang, påkalde sig en del opmærksomhed både blandt publikum, museumsfolk, kunstnere og - ikke mindst - kritikere.

Jeg vil selv være blandt de mange fra skribent- og formidlingssegmentet, når ARoS fredag den 27. maj afholder presseevent i forbindelse med åbningen af installationen, og jeg føler mig overbevist om, at et ord vi kommer til at høre flere gange, især fra ARoS' direktør, er "vartegn". Aarhus har fået et nyt vartegn! Det ligger uden for enhver diskussion.

Projektet er omfangsrigt, men det er Eiffeltårnet i Paris jo sådan set også! Tårnet har siden opførelsen i 1800-etellerandet udviklet sig til et vartegn for Paris. Bygningsværket er ikke kønt! Det rummer ikke en eneste skulpturel værdi, og det var da også blot meningen, at det skulle fungere i en kort periode som vartegn for en verdensudstilling.

I New York har de Frihedsgudinden, som for øvrigt rummer et skelet af samme Eiffel - altså ham med tårnet i Byernes By. Frihedgudinden er ligeledes stor. Imponerende stor! Men rummer damen med faklen kunstneriske kvaliteter?

Eliassons projekt er ret enkelt i sit udtryk. Faktisk meget enkelt, når man fraser de tekniske problematikker, der ligger til grund for en sådan konstruktion. Spørgsmålet er nu: Er fysisk størrelse en garanti for kunstnerisk format? I grunden består Eliassons værk af en cirkel, der er beklædt på yder- og inderside af pleksiglas i alle regnbuens farver. Det virker faktisk en anelse banalt i en simplificeret forstand.

Jeg har i sagens natur - indtil fredag d. 27. - kun oplevet værket fra distancen. Måske får jeg en oplevelse for livet, når jeg trodser min højdeskræk og går nærmere i klinch med uhyret? men umiddelbart synes jeg, der er gået lidt for megen luftgynger og rutchebane i den del af samtidskunstnen, der har til hensigt at puste luften ud af lungerne på os almindelige dødelige - og en rutchebane kunne jeg aldrig drømme om at placere mig i.