d O C U M E N T A ( 1 3 )

Just hjemkommet fra Kassel og dOCUMENTA (13), sidder jeg og funderer over, hvad vi har oplevet på den store udstilling. Og jeg kan lige så godt sige det med det samme. Udstillingen er mere end almindeligt omfattende. Derfor var der i sagens natur også værker, jeg valgte ikke at se.

Skal jeg yderligere sætte en karakteristik på udstillingen, må det være, at kvantiteten i år – i modsætning til i 2007 – er i højsædet. Dette skal ikke forstås således, at der ikke er fine og kvalificerede indslag på dOCUMENTA (13); men der er bestemt også ting, som jeg ikke vil tøve med at kalde ligegyldige.

Interessant er det imidlertid, at man har valgt at sammenfatte kunstnere fra historien (bl.a. Dali og Morandi) med yngre kunstnere fra vor egen samtid. Det giver udstillingskonceptet et uforudsigeligt forløb.

Der er blevet spadseret en del...