Der er ganske vist nogle uger til årsskiftet finder sted; men alligevel vil jeg allerede nu givet et bud på nogle af de største udstillingsoplevelser, som JEG i hvert fald har haft i 2012. Og det er svært, da 2012 har været et begivenhedrigt år.
Lad mig blot nævne i flæng: De to gange Tony – Oursler og Matelli – på ARoS. På ARoS kunne man ligeledes opleve et af årets absolutte højdepunkter, Edvard Munch, en udstilling, der stadig kan ses, og næsten føles. Matelli kan ses indtil nytår.
Kunstmuseet Louisiana har traditionen tro stået for imponerende udstillinger. Jeg vil især nævne den stadigt aktuelle ’Selvportræt’, som viser et stort og komplet udvalg af selvportrætter fra de sidste godt og vel 100 års kunsthistorie. Pink Caviar, som i sommer viste eksempler på museets nyerhvervelser, var ligeledes værd at ofre nogle timer på, og det samme kan man roligt sige om udstillingen med gigantiske fotos af Andreas Gursky.
På Statens Museum for Kunst udgjorde den fine udstilling med værker af Henri Matisse et ubetinget højdepunkt. Og så var 2012 Documenta-år.
På dOCUMENTA (13) kunne man finde og opleve et kæmpeudvalg af, hvad kuratorerne havde udvalgt fra den aktuelle og historiske kunstscene. Skulle jeg pege på nogle enestående indslag, må det vel være Julie Mehretus store tegninger, Geoffrey Farmers helt enestående installation ’Leaves of Grass’ (nederste billede herover) og Korbinian Algners æblepasteller. Men her var det bestemt – blandt mange – værd at nævne Goshka Macuga, Ida Applebroog, Mark Dion, Massimo Bartolini, Fabio Mauri og William Kentridge. Det var lige, hvad jeg kunne komme i tanker om fra dOCUMENTA (13) i skrivende øjeblik.
Den måske bedste – og i hvert fald den mest overrumplende – var imidlertid en stor udstilling med kæmpestore, gennemsigtige og skulpturelle enheder af den argentinsk/tyske kunstner Tomas Saraceno (øverste billede) i Hamburger Bahnhof, som jeg besøgte i forbindelse med vores tur til Berlin i beyndelsen af året. Udstillingen var interaktiv, da de forskellige elementer i flere tilfælde var så gigantiske, at man kunne gå ind – og op – i dem.
Jeg vil vove pelsen og under alle omstændigheder erklære netop denne udstilling som den bedste i det herrens år 2013, ikke mindst på grund af overraskelsesmomentet. I det hele taget er Hamburger Bahnhof et sted, man bør besøge, hvis man interesserer sig for samtidskunst.
Det samme kan man naturligvis sige om Neue Nationalgalerie, som rummer moderne kunst fra hele det 20. århundrede. Næste gang, jeg kommer til Berlin, står Alte Nationalgalerie højt på ønskelisten sammen med bl.a. Martin Gropius Bau.
Af de mere lokalt forankrede udstillinger, bør jeg nævne Sonja Ferlov Mancoba på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning og den store udstilling med Ingvar Cronhammar hos naboen HEART. På Museum Jorn i Silkeborg havde man parret Asger Jorn med James Ensor og på KunstCentret Silkeborg Bad var der også i det forløbne år udstillinger, der var værd at se.
Og så må jeg naturligvis ikke glemme min egen udstilling på Café Galleriet i Odder
