"Udstillingen formidler det gnistrende æstetiske forhold mellem to giganter, mellem det nordiske eksistentialistiske og den sydeuropæiske idealisme og ikke mindst mellem den introverte drømmende skeptiker Miró og den udadvendte sociale rebel Jorn"
Jeg kan jo sagtens sidde her på min kontorstol og vigte mig af, at jeg har været på besøg på det for publikum nedlukkede Museum Jorn i Silkeborg, hvor jeg er blevet præsenteret for museets store satsning i år 'Miró & Jorn', som er blot én i en tilsyneladende endeløs række af dialogudstillinger med Asger Jorn som den ene part.
Det er dog ikke helt uinteressant, at man aktuelt har valgt at parre Jorn med den spanske kunstner Joan Miró, der som stærkt fabulerende billedkunstner havde sin gang på jord i væsentlig længere tid end Jorn.
Dels blev Miró født i 1893, hvor Jorn blev født i 1914, og dels døde Miró i 1983, hvilket er ti år senere end Jorn og dermed har Miró haft omkring 30 år længere til at udvikle sit billedsprog end Jorn.
Hvordan det afspejler forholdet mellem de to kunstnere, vil jeg ikke komme nærmere ind på her; men det vil da muligvis blive en del af temaet i en anmeldelse, som jeg har planlagt, når museerne en gang om forhåbentlig ikke for længe får grønt lys til at genåbne.
Nu skylder jeg blot at nævne, at citatet herover stammer fra udstillingens katalog, og at udstillingen er kurateret af Christian Kortegaard Madsen, som er inspektør på Museum Jorn.
Jeg har som illustration til dette blogindlæg valgt primært at fokusere på værker af Joan Miró.
