»Horsens Kunstmuseum har en lang tradition for at udstille og indsamle kunstnere, som på forskellige måder taler sammen inden for det eksperimenterende kunstfelt og Frederik Næblerøds måde at gå til kunsten på ligger på linje med store dele af museets samling af eksperimenterende samtidskunst«
Således kan man læse på Horsens Kunstmuseums hjemmeside angående en kommende udstilling med den fra TV ret så kendte billedkunstner Frederik Næblerød.
Udstillingen rummer så vidt jeg kan se såvel skulpturer som malerier, og disse tilhører ikke nødvendigvis afdelingen for småtterier.
Hvis man skal tage de TV-programmer, som Næblerød har deltaget i, for pålydende har den unge kunstner en stor energi i sit arbejde med især maleriet, som bliver udført som næsten med historisk tråd til action painting.
Det hele foregår tilsyneladende ret spontant, og hvordan et større antal værker af Næblerød ser ud, når de vises sammen, vil jeg ved selvsyn prøve at opleve, når udstillingen åbner i Horsens d. 23. april.
Udstillingen, der har fået titlen 'Time to Move' kan ses frem til d. 21. august.