Yves Klein nåede i sin korte karriere blandt andet at tage patent på farven International Klein Bleu (foto: Museum Jorn)
Det er faktisk ved at være et stykke tid siden, at jeg blev bekendtgjort med, at Museum Jorn barsler med en udstilling med Yves Klein (1928-1962) - kunstneren, der dyppede nøgne kvinder (og mænd, måske?) i maling og efterfølgende lod kroppene aftegne på lærreder.
Klein blev også kendt for at tage patent på en bestemt blå farve, og således blev International Klein Bleu til et idébaseret kunstværk i sig selv.
Udstillingen med værker af Yves Klein på Museum Jorn er ikke beskrevet endnu, men på museets hjemmeside kan man erfare, at udstillingen 'Yves Klein - Det uendelige rum' finder sted i perioden 3. juni-3. september.