onsdag den 28. februar 2024

Lidt for kunstnørden

 

Brev fra 1927 fra Olivia Holm-Møller til kunstnerkollegaen og vennen Carla Colmann vedlagt et foto af Holm-Møllers to nevøer (foto: Holstebro Kunstmuseum)


En side fra en af Edvard Munchs skitsebøger fra 1890’erne, da mænd gik med høj hat (foto: Munch Museet, Oslo)

Jeg har netop modtaget en mail fra Holstebro Kunstforening, og den år i al sin enkelthed ud på, at museet har modtaget midler med henblik på at digitalisere og offentliggøre billedkunstneren Olivia Holm-Møllers store brevarkiv. 

Det vil imidlertid tage et års tid, inden denne omfattende proces er afsluttet; men når det sker en gang i 2025, vil resultatet være at finde på hjemmesiden ’Kilder til Dansk Kunsthistorie’, som jeg faktisk ikke var klar over eksisterede; men den rummer i tusindvis af diverse arkivmaterialer fra dansk kunsthistorie, og den kan findes HER>

Nyheden fra Holstebro Kunstmuseum inspirerede mig til at søge på andre kunstneres notes- og skitsebøger, og her fandt jeg en guldgruppe af materiale med direkte reference til den norske maler Edvard Munch, og den er meget omfattende, men kan findes HER>

Der er således rigeligt for kunstnørderne at gå i krig med.