Per Kirkeby: ’Magdalene in der Höhle’, 1977-78. Olie på lærred. 80 x 100 cm . Vurd.: 750.000 kr. Hammerslag: 700.000 kr. (foto Bruun Rasmussen Kunstauktioner)
Når auktionshuset Bruun Rasmussen afholder fysiske auktioner i kategorien ”Moderne malerier” er afsnittene ofte defineret under genrerne modernisme, Cobra-kunst og samtidskunst.
Således også forleden dag, da auktionshuset gik ud på nettet med sommerens live-auktion over netop moderne kunst.
Her var det påfaldende, at ganske mange værker faktisk ikke kunne sælges, og det slog med, at især inden for grupperingen Cobra stod det sløjt til.
Normalt sikre kort som Asger Jorn og Pierre Alechinsky kunne således ikke sælges inden for de fastlagte vurderinger.
Man kan så undre sig over, at et specifikt værk af Walasse Ting nåede et bud på 190.000 kr., hvorefter hammeren blev lagt som et signal om, at den ønskede mindstepris ikke var opnået.
Maleriet var vurderet til 200.000-250.000 kr. og enhver kan regne ud, at der blot manglede kr. 10.000 med henblik på at akkumulere et salg.
Det var altså ikke nok, og i det hele taget var der generelt tale om pauvre priser. Et maleri af Per Kirkeby nåede dog et hammerslag på 700.000 kr.
Værket kan ses gengivet herover.