onsdag den 29. januar 2025

Peter Carlsen på HEART

 



For omkring 10 år siden anmeldte jeg en Peter Carlsen-udstilling på Randers Kunstmuseum, og billederne herover stammer fra netop denne udstilling. Den havde titlen ’Realitymaleri’ og jeg gav fem stjerner, som jeg måtte forsvare i et interview på DR P1. Et indslag, jeg aldrig selv hørte, da jeg var bange for, at jeg sagde en masse sludder. Nu er alt glemt – forhåbentligt!

For et års tid siden mødte jeg en herre på Vester Allé i Silkeborg. Han spurgte mig om vej til Gl. Skovridergård, og jeg kunne blot fortælle ham, at han var på gale veje, og at hvis han fortsatte ud ad den vej, han gik, ville han havne i Herning, hvis han vel at mærke fortsatte. 

Jeg viste Peter Carlsen, som der er på tale, vejen til hotellet, men man nu kan man så sige, at Carlsen alligevel havnede i Herning, da der om få dage åbner en udstilling med værker af Carlsen på HEART i netop Herning. 

Om udstillingen ’Lost’ skriver HEART på museets hjemmeside blandt andet: »Titlen refererer til Carlsens nyeste malerier af uddøde dyrearter, men der er dobbeltbund i titlen, som også fortæller om en vildfaren menneskehed«. 

Jeg laver noget om udstillingen, som kan ses i tidsrummet 1. februar-7. december 2025.