’Strand Kysing Næs’. Akvarel, oliepastel og kaffe på Zerkall akvarelpapir. 41 x 54 cm .
Når horisonten ved en strand står knivskarp, er det naturligvis et tegn på, at vejret er klart, som det var den dag jeg besøgte stranden ved Kysing Næs i Østjylland.
Det var en af årets smukkeste sommerdage, der udspillede sig på den dag i august, hvor jeg selvfølgelig havde medbragt skitseblokken og det er netop en af de skitser, der har dannet grundlag for værket herover.