Jeg har gennem efteråret og vinteren arbejdet på en publikation, som jeg forventer at udgive inden for ganske kort tid.
’Sort er mere end blot sort’ har som undertitel ’En beretning om den sort-hvide radering som billedkunstnerisk metode’, og rummer dels mine egne oplevelser med radering som medie og den sort-hvide grafik i et mere historisk perspektiv.
Bogen bliver udgivet som e-bog og jeg lover at lægge et link ud på blog'en her, når den er aktuel.
For tiden kan man se en fremragende udstilling med malerier, skulpturer og grafiske arbejder af Per Kirkeby (1938-2018) på kunstmuseum Kunsten i Aalborg.
Jeg har anmeldt denne udstilling til seks ud af seks stjerner på portalen KULTURINFORMATION.
Til marts åbner Museum Jorn i Silkeborg en udstilling med Per Kirkeby, og denne udstilling har blot fået titlen ’Per Kirkeby’, og set i det perspektiv er det vanskeligt at udlede et kuratorisk grundlag for udstillingen.
Jeg kunne dog forestille mig, at der vil være fokus på Kirkebys arkiv, som kunstnerens overdrog til Museum Jorn ganske kort tid, inden han døde i maj 2018.
Den kommende udstilling på Museum Jorn kan ses i tidsrummet 20.marts-30. august 2026.
»Basquiat sender en energisk besked til os om, at vi skal dø en dag«
Dette korte citat er et uddrag af dagbladet Politikens anmeldelse af udstillingen ’Headstrong’ med værker primært på papir af den amerikanske legende Jean-Michel Basquiat, som kan ses og potentiel opleves på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.
Basquiat døde som blot 27-årig i 1988, og således rammer citatet plet.
Hvad det er forbundet med af oplevelser i udstillingen, agter jeg at finde ud af snarest, da jeg har planlagt en tur til Humlebæk.
Udstillingen kan ses frem til d. 17. maj.
For nylig kunne jeg her på siden berette om udstillingen, der er nævnt i overskriften og i mellemtiden har jeg forfattet en anmeldelse af udstillingen.
Den kan nu læses på portalen KULTURINFORMATION HER>
Jack Fridthjof har for ATVDenmark produceret et kort klip fra udstillingen 'Step Inside', der netop er åbnet på ARoS Aarhus Kunstmuseum, hvor en begejstret museumsinspektør Stinna Toft fortæller om udstillingen og de medvirkende.
Titlen på en nyåbnet udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad er ’Papirets hukommelse: Aftryk fra naturen’ og den viser værker af ikke færre end 100 kunstnere, hvilket afstedkommer et naturligvis ganske omfangsrigt projekt.
Jeg er i fuld gang med at forfatte en anmeldelse, så der kommer meget mere om udstillingen, som kan ses frem til d. 25. maj, på et tidspunkt.
For nylig deltog jeg i åbningen af udstillingen 'Papirets hukommelse: Aftryk fra naturen' på KunstCentret Silkeborg Bad.
Aktuelt er jeg i gang med en anmeldelse af udstillingen, men TvFri har lavet reportagen, som kan ses herover, fra iscenesættelsen af udstillingen, der tæller ikke færre en 100 værker af 100 kunstnere.
Som jeg lovede Dem, kære læser af denne blog, har jeg forfattet en anmeldelse af udstillingen ’Step Inside’, som netop er åbnet på kunstmuseet ARoS i Aarhus.
Udstillingen bringer fire hjørner af den internationalt baserede samtidskunstverden i spil; men alt det kan De læse meget mere om i anmeldelsen, som kan findes HER>…
Udstillingen kan i øvrigt ses frem til d. 9. august.
De to grafiske tryk, der kan ses herover, kan vel ikke ses – rent teknisk – at være i større indbyrdes afstand, end det er muligt for raderinger.
Det øverste er udviklet ved hjælp af en metode, som jeg ikke har arbejdet særlig koncentreret med tidligere, nemlig den såkaldte løftegrundsteknik, eller sukkerakvatinte, som det også kaldes.
Kobbertrykkeren Niels Borch Jensen gav mig et fif for nogle år siden, da jeg ikke rigtigt kunne få de løftegrundsmaterialer, jeg havde investeret i, til at fungere.
Tricket er ganske enkelt at lave en ”grød” af kaffefløde og male motivet med den på pladen, hvorved det efterfølgende er muligt at påføre noget flydende hårdgrund og derefter placere pladen i vand, så kaffefløden så at sige ”løfter” hårdgrunden væk fra pladen og blotlægger de områder, der skal ætses.
Følgende lægger man en akvatintegrund og ætser pladen. Det er bøvlet, men også spændende.
Det nederste tryk er en simpel koldnålsradering.
Et maleri med titlen ’Moderglæde’ var i december under hammeren hos auktionshuset Bukowskis i Stockholm, og maleriet, som Marie Krøyer malede i Italien i 1890, er nu ved hjælp af en donation fra Ny Carlsbergfondet inkluderet i Skagens Museums samling, hvilket er bemærkelsesværdigt, da værket ramte en pris på hele 3,2 millioner svenske kroner, hvilket svarer til 2.241.500 d.kr.
Maleriet, som ikke mindre bemærkelsesværdigt har været i privat eje i 80 år, var vurderet til mellem 1.000.000 og 1.500.000 svenske kroner.
Anicka Yi (f. 1971), Philippe Parreno (f. 1964), Laure Prouvost (f. 1978) og Pamela Rosenkranz (f. 1979) udgør de fire kunstnere, der kan ses og formentlig opleves på ARoS i Aarhus i udstillingen ’Step Inside’, hvilket jeg har tænkt mig at gøre, når der er pressevisning på udstillingen, som åbner for publikum d. 6. februar, hvor der er fernisering på museet.
»’Step Inside’ berører aktuelle temaer som klima, migration, økofeminisme, bioteknologi og relationen mellem menneske og maskine«.
Det er altså aktuelle temaer i samfundet og på den politiske scene, der tages op i udstillingen, der kan ses frem til d. 9. august.
Jeg leverer en anmeldelse, når tid er.
»Tilsyneladende er hovederne en udløber af Basquiats teenageår med graffiti i New York. De rummer nemlig klart ansatser til både kongekroner, glorier og tornekroner, men også til storbyens byplaner, rækværk og pigtråd. Man fornemmer en følelse af uro og opbrud«
Den amerikanske billedkunstner Jean-Michel Basquiat døde som blot 27-årig af en overdosis heroin i 1988.
Han var en del af miljøet omkring den legendariske pop-kunstner Andy Warhol, og i dag sælges hans værker på auktioner for svimlende beløb.
Citatet herover stammer fra Niels Lyksteds anmeldelse på KULTURINFORMATION af udstillingen ’Headstrong’ med værker af netop Basquiat, som nu kan ses på Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk.
Lyksted tildeler udstillingen seks af seks mulige stjerner i sin anmeldelse af udstillingen, der kan ses frem til d. 17. maj 2026… læs anmeldelsen HER>
Nogle gange kan jeg ikke lade være med at studere lokalavisens debatsider.
En af årsagerne er, at jeg føler mig ganske godt underholdt ved at studere diverse kværulanters skriblerier.
En anden årsag er, at disse debatindlæg ikke er ”gemt” bag en betalingsmur, som ellers er kutyme på Midtjyllands Avis.
Aktuelt sidder jeg og trækker vejret lidt tungt, da en person fra det kulturelle miljø i købstaden er blevet fornærmet over, at han ikke er blevet anmodet om medlemskab i Museum Jorns bestyrelse.
Vedkommende er musiker og sanger, og antyder adskillige årsager til, at han ikke bliver bestyrelsesmedlem på museet.
Bestyrelsens forperson har givet et klart politikersvar på musikerens antydninger, hvilket har givet musikeren mulighed for at give mere eller mindre kvalificerede svar på tiltale.
Jeg tror ikke, at en anmodning gennem debatsider i en lokalavis er den rigtige måde at få plads i en museumsbestyrelse? Måske tager jeg fejl?
Man kan følge diskussionen på mja.dk.
»Tilsammen fremstiller værkerne et mangefacetteret udvalg af menneskelige personligheder og følelser på tærsklen mellem synlighed og indre oplevelser«
Værkerne, der refereres til i citatet herover, er en serie arbejder primært på papir af den amerikanske legende Jean-Michel Basquiat, der levede et alt for kort liv og døde som blot 27-årig i 1988.
Anledningen er en udstilling med titlen ’Headstrong’, der åbner på Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk, hvor den kan ses i tidsrummet 30. januar-17. maj 2026.
Som det tidligere er fremgået på siden her, har jeg besøgt udstillingen ’Form | Aftryk’, som netop er åbnet på HEART Herning Museum of Modern Art.
Jeg har forfattet en anmeldelse af udstillingen – og den kan læses HER>
Som skarpsindige iagttagere af denne blog vil vide vil vide, har jeg netop besøgt HEART Herning Museum of Contemporary Art, og her viser man for tiden en udstilling, som jeg muligvis har lidt svært ved at finde hoved og hale i.
Udstillingen ’Smittet af bacillen’ refererer til Aage Damgaard, som, da han levede, var en uhelbredelig kunstsamler og sådanne findes stadig. Heldigvis!
Den aktuelle udstilling er sammenfattet af værker fra museets samling i harmoni (eller disharmoni om De vil) med et antal værker fra private samlinger.
Hvad jeg kan sige, er at ’Smittet af bacillen’ er præcis så kompleks, som man kunne forvente, når et hav af genrer skal fungere i en helhed, men rejs selv til Herning og tag tingene i øjesyn.
Der er meget at se på!
Udstillingen ’Form | Aftryk’ er netop åbnet på kunstmuseet HEART i Herning, og den belyser den abstrakte kunst med afsæt i to generationer, nemlig de to malere og konceptkunstnere Paul Gadegaard (1920-1996) og Gunnar Aagaard Andersen (1920-1982), der kan opleves i visuel dialog med Gun Gordillo (f. 1945) og Charlotte Brüel (f. 1945).
Udstillingen kan ses i det meste af 2026 helt frem til d. 29. november.
Jeg har besøgt udstillingen ved åbningen og er i gang med at forberede en anmeldelse, som kan læses på KULTURINFORMATION senere.
Tilsyneladende havde jeg placeret mig i den halvtomme (uforståeligt) udstillingssal og sat mit kamera til at optage værket, som har titlen ’More Sweetly Play The Dance’ og som er et burlesk scenarium med en tilsyneladende endeløs række af personer, der spiller adskillige symbolske roller på de otte skærme, hvormed installationen eksponeres.
Jeg havde faktisk glemt optagelsen, men den dukkede op på en hjemmeside, som jeg fandt, da jeg søgte på raderinger af Kentridge i forbindelse med en bog, som jeg er ved at forfatte med titlen ’Sort er ikke blot sort’, og som tema har den sort-hvide radering som billedkunstnerisk metode.
Således har januar 2026 budt på sne, frost og gråvejr.
Det er måske mere gråt i gråt end hvidt i hvidt på de blyantsskitser, jeg har lavet her i januar?
Sådan ser verden så nogenlunde ud her i Det Jyske Søhøjland, hvor jeg residerer.
Især hvis der kan indregnes en sjældenhedsfaktor i varerne, er The Beatles naturligvis altid interessante som auktionstema.
I resten af januar kan man således byde på adskillige lots, der refererer til ”The Fab Four” hos auktionshuset Bruun Rasmussen.
Det drejer sig primært om singleplader, EP’er og LP’er med bandet og dets medlemmer.
Varerne kan ses i auktionshusets filial i Aarhus, og man kan byde online indtil d. 2. februar.
»Det der med at Sønderho i dén grad gerne vil bevare den der identitet som et gammelt sted, men alligevel har en SuperBrugs, der reklamerer med, at de alle ugens dage har åbnet fra 8 til 17.30, som et eller andet sted signalerer noget meget nutidigt – det synes jeg, er lidt sjovt. Det er måske bare mig?«
Der bliver udtalt mange besynderlige ting i DR-serien ’Kunstnerkolonien’, der har bragt seks kunstnere til Fanø.
Citatet herover er udtalt af Peter Land, og han har faktisk ret i det ironiske i, at netop Sønderho, som sagtens kan fremstå som lidt af et frilandsmuseum, i høj grad har fulgt med tiden.
Jeg har nappet citatet fra Episode 3 af serien, hvor de seks kunstnere skildrer Fanø på adskillige måder alt efter temperament, køn og alder.
»Udstillingen byder indenfor i et totalt forandret Kunsten – ind i Sisters Hopes univers. Her møder de mystiske genstande fra Sisters Hopes univers samt kunstværker fra Kunstens samling«
Kunsten Museum og Modern Art i Aalborg har på det seneste foretaget alternative kurateringer af museets samling, og snart åbner en ny udstilling, hvor performance- og kunstgruppen Sisters Hope har udfordret Kunstens samling.
Udstillingen finder sted fra d. 5. februar til d. 18. oktober 2026, og kodeordet må vel være, som det optræder i citatet fra Kunstens formidling herover: ”Mystisk”.
Jeg får formentlig udstillingen at se på et tidspunkt.
»Udstillingen undersøger de kunstneriske aftryk, der udvikler sig over tid og opstår mellem generationer. Den bringer kunstnernes tanker om materialernes egne fortællinger, et universelt og demokratisk formspil i spil, og aktualiserer dermed HEARTs samling af den konkrete kunst«
I forlængelse af denne akademiske formidling, kan jeg blot konstatere, at kunstmuseet HEART i Herning d. 23. januar åbner udstillingen ’Form | Aftryk’, hvor nye kunstværker i museets samling går i dialog med konstruktivistiske værker, som har befundet sig i HEARTs samling i årevis.
De deltagende kunstnere er Gun Gordillo, Gunnar Aagaard Andersen, Charlotte Brüel og Paul Gadegaard.
Jeg har tilmeldt mig åbningen af udstillingen, som kan frem til d. 29. november 2026.
Dermed indskriver den svagt formidlede udstilling sig i en række af usædvanligt langvarige udstillinger på HEART.
For nylig forfattede jeg en anmeldelse af bogen ’Livtag’, som er et portræt af billedhuggeren Gerda Thune Andersen skrevet af professor og billedkunstner Erik Steffensen.
I dag indløb beskeden om, at Gerda Thune Andersen er død 93 år gammel.
Således nåede bogen heldigvis at blive udgivet, inden billedhuggerens død.
Gennem den senere tid har Simon Bang (f. 1960) i sin egenskab af maler været udstillet på Galerie Moderne i Silkeborg; men fra d. 24. januar og frem til d. 28. februar kan man i galleriet opleve kunstneren i soloudstillingen ’Babylons Boulevarder’, og når jeg antyder Bangs rolle som maler, bunder dette i, at jeg blev ret forpustet, da jeg erfarede, hvor mange kreative roller, kunstneren har spillet på diverse kulturelle og visuelle scener.
Han har således fungeret som filminstruktør, grafisk designer og illustrator, men det er som maler, man snart kan opleve ham i Silkeborg.
Jeg påregner at forfatte en anmeldelse af udstillingen til webportalen KULTURINFORMATION.
Hermed meget mere om udstillingen senere.
De udgør samtidigt de sidste af de skitser/tegninger, jeg har udført i 2025, som er et år, jeg hermed siger endegyldigt farvel til.
Måske godt det samme?
%20War%201908%20Foto%20Rudi%20Hass.jpg)
»Maleriet forestiller otte nøgne unge mennesker, der synes at svæve op af eller ned under en vandoverflade. Stemningen balancerer mellem forfald og forløsning. Motivet trækker på både kristen ikonografi, klassisk kunst og mytologiske forestillinger om vand som overgang, renselse og symbol på underbevidsthedens dyb«
Således kan man blandt andet læse i Randers Kunstmuseums pressemeddelelse om et specifikt værk af maleren Arild Rosenkrantz (1870-1964).
Således er det lykkedes museet at finde frem til en ret hemmeligholdt kunstner, og udgangspunktet er fundet af et maleri med titlen ’The Pool of Sin’, som har ligget hengemt på Rosenholm Slot i Hornslet, men nu er værket dukket op og indgår i udstillingen ’At male det usynlige – Arild Rosenkrantz’, der ledsages af værker af et antal samtidskunstnere, der således går i nutidig dialog med Rosenkrantz.
Udstillingen kan ses på Randers Kunstmuseum i tidsrummet 16. januar-6. april.
»Leg er en særlig måde at erkende verden på. En måde, hvor vi ikke bare bevæger os fra A til B, men prøver os frem, gentager, fejler, omfortolker. Hvor tiden ikke er spildtid, men et mellemrum fyldt med opmærksomhed, sansning og åbenhed. Og det er præcis den form for mellemrum, Anna Borgmans udstilling ’Endless Game’ åbner«
Ordene blev fremsat af kunsthistorikeren og forfatteren Tom Hermansen, da han åbnede udstillingen med den nævnte titel ’Endless Game’ med installationer af den i Berlin bosiddende kunstner Anna Borgman.
Legen spiller en egen rolle i udstillingen, der finder sted i Kunstpakhuset i Ikast, og man kan umiddelbart antyde legen i en subtil sammenhæng, da de store og farvestærke skulpturelle installationer, der fylder rummene, ikke øjeblikkeligt lader sig afkode.
Udstillingen kan ses i det fine udstillingssted i Ikast frem til d. 8. marts.
For nylig kunne jeg her på blog'en fortælle, at Art Herning i 2026-udgaven har flyttet begivenheden fra det centrale Herning til Messecentret langt ude på heden, og det greb behøver man for så vidt ikke at tage fremadrettet, og det begrunder jeg med, at man samtidigt har flyttet tidspunktet, kunstmessen foregår, hvor den i skrivende stund finder sted i begyndelsen af januar.
Jeg var tæt på at fryse røven af helvede til i polarkulden, da jeg skulle begive mig fra trinbrættet ved Messecentret over til lokaliteten.
Til gengæld fungerer Messecentret udmærket som vært for begivenheden, og jeg dyrkede da også en del socialisering på stedet under mit besøg.
Om de sindssvagt mange kunstværker, der var udstillet, har jeg ikke så meget at sige. Gedigen kunst og dilettanteri optrådte nærmest side om side.
Jeg har skrevet en anmeldelse af publikationen, og den kan læses HER>
Når et nyt år oprinder, er det ikke usædvanligt, at udstillingsinstitutionerne leverer besøgstal for det år, der er gået.
Således har ARoS i Aarhus netop publiceret antallet af betalende gæster for 2025: 556.084 løste billet til kunstmuseets udstillinger, men dette bør ses i lyset af, at 93.000 personer derudover brugte museets butik og café.
ARoS holder et stabilt besøgstal på lige godt en halv million gæster på årsplan.
I øvrigt åbner museet en ny gruppeudstilling med titlen ’Step Inside’i begyndelsen af februar og den udstilling vender jeg naturligvis tilbage til, når den er aktuel.
Jeg tror såmænd ikke, at kunstmessen Art Herning rykker specielt meget rent kunstnerisk, men begivenheden her i 2026 rykker fra Kongrescentret i det centrale Herning ud til Messecentret, og ikke blot rykker man lokaliteten, men også tidspunktet, hvor man afholder arrangementet.
Hvor det normalt ligger sidst i januar, har man valgt næsten at gøre det til en nytårsbegivenhed, således at den finder sted i weekenden 9.-11. januar, og jeg havde egentlig overvejet at springe Art Herning over i år, men måske dukker jeg op alligevel?
Jeg ved, at gode, solide aktører inden for den seriøse andel af gallerier vil være til stede.
»Som en, der bor midt i hovedlandet og langt fra København, kipper jeg med flaget for at de kulturinstitutioner, der gør en indsats for at komme til folk og som ikke blot regner med, at folk kommer til dem«
Ordene er fremsat af tidligere museumsdirektør for Den Gamle By i Aarhus, Thomas Bloch Ravn, som i dag fungerer som kommentator på portalen Kulturmonitor, og i en del af et indlæg under rubrikken ’Det er et sundhedstegn, at flere københavnermuseer kommer ud i landet’, fremhæver Bloch Ravn Statens Museum for Kunsts filial SMK Thy, som jeg/vi besøgte i sommer.
Jeg håber blot, at kulturpersonlighedens rosende indlæg vedrørende det fine museum ved Dueodde Købmandsgård i Thy, kunne betyde, at museet ville holde åbent hele året og ikke blot fungere som et sæsonmuseum.
