»Det der med at Sønderho i dén grad gerne vil bevare den der identitet som et gammelt sted, men alligevel har en SuperBrugs, der reklamerer med, at de alle ugens dage har åbnet fra 8 til 17.30, som et eller andet sted signalerer noget meget nutidigt – det synes jeg, er lidt sjovt. Det er måske bare mig?«
Der bliver udtalt mange besynderlige ting i DR-serien ’Kunstnerkolonien’, der har bragt seks kunstnere til Fanø.
Citatet herover er udtalt af Peter Land, og han har faktisk ret i det ironiske i, at netop Sønderho, som sagtens kan fremstå som lidt af et frilandsmuseum, i høj grad har fulgt med tiden.
Jeg har nappet citatet fra Episode 3 af serien, hvor de seks kunstnere skildrer Fanø på adskillige måder alt efter temperament, køn og alder.

