Det er ikke alle fans af The Rolling Stones, der er helt begejstrede for coveret til bandets kommende album ’Foreign Tongues’, og Mick Jagger, bandets forsanger, har da også ironiseret over motivet ved et pressemøde for nyligt.
Illustrationen er dog skabt af den Brooklyn-baserede samtidskunstner Nathaniel Mary Quinn (født 1977 i Chicago).
Værket illuderer på en måde et puslespil, der i kollageform ”samler” de tre primære medlemmer af Stones.
Quinn er internationalt kendt for en malemåde, der inkluderer olie, kridt, pastel, kul og gouache i en netop kollageagtig stil.
Historien om Quinn er særegen; men den kan jeg måske fortælle ved en senere lejlighed.
Til gengæld kan jeg roligt sige, at det ikke er første gang, at en billedkunstner står bag et Stones-cover.
Hvem husker således ikke det legendariske cover med lynlåsen på ’Sticky Fingers’ designet af popkunstneren over dem alle (vil nogen hævde) Andy Warhol.

