Tour

Jeg havde forsvoret, at jeg mere ville beskæftige mig med denne besynderlige sportsgren, dels efter sidste års episoder med afsæt i den sædvanlige dopingproblematik samt de redaktionelle dispositioner på TV2, der som bekendt dækker cykelløbet Tour de France herhjemme. Ikke desto mindre vil jeg sandsynligvis være på plads foran skærmen, når 2008-udgaven af løbet skydes i gang på lørdag.

Denne gang ikke med en kort enkeltstart, hvilket har været sædvanen hidtil; men med en regulær etape på 195 km. med nogle kategori 4-stigninger indlagt.

Værsgo’ og tag for jer af retterne i stolte to-farvede mænd af rette støbning. Frokosten indtages i tre uger på to hjul. Må den bedste mand vinde og må vi blive fri for skandaler i år. Styrt er begribeligvist uundgåelige.

Astrid's Farm

Verden er af lave! Det tyske band Astrid’s Farm spillede den 1. juli på KunstCentret Silkeborg Bad en helt og aldeles gratis, unplugged koncert. Jeg vil sige, at dém, der ikke dukkede op til dette arrangement, gik glip af en intens og gennemmusikalsk oplevelse.

Man havde i forvejen kalkuleret med, at hvis der kom fem styk publikum var det en megasucces. Der kom præcist fem og hørte Astrid’s Farm, hvis man ikke tæller Badets direktør Iben From med.

Det er første gang, jeg har været til en koncert, hvor de optrædende serverede rødvin for publikum, inden de begyndte at spille. Jeg erhvervede mig et album med Astrid’s Farm – på vinyl!

Bandet findes på MySpace HER>

TV-klip fra 'Call it what you like'

Skrollan Alwert fra FeuerloescherTV, en subkulturel TV-station med base i Hamburg, har lavet en udsendelse om udstillingen ’Call it what you like’ på KunstCentret Silkeborg Bad.

Her vises bl.a. et statement af undertegnede, hvori jeg udnævner udstillingen til den bedste, der er vist på Silkeborg Bad nogensinde! Måske et udtryk for en momentan begejstring?

Udstillingen er opbygget omkring Rik Reinkings store samling af nutidskunst og det ER en fin udstilling, som er værd at kaste et blik på.
Se Skrollan Alwerts TV-klip HER>

Concerning Hunting

Efter en intern logistisk udfordring i Århus Kunstbygning, er ’Concerning Hunting’ med jagtsymboler og værker af den amerikanske kunstner Mark Dion nu åbent for offentligheden.

Der var ferniserning fredag den 27. juni – og dén fandt sted efter alle kunstens og jagtens regler. Således kom der en delegation fra Dansk Jagtforbund og tilberedte smadderlækre smagsprøver på friskgrillet vildt. Man fik samtidigt et indblik i, hvordan en hjort bliver parteret og gjort klar til køkkenbordet.

’Concerning Hunting’ varer frem til sidst i oktober, så der er god tid til at få set udstillingen hen over sommeren.

Dion's jagtsymboler

I hundredevis af fotos, pænt indrammede og fundet af multikunstneren Mark Dion (født 1961) fra New York på forskellige loppemarkeder, er blot ét element i en udstilling, som er under opbygning på Århus Kunstbygning i disse dage.

De mest spektakulære elementer på udstillingen 'Concerning Hunting' er et mindre antal jagthytter, som hver især skal symbolisere den enkelte jægertype. F.eks. har den intellektuelle - hvis sådanne ellers findes blandt disse våbenfascinerede lystmordere - naturligvis en større antal bøger i sin hytte. Levemandsjægeren har brændevin og et nydeligt opdækket bord i sin hytte.

Jeg har været let involveret med at sætte denne monstrøse udstilling op - og det vanskeligste har helt afgjort været at få placeret et ni meter højt tårn i dét, som man i en menneskealder har benævnt som "rotunden" i Kunstbygningen. I virkeligheden er det en oktigonsal; men alle ved, hvad rotunden betyder i Århus - og man skal jo ikke ændre på vanerne i Smilets By...

Jagt siger mig ikke alverden, hvilket nok også fremgår af denne tekst? Men alligevel er det faktisk et fascinerende skue at træde ind i de to store udstillingssale i Århus Kunstbygnings stueetage. Der er så mange kitchede og mærkværdige genstande forbundet med denne udstilling, at man næsten ikke kan lade være med at trække en anelse på smilebåndet. Samtidigt er fænomenet bag såmænd nok så alvorligt. Det handler som bekendt om drab og skyderi.

Jeg er spændt på at se den færdige udstilling og ikke mindst når Dion himself ankommer fra NYC. Der er fernisering på udstillingen fredag den 27. juni.

Glødende kulturudveksling

Keramikeren Jørgen Hansen har skabt et blivende værk i Århusforstaden Herredsvang.

Herredsvang i det nordvestlige Århus er præget af et multikulturelt miljø. Allerede ved ankomsten til bydelen under opbygningen af dét, der i løbet af nogle få dage skal blive til en glødende brændingsskulptur, oplevede man denne mangfoldighed af kulturer og sproglige nuancer.

Rundt i verden
På dét tidspunkt var skulpturen endnu ikke afdækket af brændhæmmende, keramiske måtter og man var stadig i stand til at få en fornemmelse af, hvordan skulpturen ville tage sig ud i sin endelige form.

Jørgen Hansen har foretaget et stort antal af disse brændingsskulpturer rundt i verden; men denne skal, i modsætning til de tidligere, placeres i Kulturhuset i Herredsvang. De tidligere er blot efterladt på stedet til forfald. Alene af dén grund er opgaven for Hansen og hans stab af hjælpere anderledes end tidligere. Således er denne udgave placeret på et solidt stålfundament, som gør den flytbar.

Magien
Det afgørende øjeblik i en sådan proces er, når Hansen og hans hjælpere fjerner polstringen omkring den glødende form. Det foregår, når brændingen har nået en temperatur på et godt stykke over de 1100°. Allerede ved ankomsten til området lørdag aften, den 21. juni, har publikum indtaget arealet omkring Kulturhuset og en næsten spændt atmosfære breder sig.

I samme øjeblik polstringen fjernes opstår et øjeblik af magi. Alle klapper og jubler, som gælder det selveste integreringen af folkeslag. Her synes alt at gå i stå, mens man kigger ind i den glødende form, der muligvis kunne give associationer til en brændende by.

Flere nationaliteter
Beboerne i området har i dagene op til begivenheden ivrigt fulgt arbejdet og spurgt ind til metode og mål. Der har foregået en næsten kærlig dialog mellem beboere og kunstner samt dennes hjælpere, som også er sammensat i en lige balance mellem køn og nationalitet. Helt fra New Zealand er der således hentet assistance.

En af hjælperne, en ung pige med tyrkisk baggrund, holdt under seancen en stærkt rørende tale, der udtrykte, hvor stor en betydning denne oplevelse har haft for hende og samtidigt bekræftet hende i, at dét valg hun havde taget ved at satse på billedkunsten i sit fremtidige liv, har været det helt rigtige.

Jørgen Hansen er født i 1945 og uddannet på keramiske værksteder i Frankrig, England og Canada i perioden 1965-72. Jørgen Hansen har blandt andet undervist på Designskolen i Kolding og på Århus Kunstakademi.

I en samlers verden

KunstCentret Silkeborg Bad udstiller sommeren over et væsentligt udsnit af tyske Rik Reinkings store kunstsamling.

Det er vanskeligt at være benovet, når man står over for Rik Reinking. Der er ellers alle mulige grunde til en vis portion respekt, når man umiddelbart før mødet med den unge tyske samler, har stiftet et flygtigt bekendtskab med en del af Reinkings kæmpemæssige kunstsamling på KunstCentret Silkeborg Bad.

Mange indtryk
Den manglende benovelse har altså hverken afsæt i samlingens fysiske omfang eller kunstneriske format. Den er udelukkende baseret på Reinkings beskedne fremtoning. Efter nogen tid aner man dog et gnistrende engagement bag de venlige øjne.

Det står hurtigt klart, at Rik Reinking har en historie til hvert eneste værk på den omfattende udstilling, som man har valgt at give titlen Call it what you like! Jeg får mulighed for under pressemødet, at blive guidet rundt i udstillingen af Reinking – og det går hurtigt op for mig at Reinking i denne fase har fortrængt tid og sted. Selv har jeg, med alle sanser skærpet, rigeligt at gøre med at fordøje de mange indtryk.

Direkte på væggene
I Silkeborg Bads søjlesal vises værker, som blandt andet er forarbejdet direkte på væggene. Et stort vægmaleri af DAIM (Mirko Reissler) fungerer her i dialog med et andet vægmaleri og en serie gulvobjekter af Daniel Man samt et gigantisk, gråtonet dommedagsscenarie af Boxi, som også er kunstneren bag et objekt, der har givet titel til udstillingen.

Plastik-palle
Silkeborg Bads store panoramasal er domineret af større værker af Os Gêmeos og ZEVS, som vil være kendt af nogle som kunstneren, der bearbejdede Ny Carlsberg Glyptoteket for nyligt. Et objekt af Dan Peterman i denne sal har en vis lighed med en euro-palle. Dog er objektet både i farve og udformning afvigende fra den velkendte form. Det viser sig da også at effekten er forarbejdet i kunststof og rummer i mængde præcist hvad en enkelt amerikaner i gennemsnit forbruger af plastik i løbet af et år.

Monokromi
Sådan har hvert værk på udstillingen sin betydning. I polske Miroslaw Balkas ligkistelignende kasse i cortenstål er der boret to små huller i bunden. Disse er udmålt nøjagtigt efter kunstnerens næsebor. I samme rum befinder der sig et tilsyneladende monokromt, sort billede. Rudolf Beiber har erhvervet sig et fotografi af den kendte fotograf Thomas Ruff. På fotografiet var der oprindeligt en stjernehimmel; men Beiber har omhyggeligt plettet hver eneste stjerne med sort blæk. Man skal tæt på for at opleve denne modifikation.

Masser af symbolik
Der er masser af skjult eller oplagt symbolik på Call it what you like! Cady Nolands sølvfarvede bølgepap er således udskåret så det giver mindelser om en gabestok og en rumistallation af Tony Oursler har det audielle som narrativt element. En enkelt pære i et totalt mørkelagt rum skifter styrke i takt med, at en mandestemme fremsiger diverse ord og gryntende lyde.

Jimmie Durhams betonobjekt, der kan åbnes i år 2996, rummer efter sigende et hønseæg. Værket er fra 1996, derfor er titlen The one thousand year old egg. Johannes Wohnseifers gulvtæppefragment indeholder også sin helt egen symbolik. Kunstneren har erhvervet sig denne tæppestump i IKEA i protest mod, at designerne stjæler idéer fra kunsten. Wohnseifer har bearbejdet tæppet minimalt og sat det ind i en kunstnerisk kontekst. Dermed har han så at sige stjålet designet tilbage og ophøjet det til et kunstværk.

De nævnte eksempler er kun en ganske lille del af, hvad man kan opleve over sommeren ude og inde på KunstCentret Silkeborg Bad. Der er meget at se.

Fakta:
32-årige Rik Reinking har samlet på kunst siden han var 16. Han sprang fra halvvejs gennem sit kunsthistoriestudium og har i stedet brugt sin lidenskabelige interesse for kunst til at formidle og udstille sin kolossale samling. Reinking er bosat i Hamburg. Udstillingen på Silkeborg Bad kan ses til 28. september