Lystegninger

Mine grafikdemonstrationer på Silkeborg Kunstmuseum er slut; men mit øvrige engagement på museet er i gang indtil 30. april, så der er lige nogle dage endnu, hvor jeg skal afvikle forskellige ting.

Ikke desto mindre var der tid til at foretage et par eksperimenter med lystegninger, sådan som Asger Jorn lavede dem i sin tid sammen med fotografen Poul Pedersen. I nutiden er det nemt, da man kun behøver et mørkt rum, et digitalkamera med lang lukketid og en lommelygte. Herover ses et par af de redigerede tegninger.

71 år

Det øverste billede er et maleri af Erik Raadal, der viser en scene fra en torvedag i Silkeborg i 1938. Det nederste billede har jeg knipset på samme lokalitet 71 år senere. Nærmere bestemt lørdag den 25. april 2009.

Hvad er det værd?

Det kommer lidt an på, hvilket værk, det er! Når talen er på Asger Jorn, kan det i visse tilfælde være en del værd; men det er slet ikke dét Louise Sloth fokuserede på i onsdagens udgave af ’Hvad er det værd?’ på DR1.

Det er længe siden, at redaktionen var på besøg på Silkeborg Kunstmuseum, hvor museets direktør Jacob Thage fortalte om Jorn og den store grafikudstilling, som er blevet omtalt ret massivt på denne her hjemmeside. Også kunstmuseets forskningschef Dorte Kirkeby Andersen spiller en rolle i programmet, hvor hun fortæller om Jorns vanskelige år efter tuberkolosen, som kostede ham 17 måneder på Silkeborg Sanatorium i begyndelsen af 50’erne.

Et interessant indslag er, hvor ’Hvad er det værd?’-redaktionen har besøgt litografen Niels Peitersen i hans værksted på Djursland. Udsendensen kan ses på DR’s website HER>

Tal R - en grafiker

Her få dage inden den lukker, havde jeg mulighed for at besøge Holstebro Kunstmuseum og se en stor og omfattende udstilling med Tal R’s grafiske værker.

’Prints by Tal R’ præsenterer et bredt udvalg af kunstnerens litografier, træsnit og – især – ætsninger og raderinger på et højt niveau.

I særdeleshed farveraderingerne ramte dybt; men ophængningen? En rodet salonophængning klædte hverken museet eller arbejderne på væggene. Ikke mindst fordi store vægflader stod tomme, undrede jeg mig over denne disposition.

HEART - en byggeplads

Det er altid spændende, når et museum bygger nyt – eller udvider. I forbindelse med Herning Kunstmuseum kan man vist roligt sige, at Steven Hull’s arkitektur føjer en ny dimension til Herning Kunstmuseum, og Herning i det hele taget, når det nye museum efter planen åbner til september under navnet HEART, som er en sammentrækning af ”HErning Museum of contemporary ART”. Ganske udspekuleret, synes jeg.

På en udflugt vestover en lørdag ramte vi Herning Kunstmuseum lige før lukketid. Det gav, med hjælp fra en meget entusiastisk og beleven receptionist, mulighed for at tage et uofficielt view på byggeriet indvendigt. Der finder ganske vist omvisninger sted på visse søndage; men sammen med at par andre besøgende fik vi lige mulighed for at gå en runde i byggeriet – og sikke en oplevelse. Det bliver intet mindre end et provinsmuseum på meget højt arkitektonisk niveau.

Der er tydeligt der tænkt over tingene, således at det ikke blot er arkitektur for arkitekturens egen skyld, men samtidigt et hus, hvor kunsten i samklang med netop arkitekturen, kommer i højsædet.

Galleri Silkeborg godt fra start

Svend Povlsens nye Galleri Silkeborg i byen af samme navn er kommet fint fra start. Publikum besøger flittigt det velindrettede galleri på Nygade – en nærmest genial beliggendhed. Således har det samlede publikumstal været på den rigtige side af de 1000 på et tidspunkt, hvor Povlsen ikke en gang har været i gang en måned.

Nu er besøgstal jo én ting – og omsætning en anden. I princippet er det første vel ret ligegyldigt, hvis ikke der følges op med noget salg. Jeg har besøgt galleriet et par gange inden for de sidste dage og som sædvanligt glemmer jeg at lægge mærke til, hvor mange røde mærker, der optræder på udstillingen; men mon ikke Hans Krull har genereret et fornuftigt salg?

Edvard Munch - en biografi

Jeg har netop færdiggjort læsningen af Atle Næss' biografi om maleren Edvard Munch. Jeg har ofte stiftet bekendtskab med Munchs værker; men aldrig rigtigt sat mig ind i kunstnerens livsforløb. Som eksempel kan jeg nævne, at jeg faktisk inden jeg læste den omfattende biografi, ikke en gang var bekendt med Munchs fødsels- og dødsår. Det er jeg nu! Edvard Munch blev født i 1863 og døde som 80-årig i 1944.

Der er en myte, der hårdnakket hævder, at en kunstner først får den afgørende anerkendelse efter sin død. Det holder i al fald ikke i tilfældet Edvard Munch. Allerede som 50-årige - og i princippet som ung kunstner - havde han opnået både international anerkendelse samt en vis økonomisk succes. At han inden sin død var en mere end holden mand giver blot endnu mere perspektiv til kendsgerningen.

Edvard Munch var hele sit liv plaget af stærke psykiske problemer, som han et langt stykke hen ad vejen dulmede med uanede mængder af alkohol. På et tidspunkt blev han indlagt på et nervesanatorium i København - og man kan næsten opleve dette ophold, når man har læst biografien, som et vendepunkt i Munchs liv. I en lang periode herefter levede han som afholdende. De mentale problemer, som plagede ham, gav sig udslag i en stærk social fobi, som han med en ekstrem bevidsthed sørgede for at holde i ave. Han holdt sig ganske enkelt væk fra store selskaber. Han befandt sig allerbedst i sit hus Ekely, som han beboede fra midt i 20'erne til sin død.

Især i Tyskland fik Munch faktisk et gennembrud, inden man for alvor havde fået øjnene op for hans fremsynede talent i hjemlandet Norge. I det hele taget havde han hele sit liv et lidt ambivalent forhold til fædrelandet; men det var her - i udkanten af Kristiania/Oslo - han for stedse slog sig ned. Som udgangspunkt for sine mange rejser rundt i Europa.

Mange opfatter Edvard Munchs værker som dystre og utilnærmelige. Man må dog prøve at nærstudere Munchs oevre. Ofte hænger myterne om Munch ved hans værk - og tit har han haft lyset og det koloristiske som konstant og kontant medspiller i sine værker.