tirsdag den 17. februar 2015
Robert Jacobsen i samspil med Paul Gadegaard på HEART
Jeg har netop besøgt udstillingen 'Robert Jacobsen - Jernmanden' på kunstmuseet HEART i Herning, og med den titel og markedsføring kunne man godt tro, at der er tale om en solo-udstilling af "Store Roberts" skulpturer.
Jeg vil dog påstå, at Paul Gadegaards rolle er ikke så lidt væsentlig, da det er hans farvesætning - inspireret fra en udstilling i 1959 - og en stor del af hans malerier, der i samspil med Jacobsens skulpturer, får udstillingen til at fungere.
Jeg ser frem til at beskrive udstillingen yderligere. Foreløbig kan jeg konstatere, at den løber frem til d. 16. august 2015.
mandag den 16. februar 2015
Galschiøt og terroren
"Dybest set er der jo tale om et bandemedlem. Derfor kan man godt forestille sig, at man meget let kunne forveksle sådan én som mig med Vilks og muhammedtegningerne og sige: Det er noget med religion. Det skal bare bombes. Jeg er selvfølgelig bange for, at jeg pludselig ryger ned i en åndssvag fejltagelse"
Udtalelsen er fremsat på dr.dk af billedhuggeren Jens Galschiøt, som for tiden viser en stor skulptur 'Abrahams Børn' på KunstCentret Silkeborg Bad.
Skulpturen rummer bl.a. citater fra Bibelen, Toraen og Koranen og kan vel beskrives som kritisk over for alle de tre skrifter, som hver især rummer nogle ret voldsomme tekster.
Personen, Galschiøt refererer til, er den svenske kunstner Lars Vilks, der blandt andet har skildret profeten Muhammed som en hund.
I øvrigt har Galschiøts udstilling på Silkeborg Bad været et rent tilløbsstykke. Omkring 3.000 mennesker har set den, siden den åbnede d. 17. januar.
Det er Jens Galschiøt til højre på billedet herover, som er taget ved åbningen af udstillingen 'Abrahams Børn'.
Robert Jacobsen på HEART
Det er vel at betragte som en kunsthistorisk kendsgerning, at Robert Jacobsen (1912-93) var sin samtids mest betydningsfulde skulptør.
Jacobsen blev vel om nogen et symbol på en epoke i dansk billedhuggerkunst og samtidigt tæt forbundet med jernet som materiale.
Nu viser kunstmuseet HEART i Herning en udstilling med "den store smed". Her er Jacobsen iscenesat i samspil med den konstruktivistiske maler Paul Gadegaard.
Hvordan det spænder af, har jeg tænkt mig at undersøge ved et besøg på museet én af de nærmeste dage.
Jacobsen blev vel om nogen et symbol på en epoke i dansk billedhuggerkunst og samtidigt tæt forbundet med jernet som materiale.
Nu viser kunstmuseet HEART i Herning en udstilling med "den store smed". Her er Jacobsen iscenesat i samspil med den konstruktivistiske maler Paul Gadegaard.
Hvordan det spænder af, har jeg tænkt mig at undersøge ved et besøg på museet én af de nærmeste dage.
søndag den 15. februar 2015
'One Step Closer' åbnet i Tistrup
Lisbeth Parisius' udstilling 'One Step Closer', der viser nye værker af kunstneren, er nu åbnet i Janus Bygningen i Tistrup.
Samtidigt kan man se værker af Carsten von Würden, Ian Schjals, Mogens Egil og Niels Reumert i kunstbygningen.
Udstillingen åbnede lørdag d. 14. februar og udstillingen (minus Egil, der kan ses frem til d. 19. april) kan opleves frem til d. 22. marts.
Jeg har skrevet et portræt af Parisius, som kan læses i det næste nummer af Kunstmagasinet Janus, der udkommer omkring d. 1. marts.
Samtidigt kan man se værker af Carsten von Würden, Ian Schjals, Mogens Egil og Niels Reumert i kunstbygningen.
Udstillingen åbnede lørdag d. 14. februar og udstillingen (minus Egil, der kan ses frem til d. 19. april) kan opleves frem til d. 22. marts.
Jeg har skrevet et portræt af Parisius, som kan læses i det næste nummer af Kunstmagasinet Janus, der udkommer omkring d. 1. marts.
torsdag den 12. februar 2015
Kunsten lever i Viborg
Morten Schelde: 'Red Noise Meditation', 2014 (udsnit)
Aneta Grzeszykowska: 'Negative Proces', 2014, stillbillede fra video
Årsagen til at jeg havde kunsthallen som mål, var naturligvis, at jeg skulle besøge institutionen med henblik på at skrive en anmeldelse af de aktuelle udstillinger på stedet.
Det drejer sig om de forholdsvist unge (i forhold til mig i hvert fald) kunstnere Morten Schelde (født 1972) og Aneta Grzeszykowska (født 1974), som på hver deres måde definerer en virkelighed, som man måske ikke forestiller sig den.
Den "modne" af de to, danske Schelde, benytter sig af klassiske virkemidler som tegning med henblik på at skabe næsten surrelle miljøer, hvor polske Grzeszykowska går anderledes teknologisk til værks. Hendes værker rummer dog også surrealistiske elementer.
På et tidspunkt kan man læse en mere udførlig beskrivelse af disse udstillinger i et landsdækkende dansk dagblad.
Jeg besøgte tillige Galleri NB på vejen, og registrerede, at der på Skovgaard Museet for tiden finder en udstilling sted med guldaldermaleren Martinus Rørbye (1803-1848).
Kunsten lever i Viborg!
onsdag den 11. februar 2015
Har Corner malet sig op i et hjørne?
"For der er langt mellem snapsene på Sophienholm, hvor Corner-kunstnerne, igen, alt for ofte har blikket fast rettet mod fortiden. Men vi skriver altså 2015, folkens! Kunsthistorien kan bruges som afsæt og inspiration, men den bør aldrig blive en skabelon for et udtryk, der intet har med samtiden at skaffe"
På trods af en overordnet kritisk (to hjerter) anmeldelse af kunstnersammenslutningen Corners udstilling på Sophienholm, fremhæver Politikens anmelder Trine Ross trods alt nogle kvalificerede værker.
Blandt andet Knud Odde (billedet), Lars Heiberg og gæsten Anne Sofie Meldgaard bliver belyst positivt.
Når man ser på listen over de øvrige kunstnere på Corner-udstillingen, er ens umiddelbare tanke forudsigelighed, hvilket ofte er kunstnersammenslutningernes dilemma.
Men det kan vel ikke være meget anderledes, når de samme kunstnere udstiller ud fra samme præmis år efter år?
tirsdag den 10. februar 2015
Parisius i Tistrup
Lørdag den
14. februar åbner en interessant udstilling i Janusbygningen i Tistrup ved
Varde.
For første gang i en del år kan man med udstillingen 'One Step Closer' opleve
den danske - i Amsterdam bosiddende - kunstner Lisbeth Parisius (billedet til højre) på dansk grund. Den sidste udstilling fandt sted for nogle år siden i Galleri Zenith i Sølvgade
i København.
Som noget forholdsvist nyt vil maleren
Parisius præsentere publikum for fysiske installationer og videoinstallationer
i Tistrup.
Disse suppleres med et antal nye malerier. Jeg har for nyligt
udarbejdet et portræt på ord af kunstneren, som jeg håber der bliver plads til
i det næste nummer af Kunstmagasinet Janus, der også har sit afsæt i
kunstbygningen i Tistrup.
Jeg ved godt, at man ikke skal tale højt om en
kvindes alder; men alligevel bør jeg nævne, at hun fylder rundt to dage før
ferniseringen.
Lisbeth Parisius er født i 1965.
Abonner på:
Opslag (Atom)


















